Fjerde søndag i advent (d. 19. december) tog jeg en lille tur til Gedser Odde. Jeg havde et spinkelt håb om, at jeg måske kunne være heldig at nappe endnu en årsart, inden året er slut i form af en kaspisk måge eller måske en alkefugl.
Forfatter: Lasse Birch Højrup Page 15 of 20
…det’ nu man hygger sig bedst!
Jeg har en virkelig sej kone! Forleden dag spurgte Charlotte, om ikke vi skulle tage en dag, hvor vi tog på familietur og fandt de sidste årsarter til mig. Det var jeg ikke længe om at sige ja til, og da der over et længere stykke tid var set både stor korsnæb, bjergpiber og nøddekrige i Nordsjælland, foreslog jeg, at vi tog en tur derop.
Nogle fugle kæmper man i flere år for at komme til at se. Andre fugle kræver ikke den store indsats før det lykkes. Nøddekrigen er en fugl, jeg længe gerne har ville se, men jeg har aldrig haft en decideret tur efter den.
Jeg havde aftalt en tur til Skejten med mine forældre i går (lørdag d. 27. november), så lidt for sjov sad jeg fredag aften og søgte lidt på DOF-basen, for at se hvad der er blevet set på Skejten gennem tiden. Det første, der slog mig var, at der faktisk ikke er lavet særlig mange registreringer/indtastninger fra Skejten overhovedet – kun 145 i alt.
Hvis jeg må rose mig selv, så synes jeg, at noget af det jeg er godt til, er at sætte mig nogle mål og få dem indfriet. I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg gerne ville til Skejten og finde skægmejser og måske en stor tornskade. Jeg har haft held med at finde begge arter i november de sidste to år, så i dag smuttede jeg en lille tur til det dejlige sted i håbet om at finde og fotografere skægmejser og måske endda en stor tornskade.
Hvis Gedser Odde var en smule død på min sidste tur, skal jeg da love for, at der blev gjort op for det i går (lørdag d. 6. november). Jeg parkerede i snusket vejr og var på sydspidsen omkring kl. 7.30. Det blæste en del fra vest, så bygningen gav fint læ, og det regnvejr jeg var kørt igennem på vej derhen, så heldigvis ud til at være drevet videre. Det var dog stadig ret gråt.
I lørdags (d. 23. oktober) parkerede jeg ved parkeringspladsen på Gedser Odde omkring kl. 7.30. En kraftig vestenvind blæste næsten bildøren af, da jeg trådte ud, men heldigvis kunne jeg stå i læ henne ved bygningen på trækstedet. Her stod Ole og et par andre fuglekiggere allerede, og jeg kunne efter en halv times tid nyde en smuk solopgang og den medbragte kaffe.
Efter den første uge på arbejde efter barsel trængte jeg til at få noget frisk luft og få ladet batterierne op, så jeg tog en tur til Gedser Odde i går morges (lørdag d. 9. oktober). Jeg var lidt spændt på, om der ville være mega tåget, ligesom tilfældet var i fredags, så jeg valgte at stå op kl. 6.45, så jeg lige kunne få en fornemmelse af tågedækket, inden jeg begav mig mod Gedser. Vejret så dog fint ud, så jeg trillede mod Odden, imens tøserne sov videre derhjemme.