Skægmejser ved Skejten

Hvis jeg må rose mig selv, så synes jeg, at noget af det jeg er godt til, er at sætte mig nogle mål og få dem indfriet. I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg gerne ville til Skejten og finde skægmejser og måske en stor tornskade. Jeg har haft held med at finde begge arter i november de sidste to år, så i dag smuttede jeg en lille tur til det dejlige sted i håbet om at finde og fotografere skægmejser og måske endda en stor tornskade.

Skejten i november er nok mit sikreste sted til at finde skægmejser, og man kan ovenikøbet komme rigtig tæt på dem. Jeg parkerede ved Fuglsang og gik ind i parken for så at komme til Skejten den vej. Jeg havde de lange gummistøvler på, da Skejten ofte er en våd fornøjelse, og i dag var ingen undtagelse. Ude på selve Skejten nåede jeg kun lige akkurat til rørskoven, før jeg hørte den karakteristiske lyd af en flok skægmejser, og kort efter kunne se fem fugle flyve over stien og ind i rørskoven et stykke til venstre for mig. Super fedt! Så var de her altså. Jeg elsker skægmejsernes lyd, som jeg synes, lyder en lille smule som små rumpistoler. Jeg fulgte stien mod venstre og efter 30-40 meter kunne jeg høre flokken igen. Jeg fik listet mig tæt ind på dem og kunne nyde synet af de smukke mejser inde blandt rørene. Det er bestemt ikke en nem fugl at fotografere. De bevæger sig hele tiden, og de mange rør gør det svært at få et “rent skud”, hvor der ikke lige er et siv, der forstyrrer billedet. Jeg stod mindre end 5 meter fra flokken, som stille og roligt bevægede sig tilbage fra hvor jeg kom, imens de jævnligt plukkede frø fra tagrørene. Jeg fulgte dem hele vejen tilbage, og det lykkedes mig at få nogle nogenlunde billeder af både en hun og en han, inden flokken fløj et stykke væk, og jeg besluttede mig for at lade dem være i fred. Fed oplevelse.

Med første del af missionen fuldført gik jeg videre langs vandet, hvor det lykkedes mig at finde yderligere to skægmejser. Det var en han og en hun, som dog heller ikke lige sådan lod sig fotografere.

Ude af rørskoven begyndte jeg at kunne se de træer og buske, der står på vejen hen imod de store egetræer på Skejten. Det er et klassisk tornskade-sted, så jeg panorerede med kikkerten i håbet om at finde en lys fugl i toppen af bevoksningen. Imens jeg gjorde dette, gik en dobbeltbekkasin pludselig på vingerne ikke så langt fra mig. Det er også en fugl, jeg tit møder på Skejten. Jeg scannede løs uden held, og besluttede mig efter noget tid at vende om og bevæge mig tilbage. Det begyndte at småregne, og jeg hverken så eller hørte skægmejserne på vejen tilbage igennem rørskoven. Ude af rørskoven igen kunne jeg pludselig se en fiskehejre, der jagtede en sølvhejre over engen. Et flot syn!

Jeg nåede op til stien, der forbinder Skejten med skoven. Her kan man gå ud til marken og kigge mod det levende hegn, hvor jeg til tider også har fundet en stor tornskade. I et sidste forsøg på at finde min tornskade gik jeg derfor ud til markskellet, og lige pludselig fangede mine øjne en lidt anderledes fugl i toppen af et træ. Der var den sgu! En rigtig fin stor tornskade.

Høj over, at anden del af min mission lykkedes i 11. time gik jeg tilbage mod bilen, imens en mindre flok vindrosler fløj over mig, og solen brød igennem skydækket. Sikke en lækker tur! Jeg tror snart jeg skal tilbage og have et endnu bedre billede af mejserne. Og så drømmer jeg også om, at der en eller anden dag svæver en mosehornugle over Skejten. Det kunne være stort!