Dag 3 (d. 24. april) var endnu en solrig, men kølig dag. Der var meldt en blåhals ud på DOF-basen fra Sandholt Gods dagen før, så vi startede med at køre de ca. 20 minutter hen til stedet for at se, hvad det var for noget. Det viste sig at være et flot gods med en fin sø med en del rørskov. Vi parkerede i vejsiden og fandt teleskoperne frem. Ville blåhalsen mon vise sig?