Kort om mig

Mit navn er Lasse Birch Højrup. Jeg er fra 1988 (34 år gammel) og bor i et dejligt hus i Sundby på Lolland – ret tæt på Nykøbing Falster. Jeg er gift med Charlotte, som engang i mellem er med på mine fugleture og derfor også vil dukke op på bloggen i ny og næ. Sammen har vi to døtre: Lærke og Maja. Jeg er uddannet ferskvandsbiolog, og arbejder i øjeblikket for Miljøstyrelsen, hvor jeg hovedsageligt arbejder med data og kvalitetssikring inden for NOVANA, men også får lov til at registrere ynglefugle. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om det, kan du finde mig på linkedin her.

Charlotte og mig på fugletur ved Ølundsgaard på Nordfyn, sommeren 2020.

Min baggrund

For at få den fulde forståelse af bloggen er det vigtigt at vide en smule om min baggrund. Jeg har altid været naturinteresseret, men i de første mange år var det især fiskene i ferskvand, som havde min altoverskyggende interesse. Især fra de tidlige teenageår blev jeg en inkarneret lystfisker inden for den genre, der kaldes “specimenfiskeri”. Det handler kort sagt om at fange de største eksemplarer inden for de forskellige arter af fisk, der lever i ferskvand. I ca. 15 år levede og åndede jeg for fiskeriet og havde i de mest produktive år et godt stykke over 100 ture om året. I min studietid havde jeg endda et drømmejob som skribent for det daværende “Fiske Avisen”, hvor jeg sammen med min bror, skrev månedlige artikler og stod for en konkurrence, hvor lystfiskere fra hele landet sendte deres bedste fangster ind. I de sidste år oplevede jeg dog, at jeg oftere og oftere tog af sted på fisketure fordi jeg syntes, jeg burde, end fordi jeg rent faktisk havde lyst. Målet (de allerstørste fisk) blev altoverskyggende, og der blev længere og længere i mellem de “gode ture”, fordi der skulle mere og mere til. Jeg blev irriteret, hvis andre fangede store fisk, og til sidst fik jeg det fysisk dårligt, hvis jeg tænkte på at skulle pakke til en tur. Jeg trak derfor stikket og holdt et års pause og har siden da kun haft 3-4 fisketure årligt, som alle er sammen med min bror, hvor jeg ved, at jeg hygger mig og har haft en god tur uanset om fiskeriet er godt eller ej. Det lyder måske underligt, at ens hobby kan få den indvirkning, men jeg er typen, der er ekstremt målrettet og går ind i det med liv og sjæl, når jeg bliver bidt af noget, hvilket jeg desværre måtte sande også havde visse uheldige konsekvenser.

Det var blandt andet fisk som denne suder – én af mine absolutte yndlingsfisk – som det hele handlede om i en længere årrække.

Min vej ind i fuglenes verden

Med fiskeriet på et sidespor begyndte jeg at tage fuglekiggeriet til mig. Jeg havde altid haft en interesse for fuglene. Især mine “kolleger” – havørne, fiskeørne og isfugle – som jeg stødte på ved fiskevandene, har jeg altid sat stor pris på. Fuglene havde dog aldrig rigtig fået min fulde opmærksomhed, men det var der plads til nu. Lært af erfaring gik jeg ind i fuglekiggeriet med et mantra om, at det skulle være noget, der gav mig glæde og overskud, og at jeg aldrig måtte tage af sted på en fugletur, hvis ikke jeg havde lyst. Hurtigt blev jeg indfanget i fuglekiggeriets fantastiske verden, og jeg opdagede hurtigt, at der næsten altid er et eller andet, der gør turen god, når man kigger på fugle i Danmark. Det var i starten af 2016, at jeg for alvor startede med fuglekiggeriet og jeg har haft en stejl læringskurve, som indtil videre virker til at fortsætte. Jeg har ikke tal på de mange fantastiske fugleoplevelser, jeg har haft siden da, og det er et ekstra plus ved hobbyen, at jeg kan dele den med min kone og mine forældre, som alle også er engagerede fuglekiggere. Det var lidt om mig og min historie. Tak for, at du kigger forbi bloggen – jeg håber du synes om den.