Nytårsindlæg 2024/2025

Jorden har bevæget sig rundt om solen endnu en gang og 2024 nærmer sig sin afslutning.

Jeg gik på 3 måneders barsel med Maja d. 1. december, og har derfor haft en hyggelig (men langt fra rolig) afslutning på året. Jeg har brugt en del aftener på at skrive dette indlæg, og det har været skønt at kunne bruge god tid på at se tilbage på oplevelserne det forgangne år samt drømme om nye gode oplevelser i det kommende. Det er virkelig et indlæg, jeg altid glæder mig til at skrive.

Traditionen tro bliver det et af de længere indlæg, som jeg håber, at du har lyst til at læse sammen med en god kop kaffe eller lignende ved din side. Har du ikke lyst til at læse dette lange indlæg, kan du se en kort opsummering af år 2024 her.

Nye DK-arter
I starten af 2022 satte jeg mig et mål om, at jeg skulle nå 300 DK-arter inden 5 år (på det tidspunkt var jeg på 233 DK-arter). Med barn nr. 2 på vej i starten af 2024, vidste jeg godt, at tiden til at se på fugle nok ville blive sparsom, så målet for året blev 5 nye DK-arter, hvilket ville bringe mig op på 277 DK-arter og dermed med en realistisk mulighed for at kunne nå de 300, inden 2027.

Årets første nye DK-art krævede hårdt slid. En sensationel Mellemflagspætte blev fundet på Falster i starten af året, men det krævede 4 ture og 7 timers intens stirren i træk på et foderbræt på den sidste tur, før det lykkedes mig, at se den fine spætte i dagens sidste lys.

Maja kom til verden i slutningen af februar, og de efterfølgende måneder gik derfor uden så meget birding. Det skulle dermed blive maj, før næste DK-art kom i hus, da jeg endelig fik bugt med min nemesis-fugl: Hærfugl. Sammen med Charlotte og ungerne havde jeg allerede prøvet at twitche en fugl ved Gedser i starten af april uden held. Men i mit 8. forsøg på at twitche en Hærfugl lykkedes det endelig at få set den fugl, der har stået højest på ønskelisten siden denne blogs opstart, da en langtidsstationær fugl indfandt sig i en have ved Sønder Kirkeby. Jeg nåede at se fuglen 3 gange på 4 dage, og det var fantastisk endelig at have set drømmefuglen.

Kun 11 dage efter kunne jeg igen hæve armene over hovedet, da det lykkedes mig at twitche en Kejserørn ved Gedser, og få set den helt fantastisk godt, svævende lige over hovedet på mig, samme dag som den blev fundet af dygtige birdere.

Og maj blev afsluttet på fineste manér, da jeg blot to dage efter denne fugl, befandt mig nær Melby Overdrev i arbejdssammenhæng, og trængte til en pause sidst på dagen, inden den lange køretur hjemad. Det resulterede i min første Vendehals, som jeg både fik hørt og set rigtig godt på ynglepladsen.

Det var også i forbindelse med arbejdet, at jeg befandt mig på Møn i midten af juni. En Lundsanger havde i et stykke tid siddet og sunget ved Møns Klint og sammen med en kollega lykkedes det både at få set, hørt og fotograferet den fine fugl på en effektiv times tid. Sidst på dagen kom Gulirisk også i bogen. En noget dårligere obs, og en fugl, som jeg har haft overraskende svært ved at få noteret som DK-art.

I starten af juli befandt jeg mig tæt på Slotsmosen, hvor Danmarks anden Dværgskarv havde rastet over længere tid, og det lykkedes mig med en minimal indsats at få set fuglen.

Sommeren sluttede af med en ferie ved Fjerritslev i Nordjylland. Her lykkedes det mig endelig at få set min første Lomvie, og dermed blev det største hul på min DK-liste lukket.

I uge 42 var jeg fire dage ved Blåvand sammen med Lærke, og her lykkedes det på førstedagen at få set en Thorshane i fantastisk aftenlys og på fin afstand. På andendagen fik jeg set Hvidbrynet Løvsanger – en fugl der også stod ganske højt på ønskelisten.

Året bød dermed på i alt 10 nye DK-arter, hvilket dog blev en smule skæmmet af, at jeg også mistede 1 art (da Lille Gråsisken, Stor Gråsisken og Hvidsisken blev lagt sammen til Gråsisken), og med stor sandsynlighed kommer til at miste 2 mere, da Gråkrage/Sortkrage og Krikand/Amerikansk Krikand eftersigende også bliver puljet til enkelte arter. Ved årets start havde jeg udset 5 arter, som jeg særligt gerne ville se (Hærfugl, Vendehals, Lomvie, Gulirisk og Hvidbrynet Løvsanger), og det lykkedes at få set dem alle. Det er værd at bemærke, at Lolland ikke leverede nye DK-arter i år, imens Falster stod for 3.

Det kunne være blevet til endnu mere, men der var også fugle det ikke lykkedes at se: Rødvinget Braksvale blev set ved både Sivet nær Feddet og Bøtø Nor (af 2 omgange). Jeg havde ikke tid til at køre til Sivet, og fuglen ved Bøtø fik et enkelt forsøg, hvor den var i området, men blot ikke var synlig, imens jeg var der. En Citronvipstjert blev fundet ved Gedser på en dag, hvor jeg bare ikke havde nogen mulighed for at rykke. Tredækker fik igen et forsøg på Lolland og Falster, men de egnede lokaliteter var ikke til stede, og jeg kommer til at ændre taktik i jagten på min første Tredækker i 2025. Fyrremejse fik et godt og seriøst forsøg på min tur til Blåvand, men desværre uden held. En Nordsanger rastede en times tid fra Blåvand, imens jeg var der, men jeg valgte ikke at slæbe Lærke med på en flere timer lang tur efter en lille, brun fugl.

I 2025 skal jeg fortsætte jagten på 300 DK-arter, og målet for året er derfor at få 10 nye DK-arter. Det er jeg også nødt til, hvis jeg skal holde dampen oppe. Det skal bl.a. lykkedes ved, at jeg starter året med en Jyllandstur i slutningen af februar, hvor jeg især håber på at kunne få set Stor Hornugle og Fyrremejse, som er to af de i alt fem “sorte” fugle, jeg mangler at se (fugle, der skrives med sort skrift i DOFbasen, og dermed anses som almindelige). Jeg skal dog også lægge vejen forbi Gludsted Plantage med håbet om Perleugle og Spurveugle samt forhåbentligt det vestjyske, hvor en Halsbåndstroldand har vinter-rastet de to seneste år, og er tilbage igen på nuværende tidspunkt . Hvis tingene spiller, kan det ende med at blive en rigtig givtig tur, når det gælder DK-arter. Derudover pønser jeg på, at flytte min jagt på en Tredækker væk fra Lolland-Falster, da jeg synes der mangler egnede områder på hjemstavnen. I stedet vil jeg prøve området omkring Ringsted Å og Suså på Sjælland, som i nyere tid har produceret Tredækker. Jeg drømmer desuden om at få min første efterårstur til Nordsjællands kyst, hvor jeg under de rette forhold kunne være heldig at se Sodfarvet Skråpe, Mallemuk, Storkjove og Stor Korsnæb.

Andre gode arter
Udover de nye DK-arter bød året også på en håndfuld gode arter, som jeg dog havde stiftet bekendtskab med en enkelt gang før:

En samarbejdsvillig Biæder ved Gedser i juni var ny Falster-art, men også en meget federe oplevelse end mit første møde med arten ved Skagen i 2023.

En Gåsegrib på Lolland var ligeledes en noget bedre oplevelse end min første. Den var ny Lolland-art og endte også med at resultere i, at jeg fik en virkelig sjov oplevelse som en del af et indslag på TV2 Øst.

Endnu en “andengangs-fugl” var Slørugle, som jeg først havde et par forgæves forsøg efter ved én lokalitet på Falster, hvorefter den pludselig blev offentligt kendt ved en anden lokalitet. Her lykkedes det mig at få set 3 fugle flyve ud ved skumring, og dermed var endnu en ny Falster-art en realitet. Jeg drømmer stadig om at få set den smukke ugle i ordentligt lys.

Den sidste fugl var Nøddekrige, som jeg første gang så kortvarigt i december 2021. Oplevelsen i år var ligeledes kortvarig, da en langtidsstationær fugl ved Gedser Odde pludselig kom flyvende imod mig, og jeg lige akkurat nåede at se den i kikkerten, inden den forsvandt i bevoksningen.

En ikke-sjælden, men mindst lige så fed fugl har været Rødrygget Tornskade, som jeg havde fornøjelsen af at overvåge i forbindelse med mit arbejde. Dagene med at registrere ynglefugle var helt fantastiske, og jeg glæder mig til forhåbentligt at kunne få lov til at gøre det igen i 2026.

Ædelarter
I takt med, at jeg har fået noteret flere DK-arter de seneste år, har det trukket mere og mere i mig at finde nogle gode arter selv (såkaldte ædelarter). Jeg har dog også måtte indse, at det kræver tid i felten at finde sine egne gode fugle, og her må jeg bare konstatere, at tid er en mangelvare i øjeblikket på hjemmefronten. Sådan er det, og tid skal der nok stille og roligt blive mere af i fremtiden. Det betyder dog også, at det ikke er blevet til det store på ædelartsfronten i 2024. Det er for første gang siden bloggens begyndelse ikke blevet til et eneste ædlet subhit, og jeg har kun fået noteret 4 nye ædelarter: Græshoppesanger, Lomvie, Snespurv og Skærpiber.

Jeg synes dog stadig, jeg får gjort mig en masse erfaringer og betragtninger i forhold til for fremtiden at finde mine egne gode arter. Det var bl.a. fedt at få hørt Lundsanger på Møn, og det gav mig blod på tanden til at finde min egen fugl på oplagte steder på Lolland eller Falster.

Målet for ædelarter i 2025 er derfor også uden de store armbevægelser: Jeg skal have tilføjet flere fugle til min ædelartsliste, og jeg vil meget gerne finde et subhit selv (og helst gerne en art, jeg ikke selv har fundet før).

Lokale arter
Det er dog lykkedes mig at finde lidt arter, der lokalt er usædvanlige. Det blev bl.a. et godt år for Rødtoppet Fuglekonge, da jeg for “min” lokalitet “Sundby på Lolland” kunne notere 2 forskellige fugle i haven samt 1 december-fugl ved den lokale sø. Det var hhv. tredje, fjerde og femte gang arten registreres på lokaliteten i DOFbasen – alle sammen af mig. Derudover kunne jeg notere 2 Rødtoppede Fuglekonger på min punkttælling i den nærliggende Hamborg Skov. Det var første gang, jeg havde arten på en punkttælling og kun tredje gang arten registreres på lokaliteten i DOFbasen.

En anden art, som jeg også er den eneste, der har noteret for den lokalitet, jeg bor i, er Skovsneppe, og her fik jeg noteret endnu en fugl, som blev skræmt op fra krattet en tidlig december-morgen.

Derudover har jeg fundet et par Isfugle i Sundby, heriblandt en meget mærkelig fugl, der kom flyvende igennem krattet kun 100 meter fra mit hjem. Det havde været en vildt uventet matrikel-art at få!

Det lykkedes mig også at finde en ny art for min lokalitet (og dermed også for min matrikel), da en Skovsanger pludselig sad og sang en tidlig morgen. Det var fedt, da jeg netop havde sat mig som mål at finde en ny art for lokaliteten i 2024, og her havde jeg nævnt Skovsanger som en mulighed. I alt fik jeg registreret 5 nye arter til matrikellisten, så den nu tæller 77 arter. Det kunne have været blevet mere, da jeg både har haft en mulig Fiskeørn samt 2 mindre falke, der højst sandsynligt var Lærkefalke, flyvende forbi, men hvor jeg desværre ikke havde en kikkert ved hånden.

Det var også en fornøjelse for andet år i træk at have besøg i haven af en flok Silkehaler. Jeg håber de kommer forbi igen i 2025. Derudover fik jeg fundet Hvid Stork, Dobbeltbekkasin og Skovsneppe (4 stk.) på andre lokaliteter i Nykøbing, som må anses som fornuftige lokale arter.

Målet for 2025 er at finde endnu en ny art for lokaliteten “Sundby på Lolland”. Der er ikke nogen oplagte, men Agerhøne, Pibesvane, Pirol, Sort Stork, Hvidbrynet Løvsanger, Vendehals, Hærfugl eller Drosselrørsanger burde ikke være helt umulige. Derudover kunne jeg godt tænke mig at få mit første subhit på matrikellisten, men det kræver nok en mere dedikeret indsats, end den jeg lægger for dagen pt., og min matrikel er desværre ret dårlig til trækkende fugle, da der er mange store træer i området, som spærrer for udsynet.

Kigger vi i et lidt større lokalt perspektiv, har jeg også fået tilføjet arter til min liste over arter på hhv. Lolland og Falster:

Lolland-listen fik tilføjet 5 nye arter i 2024, så jeg nu er på 207 i alt (Nordisk Lappedykker, Bomlærke, Sildemåge, Gåsegrib og Snespurv). Jeg var meget tæt på at give en publikumsvenlig Natravn ved Rødby et besøg sammen med Charlotte, men syge børn satte desværre en stopper for den plan. Det havde ellers været en ret god Lolland-art.

Falster-listen fik tilføjet 7 nye arter i 2024, så jeg nu er på 222 arter i alt (Mellemflagspætte, Sorthalset Lappedykker, Bomlærke, Hærfugl, Kejserørn, Biæder og Slørugle).

Lydoptagelser
I år har jeg også fået mine første erfaringer med lydoptagelser, da jeg fik en diktafon og mikrofon i julegave i 2023. Det har været en super fed og lærerig tilføjelse til fuglegrejet, og det har heldigvis været ret nemt at bearbejde lydfilerne efterfølgende. Det har endnu ikke selvstændigt resulteret i nye arter, men det har været med til at dokumentere bl.a. Lundsanger og Hvidbrynet Løvsanger, og det har været meget lærerigt at have optagelsen af stemmer, jeg har været i tvivl om. Jeg pønser på snart at skrive et indlæg om de erfaringer, jeg har gjort mig med optage-grejet.

Bloggen
Året der er gået var mit fjerde år med denne blog. Tiden til både at komme ud og skrive blogindlæg er blevet noget mindre end den var, da jeg startede i 2021, hvilket da også kan ses på antallet af blogindlæg (62 i 2021, 42 i 2022, 33 i 2023 og 13 i 2024). Arbejdet med bloggen er dog også meget dynamisk, og hvor jeg i starten gik meget op i nærmest at beskrive, hver enkelt tur, går jeg nu mere op i også at få puljet nogle oplevelser og projekter. Samtidig gør jeg en dyd ud af ikke at få lavet for meget opremsning, da et af bloggens store mål er, at du som læser skal føle, at du er med på turen. Det synes jeg selv, jeg lykkes med for det meste. Jeg nyder stadig til fulde at lave bloggen og dokumentere de unikke oplevelser, som de mange fantastiske fugle-lokaliteter i Danmark byder på.

Et andet mål med bloggen er løbende at få billeder af nye fuglearter og i 2024 har jeg fået tilføjet billeder af 9 nye arter, så der nu er billeder af 221 forskellige fuglearter på bloggen. Det synes jeg er super fedt, og jeg er især godt tilfreds med, at jeg ofte får et billede, når jeg ser en ny DK-art. Af de 10 nye arter jeg så i 2024, var det kun Gulirisk og Hvidbrynet Løvsanger jeg ikke fik billede af. Det er dog ikke blevet til billeder af de 4 fugle jeg havde udset mig ved årets start: Isfugl, Stor Tornskade, Vindrossel og Vandrikse. De to førstnævnte har jeg billeder af på bloggen, men de er ikke specielt gode. De to sidstnævnte mangler jeg endnu at få billeder af på bloggen, og målet bliver derfor overført til 2025. Isfugl fik jeg ellers set en håndfuld gange i løbet af året, men alle sammen var kortvarige. Stor Tornskade drillede mig endnu engang, og jeg har ikke set arten siden december 2021!

2025
Året er allerede startet, når dette læses, og udover de førnævnte mål, har jeg også sat mig for, at jeg skal prøve at have Lærke med på flere småture, hvor hun får brugt sin kikkert. Turen til Blåvand var nok en lidt vild begyndelse for en 3-årig fuglekigger, og jeg tror det ville være godt for os begge at starte med det helt basale og tage nogle små ture, hvor vi kigger på havens fugle eller ænder og svaner ved de lokale vandhuller.

Jeg kan også se frem til endnu et år med overvågning af fugle på arbejdet. I år ser det ud til, at jeg skal registrere Rørdrum og Rørhøg, som jeg ikke har prøvet før, samt Terner og Klyder som jeg prøvede kræfter med for 2 år siden. Det bliver skønt.

Hermed nåede vi til vejs ende på årets nytårsindlæg. Hvis du har læst med så langt og måske jævnligt kigger forbi denne blog vil jeg være glad for en hilsen. Skriv gerne hvad du især kan lide ved bloggen. Det kunne helt sikkert være sjovt at læse. Ellers vil jeg benytte lejligheden til at sige tusind tak for, at du læser med her.

Godt nytår og god fornøjelse med fuglene i 2025.

Husk at gode fugle skal fejres – helst med en lakridspibe. Og jeg er i den grad klar til nye DK-arter i 2025.