Den gode stime fortsætter: Vendehals!

I går (d. 22. maj) befandt jeg mig pludselig tæt på Melby Overdrev i arbejdssammenhæng.

Arbejdet var klaret, og jeg trængte til lige at få handlet lidt og få et hvil, inden den over 2 timer lange køretur tilbage sydpå. Handleturen blev klaret, og derfra kunne jeg gå direkte ind på overdrevet, som har en lille bestand af ynglende Vendehalse – en fugl, jeg længe gerne har ville se.

Et hurtigt opslag i DOFbasen afslørede, at der var meldt en syngende fugl ud samme dag, og jeg fandt hurtigt frem til, at et af de gode spots lå ret tæt på p-pladsen! Inde på overdrevet stod der en anden fuglekigger og kiggede på et mindre krat. Jeg listede hen til ham og spurgte, hvad han kiggede efter. Han fortalte, at der skulle være ynglende Vendehals i krattet, og at han havde hørt fuglen synge, men endnu ikke havde set den. Han havde været på stedet 1,5 time. Det lød lovende, men jeg besluttede mig for lige at gå en lille tur på overdrevet og så sætte mig til rette i skyggen og vente på fuglen. Som sagt så gjort, og jeg fik gået en god tur på det flotte overdrev, hvor jeg fandt nye årsarter i form af Sortstrubet Bynkefugl (6 stk.) og Rødrygget Tornskade (2 stk.). Det var årsart # 145 og 146.

Tilbage ved krattet fandt jeg et godt sted i skyggen og lagde mig til rette i lyngen.

Efter lidt tid kunne jeg høre en Vendehals synge, men det lød som om det var nogle hundrede meter længere væk. Jeg blev siddende og efter lidt tid begyndte en Vendehals at synge inde fra krattet. Først sporadisk, men derefter mere vedvarende. Så var den jo sådan set lovlig at krydse som min DK-art # 277, men jeg ville også rigtig gerne se fuglen. Jeg ventede derfor tålmodigt i håbet om, at fuglen pludselig ville vise sig. Imens fangede mine øjne en Lærkefalk, som kom flyvende i god fart over overdrevet og forsvandt over skoven. Fed oplevelse!

Jeg ventede en halv time, hvor Vendehalsen blev ved med at synge, og besluttede mig derefter for at bevæge mig rundt om krattet for at se, om den blot sad på bagsiden. Jeg gik stille og roligt og på fornuftig afstand for ikke at skræmme fuglen, og da jeg nåede rundt, hvor jeg kunne overskue bagsiden af krattet, fangede mine øjne en lille fugl siddende på en død gren. Kikkerten kom til øjnene, og der var den sgu! Min første Vendehals nogensinde. Yes! 🥳

Fuglen var overraskende lille, og jeg nåede at stå og nyde den i nogle minutter og tage lidt billeder, inden den fløj ind i krattet igen. Dermed var min tredje nye DK-art i maj i hus, og jeg kunne glad begive mig tilbage mod bilen og begynde den lange vej hjemad.