Patch birding

Den mindste er så småt startet op i vuggestue, hvilket har givet mulighed for nogle timers birding ved de lokale steder.

Som det fremgik af årets nytårsindlæg kommer jeg til at birde en del lokalt i år, da det er det tiden tillader pt. For nyligt læste jeg Emil Skovgaard Brandtofts fremragende årsindlæg på naturhistorier.dk, og her fandt jeg ud af, at denne form for birding faktisk har et navn, nemlig “patch birding”.

Tidspunktet for at få lidt tid til at birde kunne ikke være meget bedre, da en forholdsvis hård kulde havde lagt sig over landet, og der samtidig blev lovet smukke dage med fuld sol og let vind. Jeg plejer typisk at bruge sådanne dage på kontoret, hvor jeg længselsfuldt sidder og kigger ud på det skønne vejr og ærgrer mig over, at jeg ikke kan komme ud og nyde det. Men nu var der rent faktisk mulighed for at komme ud, og det skulle udnyttes.

Mandag havde jeg kun adgang til cyklen, så jeg valgte at køre hen i min lokale skov Hamborgskov. Der er en kanal, som går gennem skoven, som jeg håbede endnu ikke var frosset til, da det kunne give mulighed for Isfugl eller måske Enkeltbekkasin. Derudover er der lidt åbne områder, hvor jeg måske kunne gøre mig håb om Stor Tornskade. Både Isfugl og Stor Tornskade har jeg fundet på lokaliteten før.

Jeg ankom til skoven i smukt vejr, men måtte desværre konstatere, at frosten havde været hård ved kanalen, som var frosset rimelig meget til. Jeg havde dog et håb om, at jeg kunne finde vand på kanalens yderste stræk, så jeg cyklede derhen, og lige da jeg stillede cyklen ca. 50 meter væk fra en bro, der går over kanalen, fangede mit øje en fugl, som satte sig på broen. Kikkerten kom hurtigt til øjnene, og jeg nåede lige at konstatere, at det var en Isfugl, før den fløj væk og ud mod sundet. Selvom det kun var et splitsekund, var det dejligt at finde en god fugl så hurtigt. Kort efter gik en Sølvhejre også på vingerne – en art jeg ikke ser så tit i skoven.

Henne ved broen viste det sig, at der kun lige akkurat var åbent vand omkring broen. Resten af kanalen var frosset til.

Jeg cyklede videre og fandt lidt Musvåger og Korttåede Træløbere, inden jeg cyklede ud af skoven og ned til Guldborgsund. Her kunne jeg lige nå at scanne lidt andefugle igennem, inden jeg skulle være tilbage ved børnehaven og hente Maja. Jeg fandt en flok Troldænder på an(d)slået 1000 styk, men fandt intet sjældent iblandt dem. Jeg håber, at der pludselig åbenbarer sig en Halsbåndstroldand en dag.

Dagen efter kunne jeg tage afsted igen, og denne gang havde jeg bil. Jeg startede med igen at køre til Guldborgsund, hvor jeg fik scannet en del ænder igennem fra både kajakklubben og lystbådehavnen. Vejret var endnu engang fantastisk, og når nu jeg ikke kunne finde noget sjældent, kunne jeg altid nyde de smukke ænder i det flotte morgenlys.

Med sundet “klaret” rettede jeg nu opmærksomheden mod strømmende vand. Jeg startede ved Ravnstrup Enge, hvor et fint vandløb slynger sig igennem en eng. Jeg synes stedet har potentiale, men jeg har endnu til gode at finde nogle af de klassiske vandløbsarter på strækket som Vandstær, Isfugl eller Bjergvipstjert. Jeg fik også trampet skovkanten af i håbet om Skovsneppe, men jeg måtte konstatere at området var forbavsende tomt for fugle.

Derfor kørte jeg videre til den del af Tingsted Å, som løber i Bangsebro Skov. Her har jeg før set Skovsneppe, Vandstær og Bjergvipstjert, men lokaliteten er meget ustabil, og for det meste er der ikke meget at se. Denne dag var desværre ingen undtagelse, og der var intet liv at finde nær det strømmende vand.

Herefter gik turen til den yderste del af Tingsted Å, som løber som en lige kanal igennem Nykøbing. Her har jeg også tidligere set Isfugl og Bjergvipstjert. De fleste af mine ture til denne del af åen er dog også uden bemærkelsesværdige fugle. Jeg gik langs hele strækket af åen, som er ca. 600 meter langt. Der var ikke så meget at berette om, men åen er et sikkert sted at se Grønbenet Rørhøne, så på tilbagevejen valgte jeg at prøve at tælle, hvor mange jeg kunne se. Det blev til 21!

Det var skuffende ikke at have fundet en eneste af de strømvandselskende vinterarter, som jeg havde håbet på, men konklusionen må nok være, at der ikke er så mange i nærheden, og at Tingsted Å måske bare ikke byder på de helt rette forhold.

Jeg havde stadig lidt tid at give af, og derfor kørte jeg ned til den lystbådehavn, som ligger ved roklubben i Nykøbing.

Her havde jeg fint udsyn til en stor flok Troldænder, som lå på ret nært hold, og jeg gik straks i gang med at scanne dem igennem. Jeg vurderede, at der lå ca. 1.500 Troldænder foran mig.

Efter lidt tid gik flokken pludselig i panik, og jeg fandt hurtigt ud af hvorfor, da en Vandrefalk kom høvlende lavt over vandet. Fedt!

Jeg havde for et par uger siden set en fugl over sundet, som jeg med 95 % sikkerhed mente var en Vandrefalk, men da jeg var i bil med pigerne på bagsædet, kunne jeg ikke undersøge sagen nærmere.

Nu var situationen en anden, og falken valgte heldigvis at vende rundt og flyve nærmest direkte mod mig. Den var meget aktiv og slog både mod ænder og måger – dog uden held. Den landede kortvarigt på Danish Agro siloen tæt ved mig, inden den igen fløj i høj fart over sundet. Virkelig fed oplevelse!

Falken forsvandt over sundet mod syd, og opløftet pakkede jeg teleskopet sammen og begav mig mod bilen. Jeg nåede dog ikke langt før mit øje fangede en mindre fugl, der pilede hen over sundet og væk fra mig. Isfugl! Jeg havde tænkt, at havnen virkede som et oplagt sted til arten, men havde ikke set noget, da jeg prøvede at scanne havnen igennem.

Jeg kørte derefter hen for at hente ungerne, men på vejen derhen fangede mit øje en Vipstjert nær sukkerfabrikken. Jeg kunne desværre ikke artsbestemme den fra bilen i farten, men syntes umiddelbart det lignede en Hvid Vipstjert. Det havde ellers været fint lige at afslutte turen med en sikker bestemmelse af den!

Torsdag havde jeg igen mulighed for at tage afsted, og da jeg følte, at jeg havde været godt omkring i Nykøbing, valgte jeg at køre til min hjemby Maribo, hvor der også er gode muligheder for steder med åbent vand. Jeg startede dog lige ved pumpestationen ved Majbølle Nor, da der var set Isfugl dagen før. Jeg håbede på en mere medgørlig Isfugl end de to forrige, jeg havde set denne uge, så jeg måske kunne være heldig at få et godt billede til bloggen. Noget jeg endnu mangler at få, og længe gerne har ville have.

Jeg ankom til pumpestationen og prøvede at snige mig stille hen til vandet, men som så ofte før, registrerede Isfuglen mig først, og valgte at flyve langt væk. Det var dog fint at få set Isfugl på lokaliteten – noget jeg ikke har prøvet før.

Jeg var derfor hurtigt tilbage i bilen og valgte at starte ved Nørresø i Maribo. Første stop var den å, der forbinder de to halvdele af Nørresø med hinanden. Der var frit vand, men ingen bemærkelsesværdige fugle, så jeg kørte videre til der, hvor åen forbinder Maribo Søndersø med Nørresø. Her har der både været set Vandrikse, Isfugl og Rørdrum på det seneste. Der stod to andre fuglekiggere, som jeg fik hilst på, og vi fik set et glimt af en Vandrikse, som fløj over åen, men ellers var der ikke så meget at se. Jeg fandt en våge i isen længere nede i søen, men fandt heller intet ud over det sædvanlige der.

Jeg kørte derefter til stigbordet, hvor åen forlader Nørresø for at blive til Hunså. Stigbordet kan under kolde forhold være et godt sted for Rørdrum, Vandrikse, Isfugl og Vandstær.

Forholdene så fine ud ved stigbordet, men jeg fandt kun en mindre flok Knopsvaner. Jeg begav mig derfor ned langs Hunså, og efter at have rundet et sving, kom en Isfugl pludselig flyvende forbi mig i den retning, jeg kom fra. Jeg vendte derfor om i håbet om, at den måske ville sætte sig ved stigbordet, men det lykkedes mig ikke at genfinde den.

Jeg begav mig derfor tilbage mod bilen og nåede næsten derhen, da en mindre fugle viste sig i træerne få meter fra mig. Det lignede da en lille spætte, og da kikkerten kom til øjnene var jeg ikke længere i tvivl. En Lille Flagspætte fouragerede lystigt i de yderste grene tæt på mig. Fanget i nuet kom kameraet frem, og jeg fik skudt en masse billeder af den dejlige lille overraskelse i det flotte solskinsvejr. Fuglen fouragerede hovedsageligt på de yderste tynde grene, og jeg kunne konstatere, at det var en han, da den havde rød isse.

Jeg fik meldt fuglen ud på Bird Alarm og kort efter kom én af fuglekiggerne, jeg havde hilst på ved Nørresø, tilfældigvis cyklende. Jeg fik vist ham spætten, som var hans første møde med arten. For mig personligt, var det anden gang jeg så arten, da jeg i 2022 tog en målrettet tur til Vaserne for at se den. Det var min Lolland-art #210 og min ædelart #215.

Det var en art, der stod højt på ønskelisten over nye Lolland-arter, da det virker til, at der er ved at etablere sig en bestand omkring Maribosøerne. DOF Storstrøms årsrapport fra 2023 nævner 3 mulige ynglepar omkring Maribosøerne, og et udtræk af antal fugle fra områderne omkring Maribosøerne de sidste 25 år viser da også en stigende tendens:

Havde jeg mere tid, kunne jeg godt finde på at dedikere nogle timer til at få kortlagt nogle ynglebestande på de oplagte lokaliteter. Især Søholt Storskov virker lovende, da den for nyligt er blevet overtaget af Aage V. Jensens Fond og derfor må forventes kun at blive mere og mere egnet som ynglehabitat for de små spætter.

Høj på den super fede oplevelse kørte jeg til Hunseby, hvor vejen krydser Hunså. På dette stræk har jeg ofte set Vandstær. Åen så fin ud, men jeg kunne ikke støve nogle fugle op. Jeg kørte lidt længere nedstrøms, omkring Knuthenborgs indgang, men her var vandet i åen totalt mudret. Det viste sig, at der var gang i vandløbsvedligeholdelse længere oppe, og jeg tvivler på, at en Vandstær har kunne finde føde i det totalt uklare vand.

Turen gik nu ned til Kajakklubben i Maribo Sø, hvor jeg ville se, om der skulle være en våge i isen. Hele den vestlige del af søen var dog frosset til, men jeg kunne ane en våge et stykke mod øst, omtrent ud for golfbanen. Jeg kørte derfor til golfklubbens p-plads, og startede med at gå ned til en lille pumpestation, hvor min mor tidligere har set Isfugl. Ganske som bestilt kaldte en Isfugl, da jeg nærmede mig hullet, men den fløj desværre ud mod søen. Jeg blev dog i området, og det viste sig, at Isfuglen var meget glad for sit lille hul, for den blev ved at vende tilbage, og det lykkedes mig derfor endelig at få lidt hæderlige billeder af den smukke, men svære fugl.

Det er typisk ikke min stil at sætte mig stationært og vente på at få et godt billede af en fugl, men lige netop Isfuglen har jeg længe gerne ville have et godt billede af, så jeg dedikerede en halv times tid, inden jeg fik kriller og måtte videre ud og finde flere fugle 😁

Jeg fik givet vågen i søen et kig, men den indeholdt kun Blishøns og Knopsvaner. En Havørn kredsede over den med udsigt til sit næste måltid. Godt man ikke er Blishøne.

Jeg kørte videre til Sakskøbing, hvor jeg håbede at finde åbent vand ved Sakskøbing Å’s udløb i havnen. Der var et kort stræk med åbent vand, men ingen usædvanlige fugle.

Derefter kørte jeg et smut til Kalløgrå, hvor der ligeledes er en kanal, der kan holde Isfugl. Kanalen var som forventet stort set frosset til, ligesom vandet i vigen også var. Det lykkedes mig dog at se en Dobbeltbekkasin, 2 Traner og en flok på ca. 30 Bjergirisker.

Sidste stop blev havnen i Guldborg. Der var frit vand, og der kunne sagtens have siddet en Isfugl, men det gjorde der ikke. Der var fine flokke af ænder og Blishøns, men de fik kun et hurtigt kig, da tiden var ved at rinde ud.

Dermed sluttede en begivenhedsrig uge med masser af patch birding ved mange af de lokale områder, der kan byde på åbent vand under disse forhold. Jeg fik set 5 forskellige Isfugle, men er samtidig lidt overrasket over, at det ikke var muligt at støve hverken Vandstær eller Bjergvipstjert op. Der kan ikke være så mange i området.

Året er startet forrygende med nogle gode lokale arter, heriblandt 2 Lolland-arter og 1 Falster-art. Nu nærmer min ugletur til det jyske sig, og jeg glæder mig helt vildt. Forhåbentligt kommer årets første nye DK-arter i bogen der.