Efter en hyggelig lørdag morgen med boller, croissanter og kaffe, pakkede vi bilen og tog på tur. Vi startede ved Hovvig, men der stod en strid og kold vind lige i hovedet på os i tårnet, så det var ikke den store fornøjelse, og da der ikke var så meget andet at se end lidt forskellige ænder, skarver osv., var vi hurtigt videre. Det var vist bare ikke lige den bedste dag at være ved Hovvig på.

Vi kørte videre til Korshage, hvor det også blæste ret voldsomt. Der var set en brilleand på stedet i et par uger, så den ville jeg da gerne prøve at finde.

Vi stillede os lidt i læ af en klit på spidsen, og jeg gik i gang med at kigge sortænder og ederfugle igennem. Efter lidt tid var den der pludselig: Brilleand! Livsart #215 og årsart #125. En sort and, som skilte sig ud med sine hvide aftegninger, som især var tydelige i nakken. Jeg gav teleskopet videre til Charlotte, som også fik set den, men da jeg lidt efter ville prøve at tage et billede af fuglen igennem teleskopet, var den pludselig forsvundet! Jeg prøvede forgæves de næste 20 minutter at genfinde fuglen, men blandingen af bølger, sortænder og ederfugle gjorde opgaven svær, hvis fuglen var søgt længere ud. Til sidst måtte jeg opgive og var lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik et foto til bloggen, men det var fedt, at det overhovedet lykkedes at finde den.

Når nu jeg ikke kunne få et billede af brilleanden, måtte jeg jo finde på noget andet…

Søndag tjekkede vi ud af sommerhuset og tog endnu en tur ned til Korevlerne. Jeg havde set på DOF-basen, at en fyr, der hedder Mads, havde set snespurve ved Korevlerne i fredags, så jeg havde skrevet til ham og spurgt, om han kunne give et tip til, hvor man skulle finde dem. Han skrev tilbage og anbefalede, at vi søgte syd for udløbet. Det er én af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved at kigge fugle: Folk er for det meste virkelig hjælpsomme og vil meget gerne give gode råd. Vi parkerede derfor noget mere sydligt end i fredags (der var en fin lille parkeringsplads ved Vibevej). Vi gik derefter ud til lagunen, hvor jeg fandt årets første rødben (årsart #126). Derefter gik vi mod klitterne, og jeg kunne mærke fuglefeberen stige: Skulle det mon lykkes at finde snespurve? Der blæste en rimelig kraftig vind direkte ind på stranden. Jeg startede med at stå i klitterne og scanne området mod højre, men fandt ingen småfugle. Det samme var tilfældet, da jeg scannede området mod venstre. Vi gik derefter helt ned på stranden, og jeg prøvede at scanne igen. Pludselig fangede mit øje en gruppe på 4 småfugle omkring 100 meter langs stranden til vores venstre side, ikke langt fra strandkanten. Jeg fik zoomet teleskopet ind på dem og stillet skarpt, og så var jeg slet ikke i tvivl. Snespurve! Endnu en livsart (#216) og dermed også endnu en årsart (#127). Tak til Mads! Snespurvene var lige så fine, som jeg havde forestillet mig, og Charlotte nåede også at få set dem godt i teleskopet. De bevægede sig rimelig hurtigt mod os, og efter kort tid fløj de forbi os for at fouragere omkring 40 meter fra os. Jeg nåede at skyde et hurtigt billede med kameraet, men afstanden var lige stor nok til det objektiv, jeg skyder med i øjeblikket.

Snespurve i strandkanten – jeg skal have mig et større objektiv.

Spurvene var hurtigt på vingerne igen, og denne gang fløj de et godt stykke ned ad stranden for at forsvinde. Det gjorde dog ikke så meget. Missionen var lykkedes, og vi havde set snespurve. Den lille tur blev endda rundet fint af, da årets først rørspurv fløj op fra klitterne (årsart #128). Vi kunne derefter vende snuden mod Lolland efter en dejlig weekend med masser af hygge, afslapning og to nye livsarter.