I går – tirsdag d. 9. marts – var vejret igen helt fantastisk, så jeg pakkede bilen, så snart jeg fik fri og drønede til Majbølle Nor. Ved ankomst så jeg en fin havørn kredse rundt på himlen. Om det var den, der var skyld i, at der ikke var så mange fugle skal være usagt, men faktum var, at der ikke var nær så meget liv, som sidst jeg var på stedet. En gås fangede dog min interesse.
Jeg var ret sikker på, at der var tale om en sædgås, og da fuglen havde et kort næb og et rundt hoved med stejl pande, vurderede jeg den umiddelbart til at være en tundrasædgås, hvilket ville være en ny livsart. Jeg måtte dog lige have ekspert-bistand, så jeg lagde billedet op på Facebook-gruppen “Feltornitologen”, hvor jeg blev bekræftet i, at det VAR en tundrasædgås. Livsart #217 og dermed også årsart #129. Facebook kan være et godt redskab, hvis man har et billede af en fugl, man er i tvivl om. Man skal dog huske at være lidt kritisk over for svarene, da der i visse grupper er mange, der bare lirer et hurtigt svar af. I mere seriøse grupper som f.eks. “Feltornitologen” kan man dog ofte få et velbegrundet svar, så man faktisk også lærer en masse.
Lige et kort afsnit om sædgæs: Indtil 2018 var sædgås en selvstændig art, som bestod af forskellige racer – bl.a. tundrasædgås og tajgasædgås. I 2018 ændrede man så taksonomien, så tundrasædgås og tajgasædgås blev hver sin art (som så består af forskellige racer). Det var først på biologistudiet, at det for alvor gik op for mig, at det her med opdeling af arter, er en fuldstændig menneskabt ting ud fra vores behov om at komme ting i kasser. Når man kigger på en zebra og en løve, er man jo ikke tvivl om, at der er tale om to forskellige dyr, og dermed også to arter. Men når man går helt ned i detaljerne – som f.eks. med sædgæs – så bliver det pludselig meget kompliceret at afgøre, hvornår der er tale om én eller to arter. Det er der så nogen, der må afgøre til sidst, og tingene bliver lavet om jævnligt i takt med, at man opnår ny viden. Dyrene er fuldstændig ligeglade.
Nårh, færdig med undervisningen! Udover gåsen var der ikke så meget at berette om, så jeg drønede videre til Kalløgrå. Her startede jeg ude i vigen, som var ret lavvandet. Fuglene var derfor langt ude. Jeg kunne se en stor flok stor præstekrave, og længere ude endnu kunne jeg se årets 5 første klyder (årsart #130). Et herligt gensyn med en skøn fugl.
Jeg bevægede mig derefter op i tårnet, hvor jeg kunne stå og nyde det helt fantastiske vejr. I søen til venstre lå en stor gruppe troldænder og jeg fandt en enkelt bjergand imellem dem. En lille flok på 12 stære kom flyvende forbi, men ellers var der ikke så meget fuglemæssigt at berette om. Det var dog skønt at stå og suge stemningen til sig, og jeg blev i tårnet indtil solnedgang, da Kalløgrå altid er garant for en smuk én af slagsen på dage som denne. I dag var ikke en skuffelse.
Jeg kunne derefter tage hjem efter et par dejlige timers opladning. Hvor er det skønt, at der er lyst til kl. 18 nu!
Skriv et svar