Farvel til 2022 – velkommen 2023

Sløjfen er bundet på 2022, og det er derfor igen tid til at kigge tilbage på året, der gik og ikke mindst se frem på det nye år, der venter lige rundt om hjørnet.

Ligesom sidste år bliver dette et af de længere indlæg, så jeg vil anbefale dig at sætte dig godt til rette med en kop kaffe og en skål juleslik (eller hvad du ellers lige trænger til). Har du ikke lyst til at læse dette lange indlæg, kan du se en kort opsummering af 2022 i tal på denne side.

Jeg har tænkt lidt over, hvordan indlægget skulle bygges op, så det ikke bare blev en kedelig opremsning af de ture, jeg har haft, så jeg har prøvet at bygge indlægget op i nogle temaer, der især relaterer sig til de mål, jeg satte mig for 2022, de mål jeg sætter mig for 2023 samt de ting jeg særligt vil huske 2022 for.

Nye arter

Årets helt store mål har været at få min liste over DK-arter op på 250. Det betød, at jeg skulle have 17 nye arter i løbet af året. Det var et ambitiøst mål, men jeg har lagt en målrettet indsats, hvilket har givet mig 18 nye arter. Syv af disse var arter, jeg havde udset mig ved årets start. Jeg er dermed nu oppe på i alt 251 DK-arter og godt på vej mod de 300, som jeg har sat mig som mål, skal nås inden 2027 (5-års mål sat i starten af 2022).

Den første nye art, der kom i land, var en Mandarinand fra Amager i januar. Det var dog et lidt specielt kryds, for jeg havde faktisk set Mandarinand allerede i 2017. Jeg var bare ikke klar over, at jeg havde kunnet krydse den dengang, men det blev jeg så opmærksom på med fuglen på Amager. Derfor var det på en måde ikke en ny art for i år – men udgangspunktet for året var jo så i virkeligheden også én art bedre, end jeg troede. Februar gik som så ofte før uden nye DK-arter, men en super tur til Sjælland i marts gav mig et godt boost. En hel dags målrettet birding resulterede først i en Lille Flagspætte ved Vaserne, derefter Bjerglærke ved Nordhavnstippen og til sidst Hvidhovedet Skarveand ved Selsø. Både Lille Flagspætte og Bjerglærke var fugle, jeg havde udset mig som arter, jeg godt gad at se i starten af året.

En anden art jeg havde sat mig for skulle ses i 2022 var Enkeltbekkasin, og efter en del forsøg lykkedes det endelig, da jeg fik sat en fugl på vingerne på Skejten. Et fantastisk øjeblik, som stadig står som en af de bedste fugleoplevelser i 2022. Et par uger efter twitchede jeg en Damklire ved Bøtø Enge og få dage senere – i starten af maj – fandt jeg en Lille Gråsisken ved Maribo Sø. En fugl jeg længe havde tænkt, snart måtte komme på listen. Juni blev en super måned for nye DK-arter, da jeg startede med at krydse endnu en art fra “wanted-listen”; nemlig Vagtel, som jeg fik hørt en sen aften ved Idestrup. Nogle dage senere tog jeg en heldagstur til Møn, hvor jeg hørte Vagtel igen, men også fik hørt Lille Fluesnapper, som var endnu en ny DK-art. Blot to dage efter landede der en gave i form af 17 Rustænder ved Bøtø Enge, som jeg twitchede sammen med Charlotte og Lærke.

Godt en uge senere kom endnu en lytte-art i bogen, da jeg sammen med min kollega Claus kørte til Susåen og hørte vores første Engsnarrer i sommernatten. 1. juli gik jeg på 3 måneders barsel og startede den nye tilværelse med endnu en lytte-art i form af Plettet Rørvagtel ved Bøtø Nor. En målrettet tur efter Hvidøjet And ved Maribo Sø gav pote, da jeg genfandt en fugl, der var fundet af andre fire dage forinden. Jeg fandt fuglen i en anden del af søen og var derfor lidt stolt af obsen. Fuglen var på SU-listen (den er netop blevet taget af) og skulle derfor indsendes til Sjældenhedsudvalget (SU) for godkendelse. Jeg fik besked i slutningen af november om, at fundet var blevet godkendt. Dagen efter forlod jeg en grillfest hos naboen i al hast, da en Sort Stork rastede ved Bøtø Nor. Den blev twitchet en halv time efter, og dermed kunne jeg slette endnu en art fra wanted-listen, jeg lavede i starten af året. Det var endnu en art, jeg virkelig havde set frem til at krydse, men jeg havde ikke turde drømme om, at jeg ville få den så godt at se, når det endelig lykkedes.

På listen havde jeg også skrevet, at jeg skulle se min første Kjove, og det lykkedes endelig på en tur til Gedser i September – og så kunne jeg endda krydse to nye arter, nemlig Almindelig Kjove og Lille Kjove. I oktober kastede jeg mig over kratlusk, og det gav pote, da jeg twitchede en smuk og svær Fuglekongesanger ved Stevns Fyr. Årets sidste nye DK-art var endnu et twitch, da jeg kørte på den Nathejre, der var fundet ved Ejby nær Køge, og heldigvis fandt den.

Af arter på wanted-listen som jeg ikke fik krydset, vil jeg især nævne Vendehals, som jeg har haft en del ture efter rundt omkring. Jeg har endda været utroligt tæt på én, da der blev set en fugl ved Saksfjed, imens jeg var der. Desværre blev der ikke lige råbt højt, og jeg hørte derfor først om den dagen efter. Ærgerligt! Jeg tror, min første Vendehals kommer i 2023.

Den fugl, der nok står allerhøjest på listen pt. er Hærfugl. Den har ikke rigtig været i nærheden i år, og jeg har kun haft et enkelt mislykket twitch efter den på Møn. Forhåbentligt kommer der nogle fugle forbi Falster, ligesom tilfældet var i 2021. Jeg havde også sat næsen op efter at skulle se min første Alkefugl, men jeg har ikke haft heldet med mig ved Gedser, som også virker som en noget usikker lokalitet til Alkefugle. Jeg skal nok tage en tur til Nordsjælland, Bornholm eller lignende, hvis jeg vil være sikker på at få min første Alkefugl at se i 2023.

Målet for 2023 er at se 13 nye arter, hvilket vil gøre, at jeg holder farten i forhold til at nå 300 arter inden for 4 år. Her har jeg især udset mig disse:

Hærfugl: Som nævnt tidligere står den rigtig højt på listen, men det bliver med al sandsynlighed en fugl, der skal twitches, og det kræver derfor, at der meldes en fugl ud fra Lolland-Falster, Møn eller Sjælland. Vi må se.

Vendehals: Endnu en fugl jeg har været inde over tidligere. Jeg vil blive ved med at lede efter den, og så er den der lige pludselig. Det er jeg ikke i tvivl om.

Biæder: Den står også højt på listen. Den ser så fed ud på billeder! Jeg har planlagt en tur til Skagen i 2023 (se mere under afsnittet ‘2023’), som nok er min bedste chance for at få den at se. Ellers skal jeg nok være heldig at få en på træk ved Gedser, eller at der kommer en fugl i nærheden, der kan twitches.

Toplærke: En fugl, der desværre højst sandsynligt snart forsvinder som ynglefugl i Danmark og derfor skal nå at krydses, inden det er for sent. Med min planlagte tur til Skagen skal jeg forbi Hirtshals, hvor jeg håber, at landets sidste ynglepar også er der i 2023.

Kirkeugle: En fugl med næsten lige så dystre fremtidsudsigter som Toplærken. I forbindelse med min tur til Skagen vil jeg bruge lidt tid på at prøve at få set Kirkeugle. Jeg har fået tips til, hvor jeg skal finde den.

Indisk Gås: En af de kun 10 tilbageværende “sorte fugle” (fugle, der skrives med sort i DOFbasen, og dermed anses som almindelige) jeg mangler at se i Danmark. Jeg synes, den ser meget fed ud, og det burde være muligt at finde eller twitche én i 2023.

Alk: Nu skal den altså i hus. Jeg ved endnu ikke helt hvordan, men Gedser virker til at være lidt for usikker en kurv at putte alle mine æg i. Jeg tror, at jeg skal have en efterårstur til Nordsjællands kyst.

Lomvie: Samme historie som med Alk.

Hvidbrynet Løvsanger: En fugl jeg først for alvor fik øjnene op for, da jeg tunede ind på kratlusk i slutningen af 2022. Der har ikke været set så mange i år. Forhåbentligt kommer der flere i 2023, så jeg kan få set og hørt mit første “bryn”.

Årsarter

Hvor 200 årsarter var det helt store mål i 2021, har jeg ikke været lige så opsøgende på årsarter i 2022. Målet var dog endnu engang at komme over 200 årsarter, og med 212 årsarter lykkedes det med god margin. Her er jeg selvfølgelig hjulpet godt på vej af de 18 nye DK-arter, men jeg har også fået set 6 arter, som ikke var nye, men som det aldrig lykkedes mig at finde i 2021, hvor jeg virkelig gik efter årsarter: Mandarinand, Blåhals, Silkehejre, Kaspisk Måge, Silkehale og Høgeugle. Silkehale har jeg set en lille håndfuld gange før. Det var tredje gang i mit liv jeg så Høgeugle. De øvrige arter havde jeg kun set en enkelt gang før. Der var dog også arter, som jeg havde troet var sikre, men som jeg aldrig fandt. Især Rovterne og Stor Tornskade er jeg meget overrasket over ikke at have set. Jeg plejer at se begge arter en del gange i løbet af året på mine vante lokaliteter. To arter fortsatte derudover med at drille mig: Sortterne og Broget Fluesnapper. Jeg har set begge arter før, men det er ikke lykkedes mig at finde dem i hverken 2021 eller 2022. Det skal dog også siges, at jeg ikke har gået hardcore efter nogle af dem.

Kunne jeg have slået min årstotal fra 2021 på 221 arter i år? Det er svært at sige. Jeg har en del “nemme” arter, jeg ikke har registreret, fordi jeg har prioriteret de nye/sjældne fugle højere. Omvendt har det jo så også gjort, at jeg har fået nogle arter i bogen. Det har bestemt heller ikke hjulpet, at jeg har haft to ferier til Sverige, hvor jeg i 2021 var på Fyn og i Skagen, hvilket gav mig i alt 7 årsarter, som jeg ellers ikke havde fået set det år. Når jeg kigger på listen over årsarter i 2022, er der kun en håndfuld fugle, jeg kunne have krydset med en minimal indsats, men det ville have krævet en håndfuld ture at få dem alle i bogen, og jeg tror derfor ikke, at jeg med årets prioriteringer og tid in mente kunne have slået min egen rekord. Det har dog stadig været sjovt at se, hvor langt jeg har kunne presse årstotalen op.

Jeg synes, det er sjovt at notere årsarter og vil gøre det igen i 2023. Målet vil endnu engang være at komme over 200 arter. Hvis jeg sidst på året kan se, at jeg har mulighed for at overgå min egen rekord fra 2021 på 221 arter vil jeg nok lægge en ekstra indsats for at prøve at slå den, men hovedfokus vil stadig være at få nye DK-arter.

Subhits og SU-arter

Sidste år så jeg 17 subhits, hvoraf jeg selv fandt 3 (Rødhovedet And, Hvidvinget Korsnæb og Rødhalset Gås). Derudover så jeg to SU-fugle: Prærietrane og Kohejre. Målet for 2022 var selv at finde 5 subhits. Jeg konkretiserede det ikke mere end det, og det er derfor også svært helt at opgøre om målet er nået, men det lykkedes mig i 2022 at finde følgende subhits:

1 Pirol ved Skejten.

5 Piroler ved Fiskebæk Skov. Den vil nok ikke kunne tælles som en ædelart (læs mere om ædelarter her under pkt 4), men det var første observation af Pirol i Fiskebæk Skov i år, og der er aldrig registreret 5 Piroler på én gang derfra. Jeg synes derfor, det tæller som et subhit-fund i min egen lille opgørelse.

1 Savisanger ved Maribo Sø. Endnu en fugl, der nok ikke kan tælles som ædelart, da den vist er registreret på stedet før. Men jeg har aldrig hørt den derfra, og der er, så vidt jeg kan se, ikke registreret Savisanger fra denne del af søen i en del år. Observationen kom derfor også som noget af en overraskelse for mig, og jeg tæller den derfor med i denne opgørelse.

1 Sort Glente ved Hyllekrog

5 Sorte Glenter ved Gedser. Kom i flokke af 2 og 3. Jeg mener ikke, at det var mig, der fandt begge flokke, men jeg er ret sikker på, at jeg fandt den ene af dem.

Det er dermed blevet til i alt 3 forskellige subhits men fordelt på en del flere individer, og jeg vil derfor betragte målet som nået. Jeg er godt tilfreds. Det er aldrig nemt at finde sjældne fugle selv, og især Pirolen fra Skejten var en kæmpe oplevelse (nok den største hele året).

I alt fik jeg set 15 subhits og hele 4 SU-fugle i 2022. Målet for 2023 bliver endnu mindre konkret end i 2022: Jeg skal selv finde endnu flere subhits og gerne subhits, jeg aldrig selv har fundet før. Især vil jeg rigtig gerne finde et nyt subhit for Skejten, hvor Pirol indtil videre er eneste registrerede subhit i DOFbasen. Rødhalset Gås kunne være et godt bud. Eller måske Drosselrørsanger eller Savisanger? Listen over subhits jeg selv har fundet indtil videre kommer her:

• Rødhalset Gås
• Hvidvinget Korsnæb
• Rødhovedet And
• Savisanger
• Sort Glente
• Odinshane
• Pirol

Derudover er det en drøm en dag at finde en SU-fugl selv.

Twitching og Bird Alarm

Twitching og Bird Alarm hører sammen. Jeg startede 2022 med at købe mit første abonnement til Bird Alarm, og det har været alle pengene værd. Uden Bird Alarm havde jeg i hvert fald ikke fået set Sort Stork, Rustand og Odinshane, og jeg havde nok heller ikke fået set Fuglekongesanger, Silkehejre og Damklire (i hvert fald ikke så hurtigt). Jeg var lidt spændt på, om det ville stresse mig for meget, men jeg synes ikke, det har været et problem, og jeg har fået lavet en profil, der passer godt til mig, og som hovedsageligt melder sjældne fugle ud fra området omkring mig. Jeg får kun meldinger om fugle uden for Sjælland, hvis der er tale om meget sjældne fugle, og det er mest af alt for at have en finger på pulsen i forhold til, hvad der ellers bliver set i Danmark.

Jeg har twitchet mere i 2022, end jeg nogensinde har gjort før, og det har været helt okay. Så længe det ikke bliver det eneste, jeg gør, er det fint, og jeg accepterer, at jeg er nødt til at twitche, hvis jeg vil fortsætte med at se nye DK-arter. Jeg ser det som en del af udviklingen, at jeg kan køre efter allerede fundne og artsbestemte fugle, så jeg selv kan få dem set og lære dem at kende. Dermed er der større chance for, at jeg selv vil kunne finde sjældenheder i fremtiden. Jeg forestiller mig derfor også, at mine twitching-ture med tiden vil blive færre i takt med, at jeg får flere og flere arter under bæltet. Det er sjovt at se en super sjælden fugl, som har en vild historie eller rejse bag sig, men det kommer aldrig op på siden af de ture, hvor jeg bare tager af sted selv uden noget klart mål og bare registrerer det, jeg ser.

Nye discipliner

2022 var også året, hvor jeg fik stiftet bekendtskab med nogle nye birding-discipliner. Især i foråret fik jeg dyrket en del bekkasintramp i jagten på min første Enkeltbekkasin, og det lykkedes som bekendt, da jeg fik trådt en fugl op ved Skejten. Bekkasintramp går kort sagt ud på at få vandret en masse bekkasinegnet terræn af (typisk fugtige enge) i håbet om at få trådt de godt camouflerede fugle op. Jeg har især dyrket disciplinen ved Kalløgrå og Skejten, men jeg har også fundet spændende områder ved Flintinge Å og Flinthorne Odde, som jeg godt kunne tænke mig at få prøvet af i 2023. Jeg kunne især godt tænke mig at prøve disciplinen af i august, hvor der er mulighed for at få trådt en Tredækker op. Det ville være noget af en bedrift.

En anden disciplin, jeg har kastet mig over, er kratlusk efter småfugle. Jeg fik både dyrket det lidt i foråret og i efteråret. Det har været et spændende bekendtskab, hvor man virkelig får gået nogle kilometer, og hvor man hele tiden er på i forhold til at finde små vimse fugle i de tætte krat. Det gav mig bl.a. Rødtoppet Fuglekonge og Fuglekongesanger, og det er en disciplin, jeg helt sikkert skal dyrke mere af i fremtiden. Det helt nye inden for kratlusk er at benytte sig af mob gang, som er en lydoptagelse af advarende småfugle. Det lokker småfuglene frem fra krattene for at se, hvad det lige er, der foregår, hvilket giver bedre mulighed for at nå at registrere de ellers meget vimse fugle. Jeg har fået afprøvet mob gang, og det er til tider virkelig effektivt – andre gange har det ingen effekt. Jeg vil bruge det med måde, da jeg for det første ikke vil stresse fuglene unødigt, og for det andet synes, det er noget værre larm, som jeg bliver træt af at høre for meget på i længden. Det var derfor også fedt, at Fuglekongesangeren blev set helt uden brug af mob gang.

Bloggen

2022 var andet år med denne blog, og første hele år (da jeg først startede bloggen i februar 2021). Jeg hygger mig stadig forrygende med at skrive blogindlæg, og jeg nyder ofte lige at vende tilbage til en tur ved at læse indlægget og se billederne igen. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvor mange der besøger bloggen ved nye indlæg, men jeg håber, at bloggen kan bidrage med glæde, inspiration eller lignende derude. Hold endelig ikke tilbage med at smide en kommentar – jeg nyder det virkelig 😊

Et løbende mål for bloggen er, at jeg gerne vil have billeder af så mange forskellige fugle som muligt. Men det skal ikke være kunstigt eller forceret – det vil sige, at jeg ikke vil have et billede af en Bogfinke bare for at have et billede af en Bogfinke. Der skal være en historie bag billederne, og mit kriterium er nok, at jo mere almindelig fuglen er, jo bedre skal billedet være, før det kommer på bloggen. Jeg er nu oppe på at have billeder af 180 forskellige arter på bloggen, hvilket betyder, at der er kommet yderligere 46 til i løbet af 2022. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Arter, der står særligt højt på listen over arter, jeg gerne vil have billeder af til bloggen, er Silkehale, Vindrossel og Topmejse. Derudover vil jeg rigtig gerne have et godt billede af Stor Tornskade og Isfugl på bloggen. Jeg har billeder af begge, men de har ikke været specielt gode. Det er derfor et lille mål for 2023. I den forbindelse har jeg jo så også fået købt mig et nyt kamera i slutningen af 2022, som jeg håber, kan hjælpe mig med at tage endnu flere gode billeder af de mange skønne fugle, jeg ser.

2023

Udover de mål jeg allerede har nævnt, hvad skal der så ske i 2023? Som jeg allerede har løftet sløret for, så har jeg besluttet mig for, at jeg for første gang i mit liv skal opleve forårstrækket i Skagen. Jeg har besluttet mig for at hive fem dage ud af kalenderen, som skal bruges på hardcore birding i Skagen. Det glæder jeg mig helt vildt til, og der er ingen tvivl om, at det må give nogle nye arter også. Om jeg skal alene afsted eller kan få lokket nogle ligesindede med, ved jeg endnu ikke.

Derudover vil jeg fortsætte mine jævnlige ture til Skejten, hvor jeg registrerer alt, hvad jeg ser og hører. Målet er stadig at finde nye arter for lokaliteten, og som nævnt drømmer jeg især om at finde endnu et subhit derfra. Jeg håber desuden en dag at finde en Mosehornugle svævende over området. Det ville være stort!

Et andet lille projekt jeg er startet op på, er at få ført månedslister på Netfugl. Altså registrere hvilke arter jeg har set i hvilke måneder nogensinde. Det er meget hyggeligt, og det gør det ekstra sjovt at finde fugle, der f.eks. er meget almindelige i sommerhalvåret, men sjældne i vinterhalvåret. Jeg vil være ekstra opmærksom på at få set nogle af de arter, jeg mangler i de forskellige måneder og så se, hvor højt jeg kan få totalen op. Lige nu er april den måned, jeg har set flest arter i med 155.

Og ellers tror jeg bare, jeg ser, hvad året bringer. Der er mange ting, jeg gerne vil prøve, men det hele kommer an på vejr, vind og i sidste ende tid. Ud skal jeg dog nok komme, og jeg vil afslutte dette indlæg med igen i år at sige tak, hvis du er læser af bloggen og er nået helt til vejs ende i dette indlæg. Smid gerne en kommentar, hvis du har lyst.

Derudover vil jeg ønske et godt nytår og god fornøjelse med fuglene i 2023. Måske du selv har fået lyst til at sætte dig nogle mål? Jeg vil i hvert fald lige opliste mine 2023-mål nedenfor til eventuel inspiration.

Vi ses derude!

2023-mål

• 13 nye DK-arter
• 200+ årsarter
• Flere selvfundne subhits og gerne subhits jeg ikke selv har fundet før
• Subhit fra Skejten
• Flere billede-arter på bloggen
• Billede af Silkehale, Vindrossel og Topmejse. Gode billeder af Stor Tornskade og Isfugl.
• Forårstur til Skagen
• Flere nye arter fra Skejten