Forrygende afslutning på januar

Januar har som forventet ikke budt på meget tid til fugleture.

Charlotte har været igennem to planlagte operationer, som har gjort, at hun har måtte tilbringe det meste af måneden på sofaen. Derfor har jeg også været rimelig meget på Lærke, og samtidig har der også været en del at se til på arbejdet.

De arter, der er kommet i bogen er derfor de fugle, jeg har set på vej til og fra arbejde samt i haven. Det er dog blevet til enkelte fine fugle: Først og fremmest en Isfugl (årsart #13), som jeg så ved Tingsted Å d. 3. januar, og dernæst en Munk (årsart #64), der fouragerede på nogle æbler, jeg havde spiddet på et lille træ i haven d. 22. januar. En ganske fin januar-art: I januar i år er der i DOFbasen kun registreret 31 Munk i hele Danmark.

Vi begynder dog at kunne se fremad, og i går (d. 29. januar) var der mulighed for, at jeg kunne komme på en fugletur. Teleskopet var blevet udstyret med en dejlig julegave fra mine to tøser: En hjemmelavet fugle-amulet (farvelagt af Lærke og færdiggjort af Charlotte), som jeg vil glæde mig over at have med på årets ture.

Jeg var ikke helt sikker på, hvor turen skulle starte, men da der lørdag aften kom en melding fra Bird Alarm om, at 21 Røde Glenter og en Sort Glente, var gået til overnatning ved Herritslev, besluttede jeg mig for en tidlig start dér. Jeg har en tidligere kollega (Heidi), som bor tæt på stedet, og vi fik hurtigt lavet en aftale om at mødes på stedet kl. 8 morgenen efter.

Da jeg ankom var Heidi allerede på plads, og hun kunne fortælle, at glenterne allerede var i luften. Vi kunne da også hurtigt tælle omkring 10 stykker i området, men umiddelbart ingen Sort Glente. Vi stod og hyggesnakkede en times tid, imens vi nød de Røde Glenter, som holdte sig i området samt 4 forbiflyvende Havørne og lidt andet godt.

Derefter sagde vi farvel, og jeg kørte lidt rundt i området på jagt efter spændende gåseflokke – dog uden meget held.

Jeg endte derfor ved Skejten, som jeg havde besluttet mig for at besøge, da det efterhånden var noget tid siden, jeg sidst havde været der. Jeg fik gået en fin tur i det disede vejr, men der var ikke det store at berette om. Jeg fik dog lidt fugle i bogen på den sidste del af turen ved de gamle egetræer og den del af strandengen, der går langs med den lange grusvej: Korttået Træløber, Huldue (årsart #66), Engpiber og Dobbeltbekkasin (årsart #67).

Tilbage ved bilen var klokken omkring 11.30, og jeg overvejede, om jeg skulle køre hjemad. Charlotte skrev dog, at det gik fint derhjemme, og at jeg bare kunne fortsætte turen, og da solen samtidig brød frem, besluttede jeg mig for at køre mod Rørsøen ved Nysted, da der et par timer forinden var meldt Sort Glente ud derfra (nok samme fugl, som havde rastet for natten ved Herritslev). Ved min ankomst til Rørsøen gik der ikke så længe, før jeg pludselig så en mørk glente med meget lille halekløft et stykke mod nord. Jeg fik fuglen i kikkerten og fik også skudt lidt dårlige billeder af den. Jeg var rimelig sikker på, at der var tale om en Sort Glente. Fuglen forsvandt mod nord, hvor der ligger et fint mose- og skovområde, som jeg kender godt, da der rastede en Kongeørn og en Sort Glente for to år siden, som jeg var ude og kigge efter nogle gange (det lykkedes mig “kun” at finde glenten dengang).

Jeg vidste derfor præcis, hvor jeg skulle køre hen, og utroligt nok kunne jeg se den Sorte Glente sidde og raste i et træ, lige så snart jeg steg ud af bilen. Glenten blev dog mobbet af nogle Husskader og valgte hurtigt at flyve fra stedet sammen med en Rød Glente. Jeg nåede heldigvis at få nogle fornuftige billeder af fuglen, selvom mit kamera drillede mig noget med skarp-indstillingerne. Sort Glente allerede i januar! Dejlig start på året og årsart #68.

Super glad for oplevelsen overvejede jeg endnu engang, om det mon var tid til at vende snuden hjemad. Min mobil var blevet liggende i bilen, så jeg fik lige kigget, om der mon var meldt noget spændende ud imens. Hov! Der stod Indisk Gås fra Lolland Kommune!

Den Indiske Gås har spøgt siden december, hvor den først blev fundet omkring Nakskov og senere hen ved Bøtø Nor (jeg vil tro det er samme fugl). Jeg har haft den i baghovedet lige siden, og hele tiden haft et øje efter den, når jeg har kigget gæs igennem på de lokale marker. Jeg havde endda nævnt den for Heidi så sent som samme morgen, og nu var den pludselig fundet nær Rødby, imens jeg alligevel var afsted og havde tid. Det var næsten for godt til at være sandt, så bilen blev straks peget mod Rødby, imens pulsen allerede var i omdrejninger. En ny DK-art var inden for rækkevidde – endda en af de arter, jeg særlig havde udset mig for året!

Lidt over tyve minutter efter var jeg ved stedet, hvor den var blevet meldt ud. Solen var endnu engang blevet afløst af regn, og der var absolut ingen gæs at se på marken. Jeg valgte derfor at køre mod syd for at prøve at finde nogle gæs og nåede nogle kilometer væk uden held. Masser af marker, men ingen gæs. Jeg holdte ind og skrev til Hjalte, som havde meldt fuglen ud, at jeg var på stedet, men ikke kunne finde nogle gæs, og om han mon vidste, hvor flokken var fløjet hen. Jeg vendte derefter bilen og kørte mod nord. Billedet var det samme: Masser af marker og ikke en eneste gås. Bilen blev vendt igen, og næsten tilbage ved stedet, hvor gåsen var blevet set, skrev Hjalte tilbage. Flokken var fløjet lidt mod syd og bestod udover den Indiske Gås af en flok blandede Blisgæs og Grågæs. Super! Jeg kørte endnu engang mod syd, men valgte at dreje ind ved Nebbelunde, så jeg kunne se de marker, der lå umiddelbart lige syd for, hvor gåsen var set. Jeg kender stedet godt, da det er meget tæt på det sted, hvor jeg tidligere arbejdede. Lige uden for Nebbelunde fandt jeg nogle gæs på en mark, så bilen blev smidt ind til siden og teleskopet fundet frem. Der var Blisgæs, Grågæs og Bramgæs, så det måtte næsten være den rigtige flok. Jeg kunne bare ikke finde nogen Indisk Gås! Gæssene stod lidt svært på en bakke, og jeg havde på fornemmelsen, at der stod en del fugle, jeg ikke kunne se. Jeg prøvede derfor at køre om på den anden side af marken, hvilket betød en tur ind igennem Rødby og ud på den anden side. Det virkede dog ikke til, at jeg kunne komme på bedre hold af gæssene, så jeg kørte rundt og endte ved Nebbelunde endnu engang, hvor jeg håbede på, at flokken måske havde flyttet sig tættere på. Det var ikke rigtig tilfældet, og regnen var nu gået hen og blevet halvkraftig. Jeg stod dog ufortrødent og kiggede i teleskopet og prøvede at se, om jeg kunne finde en bedre obs-post bag gæssene. Jeg fandt et fix-punkt, som indikerede, at jeg faktisk kunne køre længere væk fra Rødby og køre nedad en mindre vej og muligvis få et bedre view. Tilbage i bilen kørte jeg mod den nye post, imens jeg lige gav Charlotte et ring, da det efterhånden var nogle timer siden, jeg havde givet lyd fra mig. Det gik fint derhjemme, og jeg fik at vide, at jeg ikke skulle komme hjem, før jeg havde fundet den Indiske Gås 😅 Det er sgu godt med en fugleturs-bestyrer!

Ved min ankomst på grusvejen så det pludselig lovende ud. En betydeligt større flok gæs var i luften og stillede sig på marken et stykke væk. Jeg satte teleskopet op og scannede fuglene igennem. Jeg nåede helt ud til venstre for flokken, og der stod den lige pludselig! En enormt lys og fin Indisk Gås! DK-art #252 og årsart #69. Så lykkedes det sgu! Jeg var nødt til lige at ringe til Charlotte og dele glæden og sige tak for opmuntringen.

Derefter prøvede jeg at se, om jeg kunne komme tættere på gåsen, så jeg kunne få lidt billeder, men i mellemtiden flyttede flokken på sig endnu engang, og jeg mistede gåsen af syne. Jeg tænkte, at den muligvis var fløjet hen til de fugle, jeg kunne se ved Nebbelunde, så endnu engang blev bilen vendt mod Nebbelunde, hvor jeg nogle minutter efter parkerede for tredje gang inden for en times tid. Folkene i huset ved siden af må have troet, at jeg var tosset (det kan man jo så diskutere).

På stedet holdte der også en anden bil, og det viste sig at være en anden fuglekigger ved navn Jan. Han fortalte, at den Indiske Gås stod på fint hold, og ganske rigtigt: Gåsen stod så tæt på, at jeg kunne se den med det blotte øje. Fedt! Teleskopet blev straks sat op, og kort efter fik jeg nogle dejlige billeder af den fine gås, imens regnen for en kort stund var stoppet. Magisk!

Det er altid fedt at lære en ny art at kende, og jeg lagde især mærke til, hvor meget den fine gås lyste op blandt de andre gæs. Jeg nød fuglen i noget tid, og besluttede mig derefter for at køre hjemad (nu måtte jeg jo godt) og fejre gåsen med mine dejlige tøser. I bilen hjemad kunne jeg dog fejre den nye DK-art med en øremærket lakridspibe: En anden julegave jeg fik, var nemlig en æske fuld af lakridspiber særligt dedikeret til de arter, jeg har udset mig i 2023 😍