I går aftes (tirsdag) så jeg på DOF-basen, at der var set to sorthovedede måger i Kalløgrå. Det fik fuglefeberen til at stige, og jeg planlagde derfor med det samme en kort tur efter arbejde dagen efter (i dag d. 12. maj). Grejet blev lagt frem, og jeg aftalte med min mor, at vi kunne mødes på stedet omkring kl. 15.30. Jeg har kun set sorthovedet måge en enkelt gang før for ca. 5 år siden, og det er bestemt ikke en art, jeg havde regnet med, at jeg ville få en chance for at se i år.
Kategori: Fugleture Page 17 of 19
Skrev jeg “kom maj, du våde vilde” i sidste indlæg? Det blev i hvert fald opfattet sådan. Sikke en blæsende og våd uge i sidste uge. Vandet var dog tiltrængt efter en ret tør april.
I lørdags (d. 8. maj) stod jeg op kl. 5.00, da det var tid til årets sommer-punkttælling. Det er fjerde år i træk, jeg laver sådan én, men i år havde jeg lavet en ny rute. Jeg syntes, jeg havde fået lagt punkterne lidt for tæt på hinanden på den gamle rute og at 20 punkter var lidt for mange, så på den nye rute var jeg gået ned til 16. Overordnet set var ruten dog den samme. Jeg startede hjemme i Sundby og bevægede mig så ud i Hamborgskoven.
Endnu en måned er gået. Jeg synes, tiden flyver! April var meget af tiden en kold og blæsende fornøjelse, og sangen “Kom maj, du søde milde” bliver i år sunget mere som en forhåbningsfuld bøn end en hyldest til en af årets dejligste måneder.
Efter nogle dejlige dage på Sydfyn var det tid til at lukke feriehuset ned d. 25. april. Vi var ude af huset kl. 10 og kørte mod Langeland, hvor vi havde besluttet os for at bruge dagen.
Dag 3 (d. 24. april) var endnu en solrig, men kølig dag. Der var meldt en blåhals ud på DOF-basen fra Sandholt Gods dagen før, så vi startede med at køre de ca. 20 minutter hen til stedet for at se, hvad det var for noget. Det viste sig at være et flot gods med en fin sø med en del rørskov. Vi parkerede i vejsiden og fandt teleskoperne frem. Ville blåhalsen mon vise sig?
Dag 2 – fredag d. 23. april – stod vi op kl. 7 og startede ved Bøjden Nor. Denne gang kørte vi til den nordlige del af noret ved færgehavnen, for vi (og især Charlotte) skulle altså finde ud af, hvad det var for terner, vi kunne skimte dagen før.
Charlotte og jeg har de seneste år haft flere forlængede fugleweekender sammen med mine forældre til forskellige spændende steder: Lille Vildmose, Vejlerne, Vejle Ådal, Tønder og Pulken. Denne gang havde vi besluttet os for at udforske Sydfyn og havde derfor bestilt tre overnatninger i et feriehus ved Millinge lidt nord for Faaborg.
Charlotte og jeg havde aftalt, at vi skulle have det fulde udbytte ud af det gode vejr i går (tirsdag), så lige så snart klokken slog 15.30 var Opelen på vej mod Bøtø Skoven. Vi gik en dejlig tur i skoven og fandt en solskinsplet, hvor vi kunne nyde vores medbragte iskaffe. Vi hørte en del syngende fugle – blandt andet årets første løvsanger med dens karakteristiske sang, der lyder som et blad, der daler ned igennem luften. Det var årsart #150 og lidt af en milepæl på vej mod målet om 200 arter. Jeg havde også taget kameraet med og fik fanget lidt af skovens fugle.
Når man som jeg tæller livsarter, har man nogle arter, som man forestiller sig snart kommer på listen. Enten fordi man rigtig gerne vil se dem, og derfor er villig til at køre lidt efter dem, hvis de bliver meldt ud. Eller også fordi man bliver dygtigere eller skal til et specielt område og derfor godt kan fornemme, at visse arter snart kan “krydses”. Andre arter dukker pludselig op som en mulighed – f.eks. prærietranen, som pludselig befandt sig på Sydsjælland i starten af året. Sådan en pludselig livsart blev der også mulighed for i weekenden. Men inden jeg når så langt, skal jeg lige kort fortælle om en aftentur til Bøtø Nor sammen med mine forældre i onsdags.
I søndags besluttede jeg mig for at bestille mig et nyt og bedre objektiv – et Sigma 150-600 mm. Så da pakken kom i torsdags, og jeg kunne se, at der var lovet lækkert solskinsvejr med næsten ingen vind lørdag morgen, måtte jeg bare afsted! Jeg planlagde derfor en tur lørdag morgen.
Morgenen startede ved Majbølle Nor, hvor jeg ankom klokken lidt over 7. En jernspurv hilste mig velkommen, da den sad og sang lystigt i toppen af en brombærgren. Jeg nåede at tage et par billeder af den i morgenlyset, og selvom fuglen ikke er så tydelig på billedet, synes jeg, at der er en særlig stemning over det.