Når man som jeg tæller livsarter, har man nogle arter, som man forestiller sig snart kommer på listen. Enten fordi man rigtig gerne vil se dem, og derfor er villig til at køre lidt efter dem, hvis de bliver meldt ud. Eller også fordi man bliver dygtigere eller skal til et specielt område og derfor godt kan fornemme, at visse arter snart kan “krydses”. Andre arter dukker pludselig op som en mulighed – f.eks. prærietranen, som pludselig befandt sig på Sydsjælland i starten af året. Sådan en pludselig livsart blev der også mulighed for i weekenden. Men inden jeg når så langt, skal jeg lige kort fortælle om en aftentur til Bøtø Nor sammen med mine forældre i onsdags.

Det var en super fin aften, og vi havde taget aftensmad med, så vi kunne hygge os i tårnet nogle timer. Der var fint gang i fuglene, uden at der var noget vildt at berette om, men vi fik set årets første atlingænder (årsart # 144). Vi fandt to hanner og en hun, og det var et dejligt gensyn med den fine lille and. De lå desværre rimelig langt væk, så det var ikke lige muligt at få et billede af dem. Jeg håber, at jeg får dem på tættere hold senere, for de er altså virkelig smukke.

Nårh, men lørdag aften så jeg, at der var meldt en amerikansk krikand ud fra Kalløgrå. Kort fortalt er det den amerikanske variant af vores hjemlige krikand, og den bliver beskrevet som en sjælden, men regelmæssig gæst i Danmark, og man antager, at fuglene følger med vores hjemlige krikænder på trækket. Den kendes især på en lodret hvid stribe, hvor vores krikand har en vandret hvid stribe. Som jeg før har skrevet, er jeg ikke den store twitcher, men det satte altså gang i fuglefeberen, og jeg kunne også mærke, at jeg gerne ville have den på artslisten, da det ville være super med en fugl, jeg ikke havde regnet med at få.

Jeg tog derfor til Kalløgrå søndag morgen og ankom til stedet kl. 8.00. Der stod to andre fuglekiggere ved vigen, hvor den var set, så jeg snakkede kort med dem, men de havde ikke fundet den. Jeg gik derfor op i tårnet, da der plejer at være en del krikænder i de småsøer, som ligger omkring tårnet. Jeg fik sat teleskopet op og fandt ganske rigtigt hurtigt en del krikænder. Fedt nok, så var det jo bare om at lede dem igennem efter én med en lodret hvid stribe. Jeg scannede ænderne igennem nogle gange og noterede mig de fugle, som ikke lige lå, så jeg kunne se dem ordentligt. Netop én af disse fugle fik pludselig vendt sig, og så var der ingen tvivl: Amerikansk krikand! Det kan godt være, jeg postulerer, at jeg ikke er den store twitcher, men jeg må indrømme, at pulsen lige gik i omdrejninger der. Det var sgu lidt fedt – især at jeg heller ikke bare fik den peget ud. Jeg fik skudt lidt billeder af den som dokumentation og fik meldt fuglen ud på DOF-basen, så andre kunne få glæde af den. Livsart #219 og årsart #145.

Råbillede af den amerikanske krikand – kan du finde den?
Her samme billede, men kraftigt beskåret, hvor man tydeligt kan se den lodrette hvide stribe på den anden fugl fra venstre. Meget pædagogisk er der en almindelig krikand ude til højre med den karakteristiske vandrette hvide stribe.

Jeg stod og nød fuglen lidt tid, inden én af de andre fuglekiggere kom gående hen mod tårnet. Jeg stak hovedet ud af vinduet og spurgte, om de havde fundet anden. Det havde de ikke, så jeg fik peget den ud til ham. Dejligt at kunne dele den gode oplevelse med andre 😊

Jeg stod derefter og nød det skønne vejr og min nye livsart. Jeg fik kigget de øvrige fugle på stedet igennem og hørte bl.a. to traner, som fløj rundt og trompeterede. Det var ret hyggeligt, og det er ikke så tit, jeg ser traner i Kalløgrå. Der var også stadig masser af klyder, så jeg besluttede mig for at tælle dem og nåede op på 120 i alt!

Der var stadig masser af klyder i Kalløgrå. Jeg talte 120.

Jeg fandt også en hvid vipstjert, der så meget underlig og oppustet ud. Jeg fandt ud af hvorfor, da den kort efter sprang oven på en anden vipstjert 😉 Det er jo forår! Pludselig fangede mit øje en flok mørke gæs, som kom flyvende over vigen. Jeg fik hurtigt teleskopet på dem, og ligesom jeg mistænkte, var der tale om en flok knortegæs (årsart #146).

Knortegæs over vigen.

Da jeg var færdig i tårnet, bevægede jeg mig tilbage mod bilen. Der er virkelig kommet gang i rørspurvene, som sidder og synger i tagrørene nu. Det var ret hyggeligt.

Rørspurv i rørskov.

Da jeg var næsten henne ved lågen, som afgrænser området, fløj to agerhøns op og landede kort efter i marken på den anden side af hegnet. Årsart #147. Det begyndte da virkelig at være en god tur! Jeg gik derefter langs med vejen hen til bilen. Her går man langs med rørskoven, og der fløj omkring 10 dobbeltbekkasiner op på et stykke på ca. 20 meter. De er godt nok hurtige, men jeg øver mig lidt på at nå at få skudt nogle billeder af dem. Der er plads til forbedring!

Dobbeltbekkasin i flugt.

I bilen på vej væk fra området fangede mit øje pludselig en mindre fugl på marken ved siden af vejen. Bilen blev stoppet, og jeg greb kikkerten fra passagersædet. Det viste sig at være en tornirisk, som der også plejer at være en del af på stedet. Årsart #148.

Jeg kørte derefter til Fladdet, hvor der ikke var så meget at berette om, så jeg var hurtigt på vejen igen og kørte til Majbølle Nor. Her var der masser af ænder og en enkelt havørn. Og så spottede jeg en lille flok gule vipstjerter – årets første og en fornøjelig, lille fugl. Årsart #149. Jeg tog derefter hjem efter en dejlig søndagstur.

Efterfølgende er der kommet tvivl om, hvorvidt der er tale om en amerikansk krikand eller en hybrid i mellem krikand og amerikansk krikand. Jeg afventer, hvad folk, der er meget klogere end mig, melder ud, og vil så rette min liste til, hvis det viser sig at være en hybrid (som man ikke kan krydse).