Fænomenale halvanden time i Kalløgrå

I går aftes (tirsdag) så jeg på DOF-basen, at der var set to sorthovedede måger i Kalløgrå. Det fik fuglefeberen til at stige, og jeg planlagde derfor med det samme en kort tur efter arbejde dagen efter (i dag d. 12. maj). Grejet blev lagt frem, og jeg aftalte med min mor, at vi kunne mødes på stedet omkring kl. 15.30. Jeg har kun set sorthovedet måge en enkelt gang før for ca. 5 år siden, og det er bestemt ikke en art, jeg havde regnet med, at jeg ville få en chance for at se i år.

Klokken blev 15.30, og jeg ankom til Kalløgrå lidt før mor. Lige så snart jeg stod ud af bilen, kunne jeg høre det karakteristiske “kuk-kuk” fra en gøg – årets første og årsart #175. Lidt senere på turen fik jeg den også at se, da den blev jaget vildt over engen af småfugle. Mor ankom lidt senere, og vi startede med at kigge på lidt tinksmede, som gik på det første våde område, der ligger lige ved p-pladsen.

Vi gik derefter op til tårnet, hvor den lokale fuglekigger Benny allerede stod. Han kunne fortælle, at der også var set sorthovedede måger i dag, men at han endnu ikke havde fundet dem. Koncentrationen blev rettet mod teleskoperne, og der gik ikke længe, før jeg kunne udbryde “jeg har én her”. Dér på øen stod der lige så fint en smuk sorthovedet måge (årsart #176). Det var ny livsart for både mor og Benny, og jeg fik et klap på skulderen 😊

Den sorthovedede måge stod iblandt en del hættemåger, og det var interessant at se, hvordan der virkelig er blevet skruet op for det hele på den sorthovedede måge: Hætten er større og knaldsort, den hvide ring ved øjet er tydeligere og næbbet er større og knaldrødt. Fuglen er også en smule større end hættemågerne. Det er sgu en fin måge! Pludselig var der endda to! Sikke et syn.

Ude på øen lå der derudover også fjordterner og klyder. Benny fortalte, at der vist også var set temmincksryler i dag. Straks gik jeg i scanne-mode, og efter et par minutter fandt jeg en meget lille ryle, som sad og skuttede sig på en ø ude i en af de lavvandede søer. Efter lidt tid fik den bevæget sig nok til, at vi kunne se, at det var en temmincksryle, og lidt senere fandt vi yderligere to fugle. Årsart #177 og en fugl jeg havde anset som mulig, men ikke sikker at få at se i år. Temmincksrylen er ikke den mest spændende ryle, da den er super lille og ikke rigtig har nogle tydelige kendetegn. Den er ærlig talt en smule kedelig. Der kan jeg meget bedre lide dværgrylen, som har nogle smukke rygstriber. Derudover fandt vi også en del dværgterner og store præstekraver, 1 rødben, 1 spidsand og et par strandhjejler.

Jeg havde en bagkant, og skulle køre senest kl. 17.10, så jeg ville gerne lige ned til vigen og kigge, inden jeg måtte vende snuden hjemad. Her skal jeg ellers love for, at det gik stærkt med årsarterne, da jeg både fik sortklire og lille kobbersneppe, som begge var i virkelig smukke sommerdragter. Desværre var de for langt væk til et billede, men det var årsart #178 og #179. På et tidspunkt havde jeg i samme teleskopfelt 2 strandhjejler, 1 lille kobbersneppe og 1 hvidklire. Af andre vadefugle kan nævnes almindelig ryle, storspove og strandskade, så der var super godt gang i den. Tiden gik hurtigt i godt selskab, og vi måtte begive os tilbage mod bilen, hvor vi dog lige fik skræmt 2 agerhøns, som en fin afslutning på en kort men super god tur. Det behøver ikke tage lang tid at få en fænomenal fugletur.