Afslutning på 2021

“That, my friend, is a very big year”.

Citatet er fra slutningen af den ganske hyggelige fuglefilm “Big Year” (der i øjeblikket kan streames på Disney+). Og jeg må sige, at det er lidt sådan, jeg selv har det med mit fugleår 2021.

Det har sgu været et stort år! Jeg endte på 221 årsarter, hvilket er et godt stykke over mit årsmål på 200 arter og betydeligt flere end de 180 arter, som var min personlige rekord inden 2021. Året bød derudover på 23 nye DK-arter, så min total nu er på 233 arter. Det betyder også, at jeg i 2021 har set næsten 95 % af de arter, jeg nogensinde har set! Det er jeg virkelig godt tilfreds med. I det store perspektiv er det ikke noget særligt. Jeg ligger nr. 76 på årsartslisten på netfugl, og der er langt op til nr. 1, som i år har registreret 304 arter. Men for mig personligt har det været et fantastisk år, som er gået over al forventning. Og vigtigst af alt, så har det været vildt sjovt og fuld af mindeværdige oplevelser ved de mange dejlige fuglelokaliteter i Danmark.

I dette indlæg vil jeg kigge tilbage på året, der gik og til slut kigge fremad på det nye år, der er lige rundt om hjørnet. Det bliver et af de længere indlæg, så jeg vil anbefale dig at lave en god kop kaffe eller skænke et glas med din foretrukne alkohol. Gider du ikke læse dette lange indlæg, kan du se en kort opsummering over fugleåret 2021 i tal på denne side. For at krydre indlægget lidt har jeg udvalgt lidt billeder fra året, der er gået, som har en helt særlig betydning for mig.

Året startede med lysten til at gøre noget ekstra ud af fuglekiggeriet. Jeg startede forholdsvis sent for alvor at kigge på fugle (i 2015), og jeg har siden da gjort mere og mere ud af fuglekiggeriet og stille og roligt fået lagt flere lag på. I starten af 2021 kunne jeg mærke, at jeg gerne ville give den en ekstra skalle, og jeg startede derfor året med at sætte mig to mål: Jeg skulle se 100 arter i januar, og jeg skulle se 200 årsarter.

Og året startede virkelig forrygende med kvalitetsfugle som mosehornugle, kongeørn, prærietrane, sortspætte, hvidvinget korsnæb, kongeederfugl, sort glente og rødhalset gås i januar. Jeg nåede de første 100 arter allerede d. 23. januar og endte januar med 109 arter. Dermed var årets første mål opnået. Januar var også måneden, hvor jeg fandt ud af, at jeg skulle være far til september, og ud over den store glæde over at skulle være far, gav det mig også yderligere blod på tanden til, at den nu skulle have ekstra gas med fuglekiggeriet.

Oplevelsen med den hvidvingede korsnæb i Tisvilde Hegn var udslagsgivende. Charlotte og jeg havde booket et sommerhus over weekenden, men da vi vågnede søndag morgen havde Charlotte fået hold i nakken. Hun blev derfor liggende og hvilede sig, imens jeg tog en formiddagstur til Tisvilde Hegn i det smukkeste frostklare vejr med et fint snedække over landskabet. Jeg gik en lang tur i Tisvilde Hegn med målet om at se sortspætte. På det tidspunkt havde jeg et 200 mm objektiv, men jeg valgte at lade det ligge i bilen, fordi jeg syntes, det var lidt besværligt at slæbe rundt på. Da jeg så i løbet af turen fandt en flok lille korsnæb, hvori der var en fugl med tydelige hvide vingebånd, fortrød jeg godt nok, at jeg ikke havde fået kameraet med. Da jeg lidt senere fandt en sortspætte, som sad lige så fint og kaldte i toppen af et dødt træ, fortrød jeg det endnu mere, og jeg lovede mig selv, at kameraet altid skulle med på fremtidige ture.

Det kom det også, men jeg fandt hurtigt ud af, at et 200 mm objektiv har sine begrænsninger, og jeg begyndte derfor hurtigt at gå med tankerne om, at skulle have et større og bedre objektiv. For at finde ud af hvad jeg skulle investere i, havde jeg både en tur med den dygtige fotograf Mads Hagen og med min fugleven Claus, og i april var jeg derfor afklaret med, at jeg skulle have mig et Sigma 150-600 mm. Det har simpelthen været et af de bedste køb, jeg har gjort i mit liv. Jeg har været så glad for det, og det har været super fedt at have med – både til at kunne dokumentere de mange lækre fugle, jeg har set, men også til at lære en masse om forskellige kendetegn ved fugle, jeg kender godt, eller til at lære nye arter bedre at kende. Og så har det ikke mindst været guld værd, hvis jeg har set arter, som jeg har været i tvivl om, og som jeg gerne ville have andre til at hjælpe mig med. Jeg havde frygtet, at kameraet ville blive tungt og besværligt at have med, men sammen med en god kamerasele (Peak Design Slide 3) har det været forbavsende ubesværet og nemt at have med. Jeg kan kun anbefale, at man investerer i et kamera og et godt objektiv, hvis man vil gøre mere ud af fuglekiggeriet.

Som følge af, at jeg begyndte at have kameraet med på alle mine ture, begyndte der også at spire en lyst til at få skrevet om alle de fede oplevelser, jeg havde med fuglene. Normalt er jeg ikke typen, der bare springer ud i sådan noget, og jeg nåede da også at tænke, at det nok skulle vente, til jeg havde fået mig et bedre objektiv, og at det egentlig også ville passe bedre med, at man startede i januar. Men så tænkte jeg, at det jo var nu, jeg virkelig havde lyst til at lave en blog, og så tog jeg fat i min søster, som er super god til sådan noget, og i løbet af et par uger havde jeg købt domænet fuglefeber.dk og lavet denne blog. Det har jeg slet ikke fortrudt. Det har været super sjovt at lave bloggen, og det har især været fedt her i juleferien, hvor jeg har siddet og læst mig igennem årets indlæg og oplevet de mange fede oplevelser igen.

I forhold til billeder på bloggen har det været vigtigt for mig, at billederne skulle understøtte fortællingerne. Jeg vil gerne tage gode, skarpe billeder, men jeg kommer ikke til at stå og vente i timevis på at få det perfekte billede. Det er ikke så vigtigt for mig. Der vil jeg hellere have nogle billeder, som viser fuglene, sådan som jeg oplevede dem på turen, og der synes jeg, at det har sin egen charme, at fuglen måske er lidt langt væk eller bliver set i modlys, hvis det også var sådan, jeg oplevede det på turen. Derudover har det været vigtig for mig også at få nogle landskabs- og stemningsbilleder på bloggen. Dem tager jeg typisk med min mobil, da motiverne skal være langt væk, før det giver mening at tage billeder af dem med det store objektiv. Et lille delmål jeg har haft i år, har også været at få billeder af så mange forskellige arter som muligt på bloggen, uden at det virker kunstigt. Det synes jeg, er lykkedes rigtig godt, og jeg har formået at have billeder af 134 forskellige arter på bloggen. Det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Noget af det, jeg også særligt fik gjort i år, og som jeg ikke har gjort så meget før, var at køre mere efter sjældne arter, der var meldt ud. Det har været med til at booste min årstotal en del, men det har også været rigtig fedt at lære nogle særlige arter godt at kende, så jeg har en større chance for selv at finde dem for fremtiden. Var jeg ikke kørt specifikt efter f.eks. drosselrørsanger eller sydlig nattergal, ville jeg nok være i tvivl om dem, hvis jeg en dag selv stødte på dem. Nu har jeg oplevet dem og ved derfor bedre, hvad jeg skal kigge eller lytte efter. Når det så er sagt, så synes jeg stadig, at de allerbedste oplevelser har været dem, hvor der dukker noget uventet op eller dem, hvor jeg bare er taget af sted til nogle af mine lokale yndlingssteder og så set, hvad der var af fugle på den givne dag.

Af de 221 arter jeg har registreret, har 43 af dem været arter, jeg enten kun har set på en enkelt tur eller arter, hvor der kun har været tale om specifikke individer (f.eks. de to sorthovedede måger ved Kalløgrå, som jeg så af flere omgange). Det synes jeg alligevel er ret bemærkelsesværdigt, og det siger virkelig noget om, at det også er tilfældigheder og held, der spiller ind, når man tæller årsarter. Man skal dog selvfølgelig også tage med, at når én art er set, bruger man ikke mere tid på at lede specifikt efter den.

Optakt til 2022

Og om lidt skriver vi så 2022, og der har jeg selvfølgelig også nogle mål for fuglekiggeriet. Først og fremmest skal jeg have mig en ny kikkert. Jeg synes efterhånden, det er tid til at få en kikkert, der er niveauet bedre, end den Wing 8×42 jeg render rundt med nu, og som efterhånden også er lidt slidt. Mine forældre har indenfor de seneste år investeret i nogle fede nye kikkerter, og det er tydeligt, at de lige er det skarpere og mere lysfølsomme end min egen. Så jeg skal en tur ind til Naturbutikken her i januar og finde ud af, hvad jeg skal have.

Jeg kommer ikke til at gå lige så benhårdt efter årsarter, men jeg vil stadig tælle dem, og målet er endnu engang at komme over 200 årsarter. Det er et lidt forsigtigt mål, for jeg er lidt spændt på, hvor meget tid jeg får til at komme afsted. Jeg har dog 3 måneders barsel til sommer, hvor jeg regner med, at jeg skal ud og vise Lærke alle de fantastiske steder, vi har i nærområdet. Men det bliver selvfølgelig på hendes præmisser, så vi må se, hvor mange arter, der kommer i banken.

Ved min gennemgang af 2021 kunne jeg se, at jeg havde noteret 17 forskellige subhitarter. Subhits er semisjældne arter, der står med grønt, når de indtastes i DOF-basen. Af disse 17 fugle “ædlede” jeg selv 3 arter: Hvidvinget Korsnæb i Tisvilde Hegn, Rødhalset Gås ved Bøtø Nor og Rødhovedet And i Kalløgrå. For at man kan tælle en art som ædelart, kræver det, at opdagelsen af arten er en overraskelse. Man kan derfor ikke krydse en art som ædelart, hvis man har kendskab til dens tilstedeværelse, før man registrerer den, eller hvis arten ses på en kendt lokalitet (f.eks. rødhovedet and i Maribo Sø, som er en kendt ynglelokalitet). Læs mere om ædelarter her under pkt 4. Det er ret fedt selv at finde gode arter, og mit mål for 2022 er derfor at ædle 5 subhits. Måske et lidt højt mål, men nu var jeg jo lidt forsigtig med mit årsartsmål. Jeg har derudover også fået oprettet mig en ædelartsliste på netfugl.dk, så jeg kan følge lidt med i, hvordan det går.

Jeg skal også ud og have nogle flere nye DK-arter. Jeg har et mål om at nå 300 arter inden for de næste 5 år, og derfor har jeg sat som mål, at jeg i 2022 skal have 17 nye DK-arter, så jeg kommer op på 250 DK-arter i 2022. Ti fugle, der står særligt højt på min liste er:

1. Lille Flagspætte: Jeg har en aftale med min ven Claus om, at vi skal have en tur til Vaserne sammen i løbet af foråret.
2. Sort Stork: Denne skal jeg være lidt heldig med at få at se i forbindelse med enten forårs- eller efterårstrækket.
3. Hærfugl: Jeg missede den to gange i 2021. Den kalder på en revanche i 2022.
4. Bjerglærke: En smuk fugl, jeg virkelig gerne vil se, og det burde være muligt, hvis jeg går målrettet efter det.
5. Vagtel: Hvis jeg får nogle ture med natlyt eller nogle tidlige ture til f.eks. Bøtø, burde den være inden for rækkevidde.
6. Enkeltbekkasin: En fugl jeg længe gerne har ville se, og som jeg har ledt efter ved oplagte steder. Det er ikke lykkedes endnu, men lige pludselig er den der.
7. Vendehals: Ikke en fugl jeg har haft så mange ture efter, men en fugl jeg rigtig gerne vil se, og som jeg gerne vil have lidt flere målrettede ture efter.
8. Thorshane: En vadefugl jeg mangler, og som jeg gerne vil køre efter, hvis den bliver set. Jeg tager nok også nogle ture til Falsters østkyst i det tidlige forår for at lede efter den selv.
9. Kjove sp.: Jeg har endnu min første kjove-art til gode. Det må være muligt at få en kjove i 2022.
10. Alkefugl sp.: Det samme gælder for alkefuglene. Jeg har hverken set alk, lomvie eller tejst. Det må jeg kunne få hul på i 2022.

Som en hjælp til at få nogle flere arter i banken har jeg netop købt et årsabonnement til Bird Alarm, så jeg får besked, hvis der bliver set nogle gode arter i nærheden af mig. Det er jeg spændt på at få prøvet af.

Jeg skal også i gang med Boligbirding igen her i det nye år. I forårssæsonen 2021 blev det til 61 arter i alt, så det er det antal, jeg vil prøve at slå.

Derudover håber jeg virkelig, at jeg skal gense tranerne danse ved Pulken. Jeg har sat en weekend af til en tur med mine forældre, Charlotte og Lærke, og sommerhuset er booket, men man kan aldrig vide med corona.

Så nåede jeg til vejs ende i dette indlæg, og så er det bare om at komme i gang med 2022 og se, hvilke fantastiske oplevelser og fugle, der venter derude. Jeg aner ikke, hvor mange, der læser med på bloggen, men hvis du er nået hertil og læser med på bloggen engang i mellem, vil jeg da bare sige tusind tak for, at du læser med. Smid meget gerne en lille kommentar, hvis du har lyst. Selvom jeg i høj grad laver bloggen for min egen skyld, er det hyggeligt at vide, at der sidder nogen derude og læser med. Og så er der vist ikke andet at sige end rigtig godt nytår. Jeg håber, vi ses derude i 2022.