Anden dag i min ferie – fredag d. 23. juli – stod jeg op kl. 5.00 og kørte til Kalløgrå. Jeg startede i tårnet, hvor der ikke var helt så mange fugle som dagen før. Vejret var lidt efterårsagtigt med skyer, blæst og lidt kølighed i luften. Jeg brugte en time på stedet, inden jeg kørte videre til Fladdet, hvor der dog ikke virkede til at være sket så meget siden i går. Jeg var derfor hurtigt videre og kørte til Vester Kippinge Mader.
Måned: juli 2021
Så blev det min tur til at gå på tre ugers sommerferie. Skønt! Jeg havde sidste arbejdsdag onsdag og kunne derfor nyde, at vækkeuret ikke skreg på opmærksomhed torsdag. Det trak dog i mig for at komme ud og se nogle fugle, så da Charlotte trængte til en lur omkring middagstid, smuttede jeg af sted.
Jeg har haft lidt småture den seneste uges tid, som blandt andet har budt på småspove ved Bøtø Nor og skægmejse ved Kalløgrå. I dag ringede vækkeuret så klokken 4.00, og jeg kunne tage den første tår af morgenkaffen i tårnet ved Majbølle Nor omkring kl. 4.45.
Der har ikke været så meget tid til fugleture på det seneste, men jeg fik dog kigget lidt fugle, da jeg fra d. 24.-27. juni var på fisketur i Nordjylland sammen med min storebror.