Anden dag i min ferie – fredag d. 23. juli – stod jeg op kl. 5.00 og kørte til Kalløgrå. Jeg startede i tårnet, hvor der ikke var helt så mange fugle som dagen før. Vejret var lidt efterårsagtigt med skyer, blæst og lidt kølighed i luften. Jeg brugte en time på stedet, inden jeg kørte videre til Fladdet, hvor der dog ikke virkede til at være sket så meget siden i går. Jeg var derfor hurtigt videre og kørte til Vester Kippinge Mader.
Jeg har kun været på stedet en enkelt gang før og aldrig på denne årstid, men der var udmærket med fugle – bl.a. lidt islandske ryler og en enkelt fin strandhjejle. Derefter kørte jeg til Mygget Vig, hvor der dog ikke var så meget at se. Jeg fandt dog to hvidklirer og en enkelt storspove. Jeg tjekkede lige DOF-basen og kunne se, at der var meldt to rovterner ud fra Fladdet, så jeg kørte tilbage og smuttede op i tårnet. Jeg begyndte at scanne ud over området, men hørte så det hæse skrig fra en rovterne fra den højre del af området, så kikkerten røg den vej, og kort efter kunne jeg se to rovterner flyve rundt langt ude over sivene. Årsart # 202 og en fugl jeg virkelig havde håbet på at få at se i år, men som jeg ikke var helt sikker på, ville lykkedes for mig.
Jeg nåede desværre ikke at nyde dem længe, før de var væk igen, så jeg kørte tilbage til Kalløgrå for at se, om der var sket noget nyt på de timer, jeg havde været væk. Lidt var der sket. Der var kommet en lille flok krumnæbbede ryler, og så kunne jeg pludselig se to rovterner sidde ude i vigen. Jeg skyndte mig at pakke grejet sammen for at komme tættere på dem og sneg mig ned til vigen langs kanalen for ikke at skræmme fuglene. Da jeg nåede til kanten af vigen, sneg jeg mig stille frem og spottede hurtigt de to rovterner, som stadig sad på et tørt parti i vigen. Da jeg hev kameraet frem for at fotografere dem, var de dog pludselig væk! Hvor blev de af? En skræppen fra luften ikke så langt fra mig fjernede straks mit fokus, da jeg kunne konstatere, at den ene rovterne nu fløj rundt kun 20-30 meter fra mig. Jeg fik skudt en del billeder af den, inden den pludselig forsvandt og var fuldstændigt ude af syne igen. Fed oplevelse og dejligt med nogle bedre billeder af den flotte fugl, som også kan bryste sig af, at være verdens største terneart.
Med den oplevelse i bagagen kunne jeg glad pakke grejet sammen og tage hjemad. Som om morgenen ikke kunne blive bedre, blev jeg mødt af en glad kone og duften af nybagte kanelsnegle, da jeg trådte ind af hoveddøren. Så kan en sommerferie vist ikke starte meget bedre!
Skriv et svar