Så blev det min tur til at gå på tre ugers sommerferie. Skønt! Jeg havde sidste arbejdsdag onsdag og kunne derfor nyde, at vækkeuret ikke skreg på opmærksomhed torsdag. Det trak dog i mig for at komme ud og se nogle fugle, så da Charlotte trængte til en lur omkring middagstid, smuttede jeg af sted.

Jeg startede ved Kalløgrå. På vejen hen til tårnet fik jeg skræmt en svaleklire op fra rørskoven, som med sit sort/hvide udtryk og karakteristiske stemme ikke efterlod nogen tvivl . I tårnet kunne jeg konstatere, at der var godt med vadefugle i den lavvandede sø. Der var især et pænt antal lille kobbersneppe, som virkelig er smukke nu med deres kobberrøde farver. Langt væk fandt jeg en kobbersneppe, der var betydeligt større end den lille kobbersneppe, som den stod ved siden af. Jeg syntes også den havde et meget langt og lige næb, hvor den lille kobbersneppes næb er let opadbuet. Der måtte derfor være tale om en stor kobbersneppe, hvilket var endnu en ny årsart # 201. Desværre stod den alt for langt væk til bare at få et nogenlunde billede.

Der var pænt med små kobbersnepper i Kalløgrå.

Det er tydeligt, at der sker noget på vadefugle-fronten i øjeblikket. Pludselig stod der en lille flok hjejler, som er en fugl, jeg ikke har set i noget tid. Et dejligt gensyn. I kanten af søen, er der tit god mulighed for at se vadefugle tæt på, og i dag var ingen undtagelse, da jeg både fandt hvidklire, lille præstekrave og mudderklire.

Hvidklire med vibe i forgrunden og lille præstekrave i baggrunden.
Mudderkliren har ikke så lange ben, så den måtte tage en sten til hjælp.

Foruden de mange fine vadefugle, var der også en enlig knortegås på stedet.

Knortegås.

Da jeg var færdig ved Kalløgrå, kørte jeg til Vigsnæs, som ligger lidt længere nord for. Det er ikke så tit, jeg er ved stedet, men jeg tænkte, at det kunne være fint lige at se, om der var noget at komme efter. Ved Vigsnæs kan man kigge ud på en ø, hvor der lå en del forskellige måger – blandt andet nogle fine svartbag.

Svartbag.

Derudover fandt jeg også lidt vadefugle, hvor der bl.a. var 4 smukke, kobberfarvede islandske ryler.

Efter Vigsnæs kørte jeg til Fladdet, hvor der dog mest var hættemåger og grågæs. En enkelt sølvhejre lyste dog op på stedet. Derefter sluttede jeg turen af ved Majbølle Nor, som dog var helt udtørret og derfor rimelig blæst for liv. Der mangler virkelig regn i småpytterne! Efter nogle gode timer tog jeg hjem. Dejligt med ferie, hvor man bare kan tage af sted, når man har lyst!