…jo heldigere er man. Jeg har prøvet en del de seneste dage, men ikke lige haft heldet med mig. Det har dog været rigtig hyggeligt, og hvis jeg bliver ved med at prøve, skal heldet nok ramme engang imellem 😊
Tag: Birkemose
Kristi Himmelfartsdag – torsdag d. 26. maj – skulle jeg på den årlige todages karpefisketur med min storebror. Vi skulle dog først mødes omkring frokost, så for at få det maksimale ud af dagen, planlagde jeg en tidlig start, så jeg kunne nå at se nogle fugle.
Slutningen af Påsken bød på flere fine fugle og en del nye årsarter. Lørdag d. 16. april kunne jeg se frem til at birde på Falster fra omkring frokost og resten af dagen. Der var blevet set gode fugle i området i dagene op til – silkehejre, vendehals og ringdrossel – så jeg var super spændt og kunne næsten ikke sove natten før af bare fuglefeber.
I onsdags, efter jeg havde set karmindompap, kørte jeg et smut til Fiskebæk Skov og gik en tur, da jeg havde hørt, at der til tider er god chance for pirol der. Jeg havde aldrig været i skoven før, men det var en dejlig skov med store egetræer, og en fin rundtur man hurtigt kunne gå. Jeg hørte dog ingen pirol. Lørdag kunne jeg så se på DOF-basen, at der var hørt flere piroler i skoven, så jeg stod ved skoven søndag morgen omkring kl. 8.15.
Lige så snart jeg havde skrevet det seneste indlæg på bloggen i onsdags, tog jeg afsted på en lille aftentur. Der var meldt karmindompap ud fra forskellige steder på Lolland og Falster den seneste uges tid, og den kunne jeg altså godt tænke mig at stifte bekendtskab med. Jeg kørte til Birkemose ved Gedesby, da der især her var meldt 1-3 fugle ud næsten hver dag den seneste uge.