Jo mere man prøver…

…jo heldigere er man. Jeg har prøvet en del de seneste dage, men ikke lige haft heldet med mig. Det har dog været rigtig hyggeligt, og hvis jeg bliver ved med at prøve, skal heldet nok ramme engang imellem 😊

Første forsøg var torsdag morgen (d. 2. juni). Der var meldt drosselrørsanger og savisanger ud fra Bøtø Nor aftenen før, samt gulirisk fra Marielyst, så jeg stod op kl. 5.00 og håbede på at kunne finde mindst én af de tre arter. Gulirisk ville være en ny DK-art, imens de to øvrige ville være nye årsarter. Jeg startede ved rundkørslen i Marielyst, hvor der var set og hørt gulirisk. Jeg brugte en halv times tid i området, men hørte ikke noget, og begav mig derfor videre til “sydtårnet” (der er ikke noget tårn pt.) i Bøtø. Her blæste det lidt kraftigere end forventet, men der var dog medvind fra rørskoven, så jeg håbede på, at jeg kunne høre en af de to sangere. Ret hurtigt fandt jeg silkehejren, som er blevet set lidt on and off på stedet over foråret. Det er jo en super god fugl at se, men jeg så jo fuglen for nogle uger siden, så det kunne ikke rigtig få mig op at ringe.

Derudover lå der et atlingand-par i en pyt ikke så langt fra mig, og jeg fik mine bedste billeder af den smukke and til dato. Det var ikke så dårligt!

Efter noget tid opgav jeg at få sangerne at høre og kørte derfor hen til p-pladsen ved skoven for at gå en tur i håbet om måske at finde broget fluesnapper eller noget andet spændende. Jeg fik gået en god times tid, men der var generelt ret dødt, og jeg måtte derfor tage på arbejde uden en ny årsart i bagagen.

Lørdag (d. 4. juni) havde jeg dagen fri, da Charlotte og Lærke skulle til familie-tamtam. De skulle dog bruge bilen, så jeg havde en deadline om at være hjemme igen kl. 12. Jeg har et mål om, at jeg skal have hørt min første vagtel i år, så vækkeuret ringede kl. 2.45, og så var planen, at jeg ville køre mod Gedser ad de mindre landeveje og lave en masse stop undervejs for at lytte efter vagtel og engsnarre. Det var en dejlig vindstille og nogenlunde lun nat, og allerede ved mit andet stop troede jeg, at missionen var lykkedes, da en fugl kaldte fra en mark i nærheden. Jeg nåede endda at notere fuglen på Bird Alarm, inden jeg i det spæde morgenlys kunne konstatere, at det var to viber, der parrede sig og afgav nogle sjove, stødvise lyde, der for en uerfaren vagtel-jæger godt kunne lyde som vagtelens sang. Øv altså! Jeg begav mig videre og var overrasket over, hvor aktive fuglene var, allerede inden solen stod op. Især sanglærkerne var i fuld gang fra start af (kl. 3.15). Jeg fik hørt lidt nattergale og set to havørne, men de eftertragtede hønsefugle udeblev desværre. Det var dog en fed oplevelse at køre rundt i sommernatten og se den nye dag udfolde sig. Det kan jeg varmt anbefale.

Jeg landede på Gedser Odde lidt over 5, hvor der allerede stod 5 andre, da der i weekenden var dømt Operation Overshooter med særligt fokus på at få set de fugle, der er trukket for langt, og som derfor skal tilbage sydpå nu. Jeg drømte om biæder, sort stork eller blå glente. Iblandt de 5 var den lokale fuglekigger Louis, som jeg efterhånden har mødt en del på lokaliteten, og som altid er en fornøjelse at stå ved siden af, da han gerne deler af sin kæmpestore viden.

Jeg har aldrig rigtig været med til et felttræf før, så det var virkelig hyggeligt at opleve det fællesskab, der er iblandt ligesindede, og hvordan gruppen i fællesskab hele tiden spejdede efter gode fugle. Der var ikke super meget gang i den, men jeg skal love for, at de fugle, der var, hurtigt blev spottet. Der var mange dygtige øjne og ører på Odden denne morgen. Jeg fik ret hurtigt set og hørt årets første splitterne (årsart #161), og der blev også spottet en sule, hvilket er en rimelig sjælden sommer-obs for Gedser (årsart #162). Derudover lærte jeg at se forskel på trækkende sortand og fløjlsand – sidstnævnte var ligeledes ny årsart (årsart #163). Der var desuden enkelte trækkende sortstrubede lommer (årsart #164), og senere på morgenen kunne vi endda nyde en rastende fugl, som lå lige ud for Odden. Den tiltrak sig en del opmærksomhed, og det er altså også bare en virkelig flot fugl, når den er i sommerdragt. Eneste minus var, at der var en del modlys, så billederne blev også derefter.

Der kom også en rigtig fin sildemåge forbi (årsart #165), og her havde jeg virkelig glæde af Louis’ råd til, hvordan jeg ser forskel på svartbag og sildemåge i flugt. Svartbag har “ølvom”, større hvidt felt på vingespidsen og er generelt mere grov i det, hvor sildemågen er mere yndefuld og spidsvinget, og minder om en stor terne.

Af øvrige fugle kan nævnes et par dværgterner, lidt røde glenter samt en pirol, som var virkelig langt væk i den blå himmel, og som jeg fik set i kikkerten, men aldrig selv ville have bestemt til at være en pirol. Kl. 9 var der fælles morgenbrød – luksus! Jeg skulle køre senest kl. 11.30, og da der var småt med fugle, besluttede min kollega Claus og jeg os for at give Kroghage et forsøg. Vi gik en fin tur og fik bl.a. set karmindompap, men intet mere usædvanligt. Imens havde de dygtige birdere på Odden en hedehøg og senere på dagen – omkring kl. 16 – blev de flittige og vedholdende belønnet med en biæder.

Søndag d. 5. juni, havde jeg mulighed for nogle timers fuglekiggeri om eftermiddagen, så jeg befandt mig igen ved Gedser omkring kl. 13.30. Meldingerne hele dagen havde været sparsomme, så jeg vidste, at det nok var en enkelt god fugl, der skulle redde dagen. Det var tydeligt at fornemme på de tilbageværende fuglekiggere, der stod der, da jeg kom ud, at det havde været en noget død dag. Der var da heller ikke meget at berette om i løbet af de ca. 2,5 time, jeg brugte på stedet. Jeg prøvede at redde dagen ved at rykke til Bøtø, men her var der heller intet usædvanligt.

Således kan jeg se tilbage på tre ture, hvor heldet ikke lige kiggede min vej, men hvor jeg lærte en masse, fik nogle super hyggelige oplevelser og i hvert fald prøvede 😎