Lige så snart jeg havde skrevet det seneste indlæg på bloggen i onsdags, tog jeg afsted på en lille aftentur. Der var meldt karmindompap ud fra forskellige steder på Lolland og Falster den seneste uges tid, og den kunne jeg altså godt tænke mig at stifte bekendtskab med. Jeg kørte til Birkemose ved Gedesby, da der især her var meldt 1-3 fugle ud næsten hver dag den seneste uge.
Lige så snart jeg steg ud af bilen ved Gedesby Skov, hørte jeg en lidt speciel sang inde fra skoven. “Gad vide om det kunne være en karmindompap?”, tænkte jeg, og fandt mobilen frem, så jeg lige kunne afspille dens stemme og finde ud af, hvordan sådan én egentlig lyder. Ved afspilningen var der ingen tvivl: Den sang jeg lige havde hørt, var fra en karmindompap! Desværre valgte fuglen at stoppe med at synge, så selvom jeg gik en tur i skoven, kunne jeg ikke genfinde den. Hmm, det var jo lidt en flad fornemmelse. Det er jo sådan set nok bare at høre fuglen, og der var ingen tvivl om, at der var tale om en karmindompap. Men jeg ville jo gerne lige opleve den lidt mere…
Efter lidt tid valgte jeg at gå fra skoven langs diget og hen til Birkemose, som er et krat/moseområde på indersiden af diget og omkranset af en mark. Her var der set og hørt op til 3 karmindompapper inden for den seneste uge. Lige så snart jeg kom hen til stedet, kunne jeg høre endnu en karmindompap, og denne blev ved med at kalde, men lød dog en smule langt væk, hvilket kun blev forstærket af den kraftige østenvind, der bar lyden væk fra mig. Humøret steg dog allerede en tak, da jeg nu jævnligt kunne høre sangen og dermed gøre mig lidt mere bekendt med fuglen. Jeg har efterfølgende læst, at sangen lyder lidt som “Nice to meet you” – og det passer faktisk ret godt. Jeg bevægede mig lidt rundt langs diget for at se, om jeg kunne se fuglen, og lige pludselig, da jeg havde bevæget mig tilbage til startstedet, sad den på det mest oplagte sted: En lille plet med udgåede grene – en perfekt sangpost. Jeg nåede at se den i kikkerten, men fuglen var hurtigt væk, så jeg nåede ikke at få et billede. Sådan! Humøret steg endnu en tak. Nu havde jeg både set og hørt fuglen. Kunne jeg være så heldig også at få et billede af den? Det kunne jeg! For nu kom fuglen jævnligt og satte sig på de udgåede grene og sang sin lille sang.
Jeg undrede mig lidt over, at fuglen slet ikke havde noget rødt på sig. Det var min opfattelse, at karmindompap-hannen var ret rød. Da jeg kom hjem, fandt jeg dog ud af, at det tager nogle år for hannerne at blive udfarvet, så der har altså været tale om en ung han.
Lige pludselig syntes jeg, at der var to fugle, som bevægede sig rundt i området og sang. Den ene virkede noget mere sky og bevægelig, men pludselig satte den sig i bevoksningen et stykke væk. Her var der uden tvivl tale om en flot rød han, og jeg skyndte mig at finde kameraet frem, for den ville jeg altså gerne have et billede af. Kameraet havde dog svært ved at fokusere, og jeg nåede derfor kun at få et enkelt doku-billede af den i flugt, inden den smuttede videre.
Jeg tror jeg skal tilbage og se, om jeg ikke kunne få et godt billede af ham! Jeg blev hængende på stedet lidt længere, men det virkede til at fuglene puttede sig lidt mere, og jeg besluttede mig derfor for at sige tak for i dag. Karmindompap: Livsart # 224 og årsart # 194. Nice to meet you too and i’ll see you soon 😉
Skriv et svar