Det var blevet tid til min årlige weekend-fisketur sammen med min bror. Siden 2013 har vi lejet en privatejet sø, som vi så har helt for os selv i et par dage, hvor vi fisker karper og hygger godt igennem. Det er uvurderligt at have den kvalitetstid sammen bare os to, hvor vi har god tid til at få snakket i dybden, og samtidig får os en masse gode, nye oplevelser.
Vi skulle mødes ved søen lørdag formiddag (d. 22. maj), og jeg så derfor mit snit til at køre afsted lidt tidligere, og så lige tage forbi Vejløbro ved Gavnø, hvor jeg så stylteløbere for en uges tid siden. Der bliver nemlig også set en sortsvane i området, og den ville jeg altså også gerne lige se. Jeg ankom til stedet og kunne hurtigt konstatere, at stylteløberne stadig var på plads. Der var også temmincksryle, rødben, havørn og et par rigtig fine atlingænder, men svanen var ikke lige at se. Jeg prøvede at kigge ud i den store vig, der ligger bag den våde eng, men kunne umiddelbart kun finde knopsvaner. Jeg bevægede mig derfor så langt ned ad vejen, som jeg overhovedet kunne, så jeg kunne kigge dybt inde i vigen, og der svømmede den lige så stille rundt og søgte føde: Sortsvane 😊 Fjerde livsart på en uge (#223) og årsart #190. Den var desværre alt for langt væk til et billede, men i teleskopet kunne jeg fint se den smukke sorte fugl med det røde næb. Sjov oplevelse!
Jeg kørte videre efter tre kvarter og mødtes med min bror ved søen, hvor jeg, lige så snart jeg steg ud af bilen, kunne høre en huldues kurren. Årsart #191. Søen vi fisker, har et rigtig fint fugleliv, og jeg kunne hurtigt konstatere, at det ynglende par rørhøge, som har været ved søen alle de år, vi har fisket den, også var på plads i år. I de store, gamle lindetræer kunne jeg også høre en korttået træløber synge. Dejligt! Og så kommer vi tilbage til overskriften, for ja, havørne spiser ål. Det konstaterede jeg sidste år ved søen, da en havørn kom flyvende med en ål i kløerne. I år havde jeg medbragt mit nye objektiv, og sørme om ikke scenariet gentog sig, da jeg på den første aften kunne se en havørn komme flyvende over søen med en ål i kløerne. Det var sidst på aftenen, så lyset var ikke det bedste, men jeg fik taget nogle udmærkede billeder af situationen, hvor man endda kan se en gråkrage, som prøver at få fat i ålen.
Imens vi ventede på, at karperne huggede, var der god tid til at nyde fuglelivet ved søen. Vi havde bl.a. både en stor flagspætte og en spætmejse, der begge tydeligvis var i gang med at samle føde til et ventende kuld sultne unger. Det er sjældent, jeg befinder mig på det samme sted flere dage i træk, men når det sker, er det som om, at naturen hurtigt betragter mig som en del af livet ved søen, og derefter fortsætter sin gang uden at tage videre notits af min tilstedeværelse. Fuglene kom derfor også ret tæt på i løbet af turen.
Vi så også en hel del til gøgen, som fløj frem og tilbage omkring os og kukkede lystigt. Den virkede ligeledes til at vænne sig hurtigt til, at vi befandt os ved søbredden.
Jeg noterede de forskellige arter ned, og nåede op på fine 53 arter i alt på hele turen. Det synes jeg selv, var et ganske fint resultat. Sidstedagen gav endda endnu en ny årsart (#192), da jeg ved en gåtur langs søbredden pludselig kunne høre en kærsanger, der sad og gav den gas i rørskoven. Mandag aften var det tid til at pakke sammen og vende tilbage til “den virkelige verden” efter to dejlige døgn i vores lille oase. Fiskeriet havde været ganske fornuftigt, og vi havde virkelig fået lejrhygget og gået i sync med livet ved søen.
1 Pingback