Vækkeuret ringede kl. 4.00 (d. 19. maj), og jeg fik hurtigt kogt vand og pakket rygsækken ned.
Jeg skulle kun køre 5 minutter før jeg var på Grenens parkeringplads omkring kl. 4.30. Her var de første birdere allerede ankommet, og jeg begav mig ad Sandormsporet. Jeg var blevet fortalt, at der ville holde nogle cykler, der hvor jeg skulle dreje ind til højre, og det gjorde der ganske rigtigt, så jeg drejede til højre og bevægede mig op på klitterne. Her gik jeg ad Sylvia-stien og kom forbi Kabeltromlen, som er det sted ringmærkerne holder til. Jeg passerede nogle forskellige klit-toppe, inden jeg endelig var på plads på Verdens Ende og kunne sige godmorgen til tre-fire andre birdere.
Det var en tåget morgen, så jeg var spændt på, hvad dagen ville byde på af træk. Der kom langsomt flere folk, og jeg fik skænket mig en kop kaffe og fandt lidt morgenmad frem. Lidt efter trompeterede nogle Traner i det fjerne. En ny tur-art.
Omkring kl. 5.30 skrattede Zelloen med en spændende melding fra de yderste klitter. En Hvidnæbbet Lom rastede tæt på kysten i Skagerak. Alles teleskoper blev rettet mod stedet, og vi fandt hurtigt den fine lom, som vi kunne se fint på trods af den tiltagende tåge. Det var DK-art #262 for mig (årsart #185). Jeg kunne forstå på de mere erfarne fuglekiggere, at det var usædvanligt med en Hvidnæbbet Lom, så sent på året, og også usædvanligt, at den rastede så tæt på kysten, så jeg følte mig rimelig heldig, at den valgte lige at gøre det på min første forårstur til Grenen. En del folk rykkede ud mod kysten for at fotografere lommen, men jeg valgte at blive, da lyset stadig var meget svagt og tågen var tiltagende. Jeg håbede, at den måske ville blive, til der kom mere lys.
På trods af tågen var det stadig muligt at kigge lidt over havet, og jeg fik nye årsarter i form af Sortstrubet Lom (#186) og Sule (#187). Derudover fik jeg flere gange i løbet af morgenen set Rørdrum flyve rundt i området. Noget der er hverdagskost på Grenen, men som jeg altså syntes var rimelig fedt. Det er ikke så tit, jeg har set Rørdrum, og denne morgen skete det 5 gange!
Tågen gjorde, at der ikke var meget gang i trækket, så efter nogle timer, hvor jeg begyndte at blive lidt kold, valgte jeg at gå mig en lille tur i området. Det var super lækkert med masser af spændende krat, men det virkede desværre ikke til, at tågen havde medført, at der rastede masser af småfugle i krattene.
Jeg kom tilbage til obs-posten, men nåede ikke at stå der længe, før der kom en melding på Zelloen om, at der var fundet en Nordlig Blåhals i et krat ca. 300 meter fra, hvor vi stod. Jeg havde ikke set denne race af Blåhals endnu, og det ville være en super årsart at se samtidig med, at det bare altid er fedt at se Blåhals, så jeg vandrede mod stedet sammen med et par af de andre, jeg stod sammen med. På grund af et sumpområde i mellem os og stedet, måtte vi gå en større omvej, så da vi ankom, var der allerede samlet en lille flok, som stod og så på fuglen. Den var forholdsvis svær at se i det tågede og brune landskab, men det lykkedes, og det var dejligt at få krydret morgenen med så smuk en fugl.
Jeg nåede igen lige tilbage til obs-posten, da nogle i nærheden af mig fortalte, at de kiggede på en Alk ude i Kattegat. Jeg fandt fuglen og kunne til min glæde endelig nyde synet af min første Alk nogensinde. DK-art #263 (årsart #188). Det var et længe ventet kryds!
Lidt efter rastede der pludselig en Alk ret tæt på kysten, og den ville jeg gerne prøve at få billeder af, så jeg vandrede de 300-400 meter ud til kysten efter den, men i mellem tiden havde den desværre bevæget sig længere væk. Så var det tilbage til obs-posten igen.
Der var stadig ikke meget gang i trækket, men der kom dog lidt Musvåger, Hvepsevåger (årsart #189) og en Sort Glente.
Omkring kl. 10 begyndte der pludselig at ske noget ude omkring de yderste klitter. De birdere, der stod derude, begyndte pludselig at forlade deres obs-poster for at rykke ud til stranden. Det skabte straks en del røre blandt de birdere, jeg stod sammen med. Hvad foregik der mon derude? Havde de fundet noget sjældent? Zelloen var fuldstændig tavs, og jeg morede mig lidt over den panik, der begyndte at sprede sig på Verdens Ende. Selv var jeg noget mere rolig, men da tavsheden endelig blev brudt efter 10-15 minutter med meldingen om, at der var tale om en mulig Stillehavslom – et andengangsfund for Danmark – gik jeg sammen med de fleste andre ud mod kysten for at se, om jeg også kunne se fuglen. På vej derud kom der pludselig en melding om, at fuglen var fløjet med 2 Sortstrubede Lommer mod øst. Det passede med at være i den retning, jeg stod sammen med tre andre, så vi fik slået teleskoperne op, og fandt ganske rigtig nogle lommer, men kort efter fandt vi en gruppe på endnu flere. Det var umuligt at sige, om nogen af dem skulle være en Stillehavslom. Imens klarede vejret pludselig op, og inden længe stod der en del store grupper fordelt rundt omkring Grenen, som prøvede at lokalisere Stillehavslommen igen. Efter noget tid kunne jeg mærke, at jeg egentlig ikke syntes, det var så sjovt at stå og kigge på lommer langt ude i varmeflimmer, så jeg besluttede mig for at gå tilbage til obs-posten og mine ting.
Her stod jeg og hyggesnakkede lidt med Rolf Christensen, som var den eneste på posten udover mig. Det var sjovt at møde manden, der bruger 365 dage om året på Grenen. Langsomt begyndte folk at vende tilbage uden at have set den sjældne lom.
Der gik mindre end en time, før der kom en ny melding om, at lommen var genfundet vest for Sandormsporet, og at den rastede sammen med en Islom rimelig tæt på land. Det fik naturligvis folk til at rykke, og jeg valgte også at pakke alt mit grej (de andre gange havde jeg ladet rygsækken blive), og begyndte vandringen mod stedet. Det tog nok et kvarters tid, hvor jeg løb noget af vejen i det bløde sand – jeg skulle ikke lige akkurat misse fuglen. Ved min ankomst til stedet stod der allerede en kødrand af mennesker, og jeg fik hurtigt udpeget Islommen, som lå ganske tæt på land. Det var en smuk og stor lom, og dagens tredje nye DK-art! Nummer 264! Og årsart #190.
Derefter var det om at finde Stillehavslommen, hvilket tog lidt tid, da den dykkede hyppigt. Til sidst lykkedes det dog, og jeg kunne derfor notere DK-art #265 og årsart #191! Stillehavslommen ligner meget en Sortstrubet Lom, men mangler bl.a. dennes hvide lårplet. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at det for mig var en langt større oplevelse at se en Islom, end det var at se Stillehavslom. Men det er altid sjovt at se sjældne fugle, og det var især sjovt at opleve en fugl, der kunne få Skagen til at koge.
Da der også var set Rødstrubet Lom i løbet af morgenen betød det, at alle verdens 5 lom-arter var blevet set på Grenen på én morgen. Ret vildt!
Klokken var nu blevet 13, og jeg begav mig den lange vej tilbage mod parkeringspladsen. Jeg fandt heldigvis nogle bekendte, jeg kunne følges og sludre med 😊
Jeg valgte derefter at køre hjem til værelset for at få noget frisk vand i flaskerne, skifte tøj og stille bilen. Jeg pakkede en let taske, og besluttede mig så for at vandre en tur igennem Batteriskoven og gå ned til Saftevandsbakken, hvor der kan være chance for et fornuftigt rovfugletræk om eftermiddagen.
Der var desværre ikke så meget liv ved Batteriskoven, men lige da jeg nåede ud foran Poul Eeg Camping, kom der en melding på Zello om, at der var hørt syngende Gulirisk på campingpladsen. Jeg gik derfor en god runde på pladsen, men fandt desværre ikke fuglen. Jeg begyndte at kunne mærke, at jeg havde gået en del kilometer (i blødt sand) i løbet af dagen, så jeg gik hen til Saftevandsbakken, hvor der var en del andre fuglekiggere. Jeg fandt mig et godt spot og tog skoene af, så jeg kunne nyde solen, som efterhånden havde fået en del magt. Der var ikke super mange rovfugle, men der kom da en smule forbi. Det var dog lækkert bare at ligge i det høje græs med kikkerten, en kold sodavand og en pose peanuts.
Jeg gav det til kl. 17 og vandrede derefter hjem med trætte fødder. Jeg fik lige givet pigerne derhjemme et ring, og varmede dernæst aftensmad op, som blev nydt ude på terrassen sammen med Birger og Benny. Derefter fik jeg lavet madpakke til morgenen efter. FeltUdvalget i DOF havde arrangeret rovfuglekursus på Nordstrand, så jeg havde planlagt at bruge morgenen der. Også for lige at få oplevet Nordstrand, som også kan være et godt træksted, og for at få mødt turlederen Emil, som har en hjemmeside med nogle fede fugle-artikler. Vejrudsigten så dog ikke så godt ud til træk: Sol og ingen vind, så jeg var spændt på, hvad morgendagen ville bringe, da jeg gik tidligt i seng kl. 20.30.
Skriv et svar