Skagen 2023 – dag 2: Endelig i Skagen.

Natten til torsdag d. 18. maj sov jeg godt, men drømte om fugle hele natten, og selvom jeg havde stillet vækkeuret til kl. 6, vågnede jeg af bare fuglefeber kl. 5.30, og besluttede mig for at stå op.

Jeg fik hurtigt lavet kaffe og pakket gæsteværelset ned, og så var jeg ellers i bilen på vej mod Østerådalen i Ålborg. Her var friske meldinger om ynglende Pungmejser, og da det stort set lå lige på ruten, var det næsten for godt til at være sandt. Jeg parkerede på en parkeringsplads ved den nordlige del af Østerådal og vandrede ned mod det område, hvor Pungmejserne var set. Her stod der et fugletårn, som jeg gik op i, og jeg kunne kort efter høre den karakteristiske pauken fra årets første Rørdrum (årsart #175).

Pungmejserne så jeg ikke noget til, så jeg gik ned fra fugletårnet og begyndte at gå lidt rundt ved den rørskov, som var i området. Efter lidt tid kunne jeg se, at der gik en sti ind i rørskoven, tæt på fugletårnet, så jeg bevægede mig ind ad den, og nåede ca. 10 meter ind før den stoppede. Kun 5 meter til højre var der en pilebusk, og da mit øje fangede en bevægelse, rettede jeg kikkerten mod den formodede fugl. Det var sgu en Pungmejse! Dag 2 startede lige så godt som dag 1, og DK-art #259 var en realitet. Det samme var årsart #176. Pungmejsen fløj rundt med redemateriale i næbbet, og jeg kunne efter noget tid se, at dens rede faktisk hang ret tæt på, hvor jeg stod! Det er en utroligt smuk rede, som er bygget af frøuld fra fx tagrør. Pungmejsen virkede uforstyrret af min tilstedeværelse, men jeg havde alligevel ikke lyst til at stå så tæt på reden alt for længe. Jeg tog derfor et par hurtige billeder af fuglen, men den var faktisk så tæt på, at kameraet havde mere end svært ved at fokusere.

Hensynet til fuglene må dog altid veje tungere end et godt billede, og jeg var mere end glad for at få lov til at opleve den fine fugl et kort øjeblik.

Næste stop var Hirtshals, hvor målet var klart: Jeg skulle have Toplærken. Sammen med Kirkeuglen var det et af turens helt store mål, da det er to fugle, jeg ikke kan være sikker på at kunne se i fremtiden. Begge bestande har det rimelig dårligt i Danmark.

Jeg ankom til Hirtshals og parkerede ved Aldi, som lød til at være det sted, Toplærkerne holdte til, ud fra meldingerne på DOFbasen. Jeg gik lidt rundt på parkeringspladsen og kort tid efter kom der en Toplærke flyvende og kaldende og satte sig på et hustag overfor! Det var da let 😅

Dermed var DK-art #260 en realitet (og årsart #177). Toplærken var meget som jeg havde forventet: En lidt stor lærke med længere næb end Sanglærken.

Jeg stod og hyggede mig med fuglen, og der kom én mere flyvende. Begge fugle opførte sig overhovedet ikke som om de var sjældne, og valgte at sætte sig ned på vejbanen og hygge sig(!) De kom ret tæt på mig og havde hele tiden føde i næbbet – de virkede til at have det godt, trods bestandens dystre udsigter.

Jeg kunne dog ikke blive hængende så længe – der var jo flere gode fugle, der skulle ses. Jeg skulle dog lige fejre morgenens succeser, og da jeg ikke havde orket at spise en lakridspibe, da jeg så Kirkeuglen aftenen før, var der lidt der skulle indhentes.

Med maven fuld af lakridstobak kørte jeg ned til Hirtshals Havn for at kigge måger og andet spændende. Ret hurtigt fandt jeg en ret lys måge, som jeg mistænkte for at være Gråmåge, men en udmelding på Bird Alarm gav svar fra kloge folk om, at der var tale om en hybrid eller en meget lys Sølvmåge. På stenene fandt jeg et par Mudderklirer (årsart #178). På den ene mole fandt jeg en koloni med ca. 20 Rider. Det var jeg forberedt på, men det var fedt at se de fine fugle, som jeg ikke har set så tit før. Årsart #179.

Derefter gik turen mod Skagen, men jeg gjorde dog et lille stop halvvejs på Skiverenvej, da jeg havde fået et tip fra min ven Simon om, at det kunne give fine fugle at gå en tur langs vejen. Det gav da også et par fine arter, da jeg på en times tid fik set Misteldrossel (årsart #180) og hørt Topmejse (årsart #181). Efter dette lille afbræk var der kun 20 minutters kørsel til Skagen, og jeg landede på Jens Vævers Vej, som skulle være mit hjem de næste 3 dage, omkring kl. 13. Her fik jeg mødt min vært, som viste mig det fine værelse med tilhørende køkken og bad. Derefter fik jeg pakket ud, og jeg valgte lige at snuppe en powernap på en halv time, så jeg var helt klar til at birde resten af dagen.

Da jeg vågnede igen lidt over 14, fik jeg tændt for Zello. Det er en walkie talkie app, som kan downloades gratis, og hvis man følger kanalerne ‘Skagen birding’ og ‘Grenen fuglestation’ får man meldinger om spændende fugle i området med det samme. Jeg havde spurgt et par fuglevenner om jeg skulle koble mig på Zello inden turen, og begge svarede uden at tøve “ja”. Det er et must, når man er i Skagen.

Zello viste hurtigt sit værd, da der kom en melding om en rastende Biæder ved Hulsig – ca. 20 minutters kørsel syd for Skagen. Jeg var derfor hurtigt ude af døren, og parkerede 20 minutter efter bag en lang række biler. Der var ingen tvivl om, hvor jeg skulle gå hen. Der stod en del fuglekiggere, men det virkede til, at der ikke lige var nogen, der havde øje på fuglen. Efter lidt tid kom den dog til syne og satte sig kort efter i toppen af et stort træ. Den var forholdsvis langt væk og varmeflimmer og modlys hjalp ikke på det. Jeg stod og kiggede lidt på fuglen igennem teleskopet, da der kom en melding fra Zello om, at fuglen kunne ses noget bedre, hvis man rykkede ca. 200 meter tilbage af vejen. Det fik hele flokken til at flytte sig, men jeg var hurtig om at flytte og stod derfor kort efter på pladsen. Rigtig nok kunne Biæderen ses noget bedre, men den var stadig et stykke ude. Det var dog muligt at se den gule strube, den blålige kropsfarve og det specielle næb. Endnu en DK-art var dermed i hus: #261 (årsart #182).

Fuglen bevægede sig lidt rundt i træet, og jeg tror de fleste på stedet nåede at se den, inden den pludselig fløj op i luften, fangede en bi og derefter forsvandt hastigt mod nord. Fantastisk at få set den specielle fugl, men jeg må også indrømme, at det ikke helt var den drømmeobs af arten, som jeg havde håbet på inde i mit hoved. Jeg ville gerne have kunne se dens farver og krop bedre, men det kommer måske næste gang 😊

Man må sige, at Skagen hurtigt leverede, og efter den gode start, kørte jeg tilbage mod Skagen, men stoppede ved Gyvelstien for at gå mig en tur. Hvis nogle læsere af bloggen ikke kender Skagen, men gerne vil følge med i, hvilke steder jeg besøgte, kan jeg henvise til dette forrygende kort med angivelse og beskrivelse af mange af stederne.

Jeg nåede ikke langt ind ad stien i bøgeskoven, før jeg hørte et par Skovsangere synge deres fine sang. Lidt længere henne fandt jeg en Topmejse ved et redehul. Det var fint også at få set den fine lille mejse 😊 Jeg nåede ud af skoven og ud til klitterne og kunne genkende stednavnet som det sted, hvor min ven Simon fandt en super sjælden Rødhovedet Tornskade søndagen før. Det var sjovt at tænke, hvor mange birdere, der havde været på stedet mindre end en uge før. På dette tidspunkt kunne jeg kun se to birdere hvile på en klit, og efter deres kropssprog at tyde, var der ikke synderligt gang i trækket. Jeg vandrede rundt og nød landskabet, da en Lærke pludselig kom flyvende. Den virkede korthalet, og dette sammen med dens kald gjorde, at jeg var ret sikker på, at der var tale om en Hedelærke. Jeg fik sneget mig tættere på og fik lidt gode billeder af fuglen, som bekræftede mig i, at der var tale om en Hedelærke. Årsart #183 og lidt sjovt at have set 3 lærke-arter på én dag (Sanglærke, Toplærke og Hedelærke).

Jeg gik tilbage ved skoven og fandt en Topmejse mere, som det lykkedes mig at få et nogenlunde billede af. Det var yderligere et af målene på turen: At få et fornuftigt billede af en Topmejse, så det var fedt, at det allerede var lykkedes.

Jeg nåede tilbage til bilen og handlede ind til noget aftensmad på vejen og kørte derefter tilbage til mit værelse. Her fik jeg hilst på de to ornitologer, der lejede det andet værelse, og som jeg delte bad og køkken med: Birger og Benny. Det var to erfarne ornitologer, som havde besøgt Skagen igennem 30 år, og det var hyggeligt at sidde og spise på terrassen sammen med dem, imens de fortalte røverhistorier fra Skagen.

Jeg havde planlagt at tage på tur efter Natravn ved solnedgang, så jeg fik hurtigt lavet madpakker mv. til morgenen efter og kørte derefter mod Sandmilen, hvor jeg var kl. 21.30. Der var tilfældigvis en guidet Natravn-tur i forbindelse med fuglefestivalen, så selvom jeg foretrækker at være mig selv på sådan nogle ture, gik jeg med, da jeg tænkte, at jeg måske kunne lære noget nyt om klitplantagen. Det var en fin tur, og missionen lykkedes, da vi hørte den første Natravn omkring kl. 22. Kort efter så jeg den komme flyvende i det aftagende lys, og jeg fik varskoet flokken, så de fleste fik set den fine fugl: En han med store, hvide felter på vingerne. Årsart #184. Vi gik videre og hørte lidt senere to fugle mere, og jeg fandt endnu en fugl, der kom flyvende. Vi blev ledt af mange små stier, og det var en fin tur, men Natravnene stoppede desværre med at snurre, da temperaturen faldt til under 7 grader. Jeg var tilbage på værelset lidt før midnat og skyndte mig i seng, da vækkeuret var sat til kl. 4 næste morgen. Dag 2 var nået til ende, og havde kun fortsat den vilde start fra dagen før. Skagen havde givet et godt førstehåndsindtryk og morgendagen måtte vise, om Grenen og ‘Verdens Ende’ ville byde mig lige så velkommen.