I dette indlæg vil jeg samle op på de seneste ugers fugle, som hovedsageligt har budt på lokale godter.

Den 16. november var jeg forbi Skejten sammen med min ven Jakob. Jeg havde nemlig set en overflyvende fugl på min seneste tur til lokaliteten, som jeg efterfølgende kraftigt mistænkte for at have været en Nøddekrige. Selvom der var gået nogle uger, kunne den jo hænge ud i området, og Jakob var frisk på en morgentur, da det også ville give ham mulighed for en ny DK-art i form af Enkeltbekkasin. Vi fik både ledt områderne med egetræer godt igennem efter Nøddekrigen samt trampet en del fugtig eng af efter Enkeltbekkasiner, men ingen af delene gav gevinst. Som plaster på såret fik vi set en Isfugl, som jeg ikke har haft på lokaliteten før.

Jeg har også fået opstartet mit nye job, som giver mig en lidt længere cykeltur ned langs Guldborgsund. I starten af november kunne jeg registrere både Hvid Vipstjert og Bjergvipstjert i området omkring Tingsted Å’s udløb, og et par dage efter min tur til Skejten fandt jeg også en Isfugl. Jeg kunne derudover notere en overflyvende Vandrefalk på en senere cykeltur i byen, så det kan være, der holder en til i havneområdet, ligesom der gjorde sidste vinter. Det er jo på ingen måde sindsoprivende, men stadig hyggeligt at få noteret nogle lidt mere usædvanlige arter fra lokalområderne.

Den 18. november var jeg ude og kigge på kommende projekter på Falster i forbindelse med mit nye arbejde, og her kom vi til sidst forbi Bøtø Nor, hvor vi jo så lige kunne se den Sorte Ibis, som havde været på lokaliteten den forgangne uge (sandsynligvis samme fugl, som blev set på Lolland i slutningen af oktober). Det var min Falster-art #232 og en forholdsvis god én af slagsen, da det kun er Falsters tredje fund (få dage efter blev der set 2 sammen ved Bøtø, så antallet af fund nu er oppe på 4).

Sort Ibis ved Bøtø (digiscopet).

Det var årets 8. nye Falster-art for mit vedkommende.

Weekenden efter var jeg i sommerhus ved Vig nær Sjællands Odde, og det kunne ikke have været timet bedre, da der ugen forinden var kommet en melding på Bird Alarm om, at den Sibiriske Fløjlsand (som den hedder på Netfugl) / Asiatiske Fløjlsand (som den hedder på DOFbasen), der blev fundet ved Høve Strand i 2020 og har været tilbagevendende hver vinter siden, igen var kommet tilbage. Det er en fugl, der flere gange har spøgt hos mig som en potentiel ny art, da den har været stationær i lange perioder og er virkelig sjælden med under 10 fund i Danmark nogensinde. Der er dog tale om en lang køretur fra Lolland, og da det samtidig ikke er en specielt spændende fugl at se på, har jeg valgt ikke at køre på den. Men når nu jeg var i sommerhus under 10 minutter fra fuglen, var snakken jo en helt anden (no pun intended…)

Jeg dedikerede derfor nogle timer til at scanne havet med teleskopet lørdag d. 22. november. Fuglen var set af en enkelt birder dagen før, så chancen burde være god. Jeg fandt en masse Fløjlsænder, men ingen der stak ud, så jeg traskede langsomt mod den sydligste del af Sejerøbugt (mod Høve Strand). Her kunne jeg pludselig se en fyr, der stod med teleskopet ud mod vandet, imens han prøvede at fotografere noget med sin telefon. Det virkede lovende, så jeg begav mig så hurtigt jeg kunne derned. Der var længere end først beregnet, så det tog hurtigt 20 minutter at gå ned til ham, og desværre viste det sig, at han ikke havde øje på anden, men derimod stod og prøvede at blive klog på lidt lommer! Damn, der troede jeg ellers den var hjemme! Jeg begav mig tilbage mod Korevlerne, imens jeg jævnligt scannede havet og løbende fandt flere Fløjlsænder, men den sjældne and udeblev desværre, og jeg måtte sande, at en rigtig god chance for en ny DK-art var forspildt.

Vi går nu snart ind i december, og jeg ved ikke, hvor meget mere tid til birding, der bliver i år. Mit gæt er et par ture, hvor den ene er min faste punkttællingsrute imellem jul og nytår. Og ja, så er det snart tid til at kigge fremad mod et nyt år med nye mål og nye muligheder…😎