Sidste uge havde jeg mulighed for et par ture, og begge blev brugt i området omkring Gedser.
Torsdag d. 30. oktober stemplede jeg tidligt ud på arbejdet og kørte til Birkemose, da der blæste en kraftig østenvind, og jeg derfor tænkte, at vestliggende lokaliteter som fx Kroghage, ville være blæst tom for fugle. Tanken var dels at kigge lidt træk og dels at kratluske.
Jeg ankom omkring kl. 12.30 og startede med at scanne havet. Der var ikke så meget at se, så efter lidt tid begyndte jeg at kratluske lidt. Det gav en Rødtoppet Fuglekonge, som jeg kun fik set meget kort, men ellers var udbyttet sparsomt med enkelte Fuglekonger og Blåmejser. Jeg var hele tiden opmærksom på himlen over mig i håbet om, at en Gråsejler ville åbenbare sig, men det var generelt sparsomt med fugle i luften. Bedste overraskelse blev en flok på over 50 Strandhjejler, som kom flyvende over havet og rastede kortvarigt på stranden, inden de smuttede videre.
Efter nogle timer kørte jeg nordpå til Gedesby, hvor jeg gik en runde i den sydlige del af sommerhusområdet i håbet om noget spændende i de mange småbuske og træer. Her fandt jeg endnu en Rødtoppet Fuglekonge, inden jeg endte turen ved stranden, hvor jeg kunne nyde to Landsvaler, som pendlede frem og tilbage over klitterne.
Lørdag d. 1. november havde jeg hele dagen til at birde i, og jeg stod klar ved Gedser Odde kl. 6.45, hvor jeg kunne hilse på Louis, som jeg efterhånden ikke har set i et par år! Det er ikke meget tid, jeg har brugt på Odden de sidste par år, desværre.
Min kollega, Claus, og en gruppe fra DOF Ung stødte til, så Odden var godt dækket denne morgen. Der var godt gang i morgentrækket over havet med en del forskellige ænder og lommer. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt rusten i det, og der var meget at holde øje med.
Claus og jeg drøftede, hvad dagen kunne bringe af sjældenheder og Gråsejler, Kongeederfugl, Storpiber, Tajgapiber og Stor Korsnæb var oppe at vende.
Efter en times tid fandt jeg en Sule et stykke ude – en fornuftig art ved Gedser – og dagen viste sig at være god for arten, da vi som minimum så en håndfuld forskellige fugle.
Over havet fandt Claus en flok på 4 Alke trækkende på mellemdistancen. Det var en art, som jeg kun har set ved Skagen, og derfor kunne jeg fejre min DOF Storstrøm-art #258 og Falster-art #230 🥳
Lidt over 8 lød et kort og højfrekvent kald over os, og Benjamin, som stod lidt til venstre for os sammen med en gruppe af andre DOF Ungere råbte med det samme “Tajga!”. Han er simpelthen så skarp!
Jeg kan ærlig talt ikke huske, om vi havde hørt det første kald, men Benjamins udmelding gjorde, at vi med sikkerhed hørte de to efterfølgende kald, hvor fuglen også kom flyvende lige over hovedet på os, for derefter at forsvinde over havet mod syd.
Stemningen på odden var euforisk, og jeg stak lige hen til Benjamin for at ønske ham og de andre tillykke samt for at høre, hvor sikker han var på artsbestemmelsen. Han var rimelig sikker, og tjekkede kort efter optagelsen for at sikre sig, at kaldet var kommet med, og det var det heldigvis! Hør Benjamins optagelse på DOFbasen her.
Der var derfor højst sandsynligt tale om en ny DK-art til både Claus og mig, så vi gik tilbage til obs-pladsen og fejrede piberen med en pibe 😉 Det var min DK-art #288, DOF Storstrøm-art #259 og Falster-art #231.
Senere samme dag, kunne Benjamin skrive til mig, at de havde tjekket op på spektrogrammet, og at alt tydede på, at det var en Tajgapiber. Det lover godt for, at det kan blive godkendt af SU!
Det vil i så fald være det kun tredje fund af arten i DOF Storstrøm – alle fra Gedser. Der har dog været omkring 10 udokumenterede, men sandsynlige observationer af arten tidligere, især omkring Gedser, men også ved Feddet. Det har hjulpet meget, at diktafonen nu er blevet en fast bestanddel hos mange birdere! På trods af en del blæst og dermed vindstøj, lykkedes det mig også at få en brugbar optagelse af et enkelt af kaldene:
Morgenen og formiddagen bød generelt på et godt træk både over havet og land, dog afbrudt af enkelte stille perioder. Over land kom en del drosler, og især Misteldrosler trækkende over os, og selvom rovfugletrækket var sparsomt, havde vi både et par fine Fjeldvåger og en Blå Kærhøg hun, som trak syd, lavt over havet. Derudover havde vi noget så sjældent som en Agerhøne i krattet nær os. Det er ikke hverdagskost på Odden!
Derudover bød morgenen på en Kaspisk Måge flyvende tæt forbi os (en art, jeg stadig ikke selv kan bestemme i flugt), en Almindelig Kjove og en del Dværgmåger.
Omkring kl. 12 var trækket stilnet ret meget af, og jeg trængte til at komme ud og bevæge mig lidt.
Jeg startede ved Gedser Remise, hvor jeg gik en tur og fandt en større flok Fuglekonger og mejser, inden jeg kørte til Vesterhave. Her fik jeg trampet en piber op, som kaldte et par gange. Jeg mistænkte det for Skærpiber, hvilket jeg efterfølgende kunne bekræfte ud fra lydoptagelsen. Det er ikke en art, jeg har specielt meget erfaring med, og især ikke kaldet, så det var fedt nok.
Der var ikke så meget liv ved Vesterhave, men ved at gå langs jernbanesporet tilbage fandt jeg lidt flere småfugle, og det lykkedes mig bl.a. at finde to Gransangere. Den ene havde et lidt atypisk kald, synes jeg.
Derefter kørte jeg et smut forbi Bøtøskoven i håbet om Stor Korsnæb, men forsøget var frugtesløst. Jeg besluttede mig derfor for at køre til Skejten og bruge det sidste lys i håbet om en Enkeltbekkasin eller Stor Tornskade.
Med en kop kaffe og en kage i rygsækken traskede jeg med gummistøvler på mod engen, og blev mødt af det skønne syn af en adult Blå Kærhøg han, som svævede lavt over området. Den lyste flot op i de grå omgivelser!
Lidt længere nede kunne jeg betragte en sen Rørhøg, som svævede over rørskoven med en hunfarvet Blå Kærhøg.
Den første del af engen var lidt for langhåret grundet manglende afgræsning, men i den østligste ende så det mere rigtigt ud til bekkasiner, og der gik heller ikke længe før en Dobbeltbekkasin lettede et stykke fra mig med sit hæse “æætsj”. Lidt efter lettede endnu en Dobbeltbekkasin, og da jeg stod stille og kiggede efter den, lettede en mindre bekkasin pludselig meget tæt på mig uden at give lyd fra sig. Jeg fik hurtigt kikkerten på fuglen og kunne konstatere, at den udover at være meget mindre end de to forrige også havde et kort næb og en stejl pande. Enkeltbekkasin! Fuglen fløj omkring 30 meter væk over nogle tagrør, men virkede så til at blive i tvivl om, hvor den ville lande, så den fløj direkte imod mig igen, for derefter at vende rundt endnu engang og sætte sig i rørene. Havde lyset været fornuftigt, kunne jeg have fået et fantastisk billede af den, men jeg måtte i stedet nøjes med en fed oplevelse med kikkerten og glæden over, at jeg havde fundet min første Enkeltbekkasin om efteråret. Det var jeg godt tilfreds med!
Jeg gik ned til selve Skejten, hvor jeg endnu engang måtte spejde forgæves efter en Stor Tornskade, så jeg fandt et godt sted i læ og nød en kop kaffe og en kage efter en lækker november-dag i felten.
Skriv et svar