Søndag d. 9. november havde jeg planlagt en tur med min ven Jakob, og vi havde egentlig snakket om at kratluske omkring Gedser, men livet som birder er fuld af planer, der bliver ændret…
Fredag kom der nemlig en melding om, at en Søkonge, som weekenden før var fundet ved Køge Havn, stadig var på plads. En plan begyndte at udforme sig i mit hoved, og jeg skrev til Jakob, om han var frisk på, at vi kørte til Køge søndag morgen for at se Søkongen, og så tog forbi Feddet derefter for at prøve lykken med Stor Korsnæb, som vi begge også manglede som DK-art.
Jakob havde selv været forbi Søkongen samme fredag, men havde ikke fået set den så godt og var derfor heldigvis frisk på planen. Da Søkongen blev meldt på plads hele den efterfølgende lørdag, virkede det lovende, og det var derfor med spænding, at jeg stod op søndag morgen og kørte til Nørre Alslev, hvor jeg samlede Jakob op, og kørte videre mod nord.
Spænding og forventninger til turen forude er i min verden en stor del af det at være birder, og selvom det ofte ikke helt går, som jeg havde forestillet mig, synes jeg alligevel også ofte, at forventningerne enten bliver delvist indfriet eller krydret med noget helt uventet. Det er én af de ting, der gør det virkelig fedt at være birder!
Og mine forventninger til dagen var ret høje: Lykkedes det at se de to udvalgte arter, ville jeg nå mit årsmål om 10 nye DK-arter. Et mål jeg egentlig havde vinket farvel til, da jeg i starten af august kun havde noteret 4 nye arter for året, men et forrygende efterår havde pludselig fået målet inden for realistisk rækkevidde.
Vi ankom til Køge Havn omkring kl. 7.15. For en del år siden brugte jeg en hel del tid hver vinter i havnens indre bassin, hvor jeg jagtede de store aborrer, der samler sig i vinterhalvåret. Det var sjovt at være tilbage – denne gang i jagten på noget helt andet.
Området, hvor fuglen var set, var den yderste del af havnebassinet, som udgøres af en lang mole.
Vi tog teleskoperne frem og begyndte at scanne det store havnebassin. Solen var så småt ved at stå op, så lyset var udmærket, og da der næsten var vindstille, var der god mulighed for at spotte fuglen, selvom den er ret så lille.
Efter at have scannet den inderste del af bassinet, bevægede vi os længere ud af molen. Her stillede vi os på et plateau, og efter et kvarters tid, fandt jeg pludselig fuglen i teleskopet, omkring 300 meter ude. Sådan! DK-art #289 var i hus!
Jeg fik meldt fuglen ud på Bird Alarm, så andre lykkeridere kunne komme af sted. Fuglen dykkede jævnligt, men havde kurs direkte imod os, og inden længe lå den lige foran vores fødder og dykkede nær stenene. Det var ret fedt at opleve den fine lille alkefugl på så nært hold, og se, hvor hurtig den var, når den dykkede i det klare vand.
Jeg skulle være tilbage igen kl. 12, så da første del af vores plan var udført med succes, gik turen inden længe mod Feddet – selvfølgelig med en lakridspibe i mundvigen på os begge for at fejre vores nye krydser 😎
Vi parkerede ved Feddet omkring 8.45 og gik ind på campingpladsen, hvor der var set mindre flokke af Stor Korsnæb nærmest hver dag den seneste måned. Meldingerne gik dog på, at fuglene var tricky og kunne gemme sig i flere timer ad gangen. Vi startede i den nordlige ende, og bevægede os sydpå, og indenfor det første kvarter kunne vi høre noget et stykke væk, som uden tvivl var korsnæb og højst sandsynligt Stor Korsnæb. Spændende! Vi gik hen imod lyden, men kunne ikke finde fuglene, og i løbet af den næste times tid, gik vi frem og tilbage på campingpladsen uden at høre mere til dem. Hmm…!
Jeg begyndte at være lidt sulten, så jeg sagde til Jakob, at jeg lige ville smutte i bilen efter en mad. Det viste sig at være en god ide, for lige da jeg trådte ind på p-pladsen, hørte jeg et “dyb dyb” fra noget, som jeg virkelig syntes lød som Stor Korsnæb. Jeg fik kikkerten til øjnene og fandt ret hurtigt en flot rød han i det tætteste fyrretræ! Der var den sgu! Jeg fik hurtigt ringet til Jakob, som kort efter kom hen til stedet. Det virkede til, at der var 2-3 fugle, men de gemte sig godt inde i fyrretræet, og var svære at se. Pludselig virkede det også til, at de var væk. Vi aftalte, at dele os op, så Jakob gik ind på campingpladsen, imens jeg blev på p-pladsen, og så kunne vi stille og roligt gå mod syd og prøve at finde fuglene. Jakob nåede dog kun ind på campingpladsen, før han kaldte på mig, da han havde fundet korsnæbbene i et fyrretræ inde på pladsen. Her kunne vi nyde synet af to hanner og en hun, som lystigt fouragerede på fyrrekoglerne.
Det var ny DK-art til os begge, og en high five var på sin plads! Det var min DK-art #290 og DOF Storstrøm-art #260. Og det var samtidig årets tiende nye DK-art. Dermed havde jeg indfriet et af årets helt store mål. Det har simpelthen været det vildeste fugleår for mig!
Vi stod og betragtede fuglene, som bevægede sig en del rundt i træet. Lyset var lidt svært med en ret lys og hvid himmel, men det hjalp, når fuglene bevægede sig ned i selve træet.
Efter lidt tid mødte vi lokale John Faldborg, som har stået for hoveddelen af indtastningerne om korsnæbbene, og det var hyggeligt lige at få sagt hej til en af de lokale helte.
Fuglene fouragerede lige over en campingvogn, og jævnligt lød der et stort brag, når en fyrrekogle blev smidt ned på taget af den. Korsnæbbene er specialiseret i at pille de små frø ud af koglerne, og smider dem derefter fra sig. Jeg fandt en fin lille video på youtube, som fint viser fødeadfærden. Se her.
Vi havde lidt svært ved at vurdere, hvor mange korsnæb, der var i træet, men syntes umiddelbart ikke, vi havde set flere end to røde (hanner) og én grøn (hun) ad gangen. Derfor blev vi også noget overraskede, da flokken pludselig blev skræmt ud af træet, og det viste sig, at der var hele 13 fugle!
Da flokken fløj, kaldte fuglene rimelig aktivt, og jeg fik optaget det her:
Vi havde en lille smule tid tilbage, inden vi skulle sydpå, så vi kørte lige ud til Sivet/Lindersvold Enge, hvor vi nød dagens anden lakridspibe og fandt en flok på 40+ Almindelige Ryler, 10 Hjejler og en Isfugl.
Derefter var det hjemad efter en dag, hvor planen blev udført til perfektion. Fedt, at det også sker nogle gange 😁
Skriv et svar