Det er et spørgsmål, jeg har spurgt mig selv om en del gange de seneste år, men jeg har ikke kunne finde nogen, der havde svaret. Derfor besluttede jeg mig for at finde det selv.

Afgrænsning af områderne

For at kunne svare på spørgsmålet måtte jeg starte med at definere Lolland og Falster.

Jeg har valgt, at Lolland omhandler selve øen inklusive småøer i det kystnære farvand samt de større øer Fejø, Femø og Askø samt havet umiddelbart ud for. Dermed vil fugle trækkende over havet ved f.eks. Hyllekrog eller rastende fugle i Guldborgsund tælle med.

Falster omhandler selve øen inklusive småøer i det kystnære farvand samt havet umiddelbart ud for. Dermed vil fugle trækkende over havet ved f.eks. Gedser eller rastende fugle i Guldborgsund tælle med.

For begge øer gælder det, at fugle, der står på den ene ø og som ses fra den anden ø, skal tælles, som værende fra den ø, de befinder sig på.

Dataudtræk

Det er ikke så lige til, som man måske kunne tro, for det er ikke muligt kun at søge på områderne “Falster” eller “Lolland” i DOFbasen. Jeg har et par gange forsøgt at spørge om ikke de kunne oprettes som en af de større lokaliteter, der kan søges på, men det virker desværre til, at holdningen er, at det ikke skal kunne lade sig gøre.

Jeg måtte derfor gå en lille omvej, og startede med at prøve at lave en samlet liste for Lolland. Det var rimelig lige til, da jeg først trak en liste over samtlige fuglearter set i Danmark og derefter trak en liste over samtlige fugle set i Lolland Kommune (her er det vigtigt lige at taste “antal >=1” for ikke at få 0-observationer med). Her kunne jeg bruge en forholdsvis simpel funktion i Excel til at sammenligne den fulde artsliste med artslisten for Lolland Kommune. Hermed fik jeg sat kryds ved langt de fleste arter, der er set på Lolland. Men da Lolland Kommune ikke dækker hele Lolland, gennemgik jeg alle de tilbageværende fugle, og søgte efter om den pågældende art var set i Guldborgsund Kommune (som dækker hele Falster samt ca. det halve af Lolland). Her kunne jeg tilføje en del arter til Lolland-listen, men fandt også arter, der kun var set på Falster, og for at spare lidt tid, noterede jeg dem som set på Falster med det samme. Enkelte arter er indtastet som set i selve Guldborgsund (det snævre sund mellem Lolland og Falster), uden nærmere angivelse af præcist hvorhenne. I disse tilfælde, har jeg valgt at vurdere, at fuglen nok har kunne ses fra både Lolland og Falster.

Artslisten for Falster var sværere, da det ikke ville nytte noget at lave et udtræk for Guldborgsund Kommune, da dette ville indeholde en stor del fugle fra Lolland. I stedet tænkte jeg, at “Gedser”, der kan søges på som “større område” samt “Bøtø Nor”, der kan søges på som “IBA”, tilsammen måtte indeholde langt de fleste af de arter, der er set på Falster. Jeg lavede derfor et udtræk af samtlige fugle set fra de to områder, og lavede samme øvelse med at sammenligne dem med den samlede artsliste. Sammen med de fugle, jeg allerede havde noteret i forbindelse med opslagene i Guldborgsund Kommune for Lolland-fuglene, var jeg nu nået rimelig langt. Det sidste der var tilbage var at gennemgå de resterende fugle med opslag på den enkelte art i Guldborgsund Kommune og se, om arten var set og i så fald set på en Falster-lokalitet.

Dermed stod jeg tilbage med et udkast til en samlet artsliste, men for at sikre at listen blev så retvisende som muligt, gennemgik jeg alle SU-arter for at sikre, at fundende var blevet godkendt. Her viste det sig, at begge øer har indtastninger af SU-arter i DOFbasen, som endnu ikke er blevet godkendt: Lolland har en Sibirisk Hjejle fra 2024, som endnu ikke er indsendt til SU, og som jeg derfor tvivler på kommer til at tælle med, samt en Ørnevåge fra 2025, som er meget veldokumenteret, men endnu ikke indsendt til SU. Den burde blive godkendt, hvis den bliver indsendt. Falster har en Ådselgrib og en Gråsejler fra 2025. Begge fundet af Simon Vikstrøm og begge indsendt til SU og afventer godkendelse.

2025 har indtil videre budt på ét nyt og godkendt fund for Lolland-Falster: Sibirisk Krikand, som blev fundet på Falster.

Resultater

Det samlede antal krydsbare arter (som jo er det spændende tal!) for de to øer er henholdsvis 313 på Lolland og 339 på Falster. En enkelt fugl er usikker i dette tal, da en Dværgsnegås set på Lolland er blevet godkendt af SU, men jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvilken kategori den er godkendt i. Jeg går ud fra, at den er godkendt i kategori E (og derfor ikke er krydsbar), men forventer at kunne få endeligt svar, når årsrapporten for 2024 er udgivet. Falster fører dermed komfortabelt med 25 arter!

Tæller man de ikke-krydsbare arter med (kategori D og E) er Lolland på 329 og Falster på 354 arter. I gennemgangen af de rigtig sjældne fugle, var det tydeligt at se, at Gedser Fuglestation har stor betydning for det samlede antal arter. For en del fugle var sagen den, at de kun var set en enkelt gang, og at det var i forbindelse med ringmærkning på fuglestationen.

Den samlede artsliste kan downloades fra denne side, som jeg vil holde opdateret løbende. I arket har jeg for de mere sjældne fugle noteret årstallet for første obs i DOFbasen. Hvis jeg i bemærkningen har skrevet “død” eller “skudt” betyder det, at arten aldrig er registreret levende på lokaliteten.

Udover den samlede artsliste, har jeg også fundet frem til følgende for de to lokaliteter:

Lolland har fået 5 nye krydsbare arter siden 2020, eksklusive de 2 endnu ikke godkendte SU-arter: Turkestantornskade (2020), Buskrørsanger (2020), Kohejre (2021), Hvidvinget Måge (2023) og Sort Ibis (2025).

Min første Kohejre var også Lollands første, da en fugl rastede et stykke tid nær Grænge.

Falster har fået 6 nye krydsbare arter siden 2020, eksklusive de 2 endnu ikke godkendte SU-arter: Hvidskægget Terne (2020), Isabellastenpikker (2023), Mellemflagspætte (2024), Kohejre (2024), Rødvinget Braksvale (2024) og Sibirisk Krikand (2025).

Isabellastenpikker ved Gedser i 2023.

11 krydsbare arter er set på Lolland og ikke på Falster. Den samlede liste kan findes i Excel-arket, men indeholder bl.a. Amerikansk Skarveand, Stribet Ryle og Dværgørn. Ådselgrib er også med, men den får Falster højst sandsynligt, da fundet i 2025 er veldokumenteret og dermed må forventes at blive godkendt.

Hele 37 krydsbare arter er set på Falster og ikke på Lolland. Listen indeholder bl.a. Kejserørn, Grønspætte (mon ikke den snart kommer til Lolland??), Fuglekongesanger, Himalayasanger, Citronvipstjert, Tajgapiber og Hvidhalset Fluesnapper. Ørnevåge er også på listen, men den får Lolland højst sandsynligt med, da fundet i 2025 er veldokumenteret og dermed må forventes at blive godkendt, hvis det indsendes til SU.

Antallet af fugle, der hverken er set på Lolland eller Falster tæller i alt 154 krydsbare arter. Her vil jeg især nævne Amerikansk Sortand, Brilleand, Lille Bjergand, Amerikansk Pibeand og Schwarz’ Løvsanger. Gråsejler er ligeledes på listen – det bliver spændende om Simons fund fra i år bliver godkendt af SU og dermed bliver ny art for LF!

Afrunding

Det var hermed mit foreløbig bedste bud på en samlet artsliste for Lolland og Falster. For en datanørd som mig, har det været en ret sjov øvelse, og det har givet en del aha-oplevelser. Blandt andet, at der er hele 3 fund af Stor Hornugle på Falster! Derudover har jeg stiftet bekendtskab med en masse fede observationer og tilhørende beskrivelser. Tjek f.eks. denne observation af Bairdsryle fra John Faldborg (den eneste obs på LF).

Der har sikkert sneget sig en fejl eller to med, og jeg hører derfor meget gerne fra dig, hvis du har bemærkninger til opgørelsen. Ligeledes ville jeg også blive glad for at høre, hvis andre har savnet dette overblik og dermed har kunne bruge udtrækket til noget. Og sidst men ikke mindst: Smid gerne et bud på, hvad den næste nye art for hhv. Lolland, Falster og Lolland-Falster bliver (uden at medtage de igangværende SU-sager). Jeg byder ind med Himalyasanger (L), Dværgørn (F) og Amerikansk Sortand (LF).