Kristi Himmelfartsdag – torsdag d. 26. maj – skulle jeg på den årlige todages karpefisketur med min storebror. Vi skulle dog først mødes omkring frokost, så for at få det maksimale ud af dagen, planlagde jeg en tidlig start, så jeg kunne nå at se nogle fugle.
Jeg glædede mig virkelig meget i ugen op til, så jeg må sige, at jeg blev noget skuffet, da vejrudsigten bød på gråvejr og hård blæst. Det var lidt af en streg i regningen, da jeg gerne ville ud og kratluske, hvilket jeg ikke synes er særlig nemt, når det virkelig blæser. Generelt synes jeg faktisk ikke, at det er super fedt at kigge på fugle i hård blæst. Nårh, men det hjalp jo ikke noget at sidde derhjemme og surmule, så i stedet fik jeg lagt en plan for, hvor jeg kunne tage hen, så jeg undgik den værste blæst.
Alle planer om Kroghage blev droppet, da vinden ville stå lige ind på den kystnære lokalitet. I stedet startede jeg ved Bøtø Enge, hvor jeg ankom omkring kl. 5.15. I mit stille sind drømte jeg om sort ibis eller vagtel, imens jeg bevægede mig ned til vådområdet. En flok på 5 traner kom flyvende, da jeg ankom, og sørgede for en god start på morgenen. Jeg brugte en times tid i området og noterede fine fugle som bl.a. havørn, atlingand og nilgås, inden jeg drog videre. De to drømmefugle måtte vente til en anden gang.
Næste stop var Birkemose, hvor jeg især håbede på karmindompap. Og jeg blev ikke skuffet, da jeg på vej ned mod krattet syd for parkeringspladsen pludselig hørte det karakteristiske kald – “Pleased to meet you” – fra en karmindompap, som sad i en større busk på diget. Årsart #156. Jeg fandt fuglen, som sad og sang lidt, før den fløj hen i krattet, hvor jeg kunne fotografere den på rimelig tæt hold og med en bedre baggrund. Det var en ufarvet han, hvilket må betyde, at det var en fugl fra sidste år (2K). Et dejligt gensyn med en skøn fugl.
I krattet fandt jeg også en fin rødrygget tornskade, og tilbage ved bilen kunne jeg lige nyde en smuk rørhøg hun, inden turen gik videre til Fiskebæk Skov, hvor målet var en pirol.
Skoven har de seneste år leveret flere piroler på denne årstid, så den var et godt bud på en god fugl. Jeg var dog lidt spændt på, om det ville være til at høre fuglene i det tiltagende blæsevejr. Derudover var der ikke meldt piroler ud fra skoven i år, så det var slet ikke sikkert, at der var ankommet nogle endnu.
Jeg ankom til skoven, og kunne konstatere, at det susede noget i træerne. Jeg gik mod uret og gik til venstre, hvor den sydlige del af skoven ender, og hvor der er en del store, gamle egetræer. Her rundede jeg et hjørne og nåede lige at konstatere, at der faktisk var dejligt læ, og at jeg da ville foretrække denne del af skoven, hvis jeg var en pirol, da jeg så en lys fugl på størrelse med en stær flyve hen i en af de store trækroner. Det var da vist en pirol! Kort efter begyndte flere fugle at synge – først forsigtigt, men senere hen mere og mere kraftigt. Det viste sig også, at der var flere aktive piroler, som fløj rundt i og imellem trækronerne, men det var svært at nå at tage billeder eller at få mange detaljer, da de hele tiden var i bevægelse. Til at starte med så jeg to fugle flyve, imens jeg hørte en tredje synge, men senere hen så jeg først en flok på 3 fugle flyve fra et træ til et andet, hvorefter yderligere 2 fugle fulgte umiddelbart efter. Der må derfor have været mindst 5 fugle, men jeg havde følelsen af, at der nok nærmere var 6 eller 7! Det var en super fed oplevelse at stå imellem de store egetræer og høre pirolernes kald og sang og ind imellem få et kort glimt af dem. Jeg fik også lidt billeder, men dog ingen, der kunne måle sig med det, jeg fik på Skejten for nogle uger siden.
Jeg fik meldt fuglene ud på Bird Alarm, og fik nydt fuglene en halv times tid i alt, hvorefter det virkede til, at aktiviteten og sangen aftog. Der nåede lige at ankomme et par fuglekiggere, inden jeg var videre, og jeg kunne til min glæde konstatere, at der var en del, der fik både set og hørt piroler samme dag og dagene efter.
Næste stop var Borremosen, hvor jeg sidste år hørte drosselrørsanger, men hvor der også er mulighed for aftenfalk, lærkefalk eller vendehals. På vejen derhen måtte jeg dog lige stoppe ved en mark, hvor en flot rørhøg han svævede tæt på vejen. Jeg rullede vinduet ned og fik taget nogle fine billeder af fuglen, som virkelig kom tæt på.
Jeg ankom til Borremosen, og begav mig ned ad den lange grussti, der fører ned til selve mosen. Halvvejs nede kommer man til et engstykke, hvor jeg kunne nyde endnu en fin rørhøg han, der afsøgte engen for føde. Jeg synes virkelig, det er en smuk rovfugl.
Nede ved selve mosen hørte jeg årets første rørsanger (årsart #157). Jeg gik en runde, men nåede ikke så langt, før jeg nær var blevet fløjet ned af en fugl, der kom flyvende over mosen og lige over hovedet på mig, hvor den satte sig på en gren omkring 5 meter fra mig. Først tænkte jeg gøg, men kunne så konstatere, at det var en lærkefalk, der sad og kiggede på mig! Det var alligevel lidt af en overraskelse, og vi kiggede begge to lidt forbavset på hinanden, inden den fløj videre i sin jagt på guldsmede. Skøn oplevelse og årsart #158,
Jeg nåede rundt om mosen uden yderligere overraskelser, og nåede næsten tilbage til bilen, da jeg fandt lærkefalken igen. Den svævede rundt imellem nogle store graner, hvorefter den satte sig på en gren.
Jeg sagde farvel til falken og mosen, og kørte til Barup Sø, hvor der dog ikke var så meget at berette om. Derefter gik turen nordpå, hvor jeg lige nåede forbi Broksø Enge. Her fik jeg set sorthalset lappedykker (årsart # 159) på lang afstand fra landevejen, inden jeg kørte videre og mødtes med min bror. På trods af blæst og regn og startvanskeligheder, hvor den sindssyge blæst både nåede at blæse vores båd fri fra sin fortøjning (vi fik den ind igen), blæse min brors kasket af hans hoved (den ligger nu på bunden af søen) og blæse min jakke med mobiltelefon i lommen i vandet (vi fik den op, men jeg skal have ny mobil), havde vi en dejlig tur med 10 fine spejlkarper på land, masser af lejrhygge og 54 fuglearter, hvilket var en enkelt mere end turen sidste år. Vejret indbød dog ikke til at sidde med kamera og kikkert klar ved søbredden, så det blev ikke til nær så mange billeder som sidste år, men en fin stillits, der spiste mælkebøttefrø på sidstedagen blev det dog til.
Skriv et svar