Den seneste uges tid er det blevet til lidt småture rundt i lokalområdet, og det er blandt andet blevet til lidt nye årsarter.
Tirsdag d. 17. maj havde jeg endnu engang sat vækkeuret til kl. 5.00, så jeg kunne nå en lille tur inden arbejde. Jeg startede ved fugletårnet ved Nagelsti/Flintinge Å, hvor jeg håbede på at være heldig at finde enten en vagtel eller drosselrørsanger. Det er et lidt underligt tårn, som egentlig ligger udmærket, men hvor der tit er lidt dødt. Det var en smuk morgen, og jeg fik bl.a. hørt nattergal, men jeg fandt ingen af de mere sjældne arter, så efter lidt tid var jeg videre på farten.
Jeg lavede lige et lille stop, hvor landevejen krydser Flintinge Å, for at tjekke rørskoven og pilekrattene ud. Her fandt jeg heller intet usædvanligt og kørte derfor videre til Skejten. Jeg måtte simpelthen tilbage og se, om der skulle være flere piroler.
Ved Skejten kunne jeg konstatere, at forholdene var en del anderledes end ugen før: Det blæste jævnt og var en del køligere. Jeg gik stille og roligt i gang med metodisk at kigge trækronerne igennem efter bevægelser, imens jeg bevægede mig igennem området. Jeg så og hørte en del rødstjert og gulbug, men fandt ingen pirol. Det ville næsten også være for godt til at være sandt.
Efter lidt tid nåede jeg det krat, hvor jeg havde hørt en nattergal synge sidst, og det viste sig hurtigt, at fuglen stadig var på plads. Da jeg aldrig har set en nattergal, valgte jeg at sætte mig på en gren, og se om jeg ikke kunne få fuglen at se. Og efter lidt tid lykkedes det! Fuglen var rimelig bevægelig, og havde uden tvivl styr på, at jeg var der, selvom jeg sad mussestille, men i løbet af de tyve minutter jeg sad der, fik jeg set den udmærket flere gange. Hver gang var det dog i små glimt og imellem den tætte bevoksning, hvor den bevægede sig rundt i pauserne imellem dens sang. Jeg var overrasket over, hvor stor den var. Jeg havde forestillet mig en mindre sanger, men den er jo på størrelse med en rødstjert eller lignende. Med den fine oplevelse i bagagen afsluttede jeg turen i tirsdags.
Torsdag d. 19. maj tikkede der en Bird Alarm ind om morgenen, som berettede om 4 biædere ved Gedser. Jeg informerede Charlotte, og vi var begge rimelig tændte på at køre en tur senere på dagen. Fuglene blev ikke meldt yderligere ud, men vi valgte alligevel at pakke bilen og tage en lille familietur, da jeg kom hjem fra arbejde. Vi startede ved fuglestationen, hvor fuglene var set, og her fik vi snakket med Vagn, der bor der for tiden, og som kunne fortælle, at fuglene var smuttet efter 20 minutter. Vi fik dog en fin rundtur ved fuglestationen og fik bl.a. set årets første rødrygget tornskade (årsart #152) og hvepsevåge (årsart #153) samt nogle fine landsvaler, der fouragerede, drak og samlede vådt ler ved vandhullet.
Det var godt lummert, så vi smuttede til lystbådehavnen og fik en is. Derefter gik jeg en tur på Kroghage, imens Charlotte puslede Lærke. Her fik jeg set en smuk rødrygget tornskade og to dværgterner, der fiskede i søerne.
Jeg ser og hører virkelig mange munk for tiden, og Kroghage var ingen undtagelse. Jeg fik endda et fint billede af en halvsur fugl, inden den smuttede videre, imens den skældte mig lidt ud.
I morges – d. 21. maj – var jeg så i Bøtø Skoven i forbindelse med Charlottes årlige punkttællingsrute i skoven. Det blæste lige vel rigeligt til punkttælling, men det gik an, og det lykkedes mig at få et billede af hedelærke, som efterhånden er en regelmæssig fugl at møde i rydningerne i skoven. Det var ydermere årsart #154.
Det har således været nogle fine småture, jeg har haft den seneste uges tid. Masser af fine oplevelser, men uden en sjælden fugl, der kunne retfærdiggøre en lakridspibe. Det er nok helt naturligt efter en super god stime for mit vedkommende, og det er jo det, der gør, at det så er en vildt speciel oplevelse, når en sjælden fugl pludselig fylder kikkerten. Der går ikke så længe, før jeg skal afsted igen 😎
Skriv et svar