Morgentur til Skejten med vild afslutning

Jeg har i lidt tid gerne ville have en tidlig morgentur til Skejten, og da vejret så ud til at blive godt i går (onsdag d. 11. maj) besluttede jeg mig for endnu engang at sætte vækkeuret til kl. 5.

Jeg steg ud af bilen ved Skejten omkring kl. 5.30 til en fantastisk smuk og mild morgen. Solen var så småt begyndt at kigge op over horisonten, og jeg sugede morgenstemningen helt ned i lungerne.

I mit stille sind drømte jeg om at finde blåhals eller pirol – jeg synes området virker indbydende til begge arter – men derudover var målet bare at få nogle dejlige timer ved Skejten og nyde forårsstemningen.

Jeg startede med at gå forholdsvis hurtigt mod højre, da jeg gerne ville igennem det krat, der er der. Inden længe hørte jeg den smukke sang fra en nattergal (årsart # 148). Jeg fulgte lyden og fik pludselig skræmt en natugle, som sad i krattet. Den fløj kortvarigt op i et træ, hvor vi lige fik øjenkontakt, inden den smuttede videre. Nattergalen sad i et lille krat, som jeg kunne gå hele vejen rundt om, men jeg kunne alligevel ikke få øje på den. Jeg har aldrig set en nattergal, men det blev heller ikke denne gang det skulle lykkes. Det er vildt, så godt den er skjult.

Jeg bevægede mig videre og fik både hørt havesanger, munk, rødstjert, gærdesanger og gøg. Dejlige forårslyde! Jeg kom ud af krattet og gik langs engen længst væk fra vandet. Her kom en fin rørhøg svævende over området i det spæde morgenlys.

Jeg nåede hen til skoven, hvor jeg håbede, at jeg måske kunne høre en pirol. Jeg havde medbragt lidt morgenmad, så jeg stillede min rygsæk, og spiste morgenmaden, imens jeg gik en runde i skoven. Jeg hørte ingen pirol, men hørte til gengæld en huldue – en art, der ikke er registreret i skoven før (lokaliteten hedder ‘Frejlev Mose og Hestekobbel’ i DOF-basen).

Derefter gik turen tilbage, men denne gang holdt jeg mig helt ude mod vandet, og kom derfor igennem rørskoven. Der gik ikke længe, før jeg hørte de karakteristiske “laserlyde” fra to skægmejser. Jeg plejer ellers mest at se dem ved Skejten i efterårsmånederne, så det var en glædelig overraskelse. Jeg fandt fuglene og kunne konstatere, at der var tale om et par. Jeg vadede lidt ud i vandkanten, hvor jeg stillede mig helt stille i kanten af rørene, og efter kort tid kom hannen flyvende lige så fint og satte sig kun få meter fra mig. Det var en super intens oplevelse!

Efter nogle skønne minutter med skægmejserne, fløj de stille og roligt videre, og jeg gik videre igennem rørskoven. Ude af rørskoven måtte jeg lige zigzagge lidt igennem den våde eng i håbet om at få en enkeltbekkasin på vingerne. Det lykkedes ikke, men i forsøget kom jeg tæt på krattet igen, og kunne denne gang høre en gulbug sidde og give den gas. Årsart # 149. Derudover kom der også en fin tornsanger flyvende, som jeg lige måtte have et billede af.

Jeg rundede hjørnet helt ude ved vandet og fulgte kystlinjen indad, hvor man igen begynder at være i nærheden af de store egetræer, som markerer Skejtens start. Her kommer man til et lille stykke rørskov, og sørme om jeg ikke også fandt to skægmejser her. Der har jeg aldrig fundet dem før.

Ude i vandet var to fjordterner i gang med at fiske, og den ene satte sig kortvarigt på en sten. Det syntes jeg, var et fint motiv.

Klokken nærmede sig 8, og jeg var egentlig ved at gå hen til bilen, da en fugl fangede mit øje. Det var en smuk rødstjert, som skulle have lidt vand fra køernes drikketrug. Jeg fik et par billeder af den sky fugl, men jeg har endnu ikke fået et rigtig godt billede af den endnu, så jeg prøvede langsomt at snige mig tættere på den, da den fløj op i et træ og begyndte at synge.

Fuglen forsvandt dog uden jeg så det, men pludselig fangede mit øje i stedet en grønlig fugl i toppen af et egetræ omkring tyve meter fremme. Da jeg stod på en lille forhøjning var vinklen ikke så skarp, og jeg fik hurtigt kikkerten op. Fuglen var skjult af en gren, så jeg måtte lige træde et skridt til højre, og der så jeg så, hvad min hjerne nok allerede havde anet: EN PIROL! Kunne det virkelig passe!?! Fuglen bevægede sig heldigvis stille og roligt rundt oppe i trækronerne, og egebladene var heldigvis endnu ikke særlig store, så jeg kunne hele tiden følge bevægelserne. Jeg ville virkelig gerne have et billede af fuglen, og jeg fik også nogle udmærkede identifikationsbilleder, da fuglen så pludselig valgte at sætte sig helt blottet på en yderlig gren. Så skal jeg ellers love for, at der blev skudt billeder. Yes! Derefter fløj fuglen mod venstre og ud af syne. Med adrenalinen pumpende, fik jeg kigget på billederne, og de efterlod ingen tvivl. Det var vitterligt en pirol – det var altså ikke bare fantasi. Jeg fik meldt fuglen ud på Bird Alarm og skrevet en glædesbesked til Charlotte og min bror. De minutter var essensen af fuglekiggeri, når det er bedst. Jeg var lykkelig! Pirol – årsart # 150!

Efter lige at have sundet mig, måtte jeg lige gå en lille rundt blandt egetræerne, for at se om jeg kunne genfinde fuglen eller måske finde flere. Det lykkedes dog ikke, og omkring kl. 8.30 sad jeg i bilen på vej hjem og videre på arbejde. På vejen måtte jeg lige ringe til min mor og dele glæden 😊

Efterfølgende kunne jeg konstatere, at det kun er anden gang, der er registreret pirol fra Skejten. Første gang var en syngende fugl i 2003.

Jeg har svævet på en sky siden i går – det er ubeskriveligt fedt at finde en god fugl selv. Wow!