Der er gået sommerferie i den, hvilket også har afspejlet sig på bloggen.

For et par dage siden kom jeg hjem efter to ugers ferie i Østrig og Tyskland. Det vil der komme et indlæg om senere, men først må jeg lige få opsummeret på de oplevelser, som sidste halvdel af juni bød på. Tiden er knap i øjeblikket, så det vil blive et af de mindre detaljerede indlæg.

Jeg har en kollega, der i sensommeren sidste år pludselig opdagede larver af sommerfuglen Svalehale på dilden i sin køkkenhave. Det var ret vildt, og da larverne begyndte at forpuppe sig, holdte han et vågent øje med pupperne. Der begyndte desværre hurtigt at komme stikhuller i pupperne fra nogle snyltefluer og i samråd med en ekspert, klippede han derfor stænglerne med pupperne af, så de kunne blive beskyttet af finmasket net. Her har de så hygget sig i hans lade over vinteren, og jeg var derfor spændt på om han lige pludselig ville skrive, at nu var der nyudklækkede Svalehaler på matriklen. Det skete d. 16. juni, hvor han om morgenen kunne se, at én af de ca. 15 pupper var ved at klække. Vi var derfor en gruppe fra arbejdet, der tog på tur i frokostpausen, og fik lov at se den smukkeste nyudklækkede Svalehale, inden den blev sluppet ud af nettet, og fik lov at flyve ud over engen, hvor den sidste år levede som larve. Fantastisk!

Svalehale – uden tvivl den flotteste sommerfugl, jeg nogensinde har set.

D. 19. juni havde jeg mulighed for en morgentur inden arbejde, og valget faldt på Kalløgrå, som det var længe siden, jeg havde besøgt. Der var fint med fugle, og i den store sø til venstre for fugletårnet lå der en overraskelse, da jeg fandt en smuk Rødhovedet And (årsart #208). Det var fedt, da arten er forholdsvis sjælden på lokaliteten. Så vidt jeg kan se i DOFbasen er der kun 6 fund af i alt 11 forskellige fugle på stedet. Jeg stod også for det 3. fund af arten, da jeg fandt en fugl i maj 2021. Alle fund er fra 2013 og frem, og arten har været årlig de sidste 3 år, så det er tydeligt, at den stigende bestand ved Maribosøerne begynder at smitte af på de nærtliggende lokaliteter.

Rødhovedet And. Altid en dejlig fugl at se.

D. 25. juni tog jeg en eftermiddagstur til Bøtø i endnu et forsøg på at se eller høre min første Gulirisk. Endnu engang koncentrerede jeg indsatsen omkring Violvej, hvor min fugle-ven Benjamin har sommerhus, og hvor den er blevet set og hørt jævnligt i år og højst sandsynligt yngler. Jeg brugte nogle gode timer i området i sommervarmen, og havde muligvis en enkelt fugl, som hurtigt fløj over mig, imens den lavede enkelte kald. En mere erfaren fuglekigger ville muligvis kunne have artsbestemt den som Gulirisk, men jeg var ikke sikker nok, og ville derfor ikke tælle den. Jeg fik dog en lille bonus, da jeg fandt Lille Gråsisken i området. Det var årsart #209. Gulirisken skal nok komme!

D. 27. juni var jeg på Møn og startede med at lede efter Lille Fluesnapper i Klinteskoven – desværre uden held. Jeg hørte dog Skovsanger, hvilket også var udmærket. Det blæste helt vildt, så jeg droppede at tage til Ålebæk Strand og kratluske, og i stedet kørte jeg til jordbassinerne i Stege, hvor der i længere tid havde rastet en Drosselrørsanger. Det tog mig noget tid, men pludselig kunne jeg høre den karakteristiske skratten fra fuglen, og da jeg bevægede mig hen til stedet, hvor fuglen sad, var sangen enormt høj på trods af en masse vindstøj i sivene. Det var årsart #210, men jeg fik desværre aldrig set fuglen, som jeg endnu kun har hørt.

Sivskov, hvor Drosselrørsangeren sad.

Således fik jeg samlet op på juni. Med 210 årsarter det første halvår, er der god chance for, at jeg kan slå min egen rekord på 221 arter, men hoved-fokus vil stadig være at få nye DK-arter, og så må vi se, hvor mange årsarter det bliver til. Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at jeg ikke kommer til at køre efter arter kun for at få min årsartstotal op.