Så kom sommeren! Jeg elsker det virkelig: Kolde drikkevarer, gode bøger, dovne dage. Jeg klager ikke.

Jeg har haft lidt forskellige ture uden det store resultat den seneste uges tid. En aften med min første natlyt-tur fra kl. 21 til midnat, som desværre ikke gav det store udover en enkelt natugle og to nattergale. Og en aften til Kalløgrå med Charlotte og en liter koldskål, hvor der heller ikke var så meget fugleliv. Det kan godt være symptomatisk for denne tid på året, at fuglelokaliteterne begynder at være lidt døde, synes jeg.

Det var derfor uden de store forventninger, at jeg tog en hurtig aftentur til Majbølle Nor efter en dejlig varm sommerdag i går d. 18. juni.

Da jeg ankom, kunne jeg konstatere, at den åbne vandflade var svundet noget ind, men det virkede heldigvis til, at der alligevel var en del fugle i området. Dejligt! Der var en del fine ænder, som gjorde sig godt i det bløde aftenlys: Gravand, skeand, krikand og knarand.

En god blanding af fugle: Gravand i midten og omkring den: Skeand, vibe, hættemåge og krikand.

Vadefuglene var også fint repræsenteret. Først fandt jeg både lille og stor præstekrave. De to kan bl.a. adskilles ved, at stor præstekrave har orange ben og næb, hvor lille præstekrave har gullige ben og mørkt næb samt en tydelig gul øjenring. Der var også en enkelt fin brushane med en flot hvid krave.

Brushane.

Det var lækkert at stå i den køligere aftenluft og nyde aftenstemningen i tårnet. Der var en vadefugl, som drillede mig lidt, da jeg ikke helt kunne se mig klog på den. Jeg syntes, at dens ben så halvrøde ud, hvilket begrænser feltet af mulige kandidater betragteligt, når det gælder vadefugle. Jeg var derfor ude i sortklire, men kunne ikke få det til at passe med de andre kendetegn. Her er kameraet en stor hjælp, og da fuglen heldigvis blev i området og bevægede sig tættere på, kunne jeg til sidst konkludere følgende: Benene var ikke rødlige, men gulgrønne, og næbbet var let opadbudet. Det betyder hvidklire – grunden til, at den snød mig lidt var (udover benfarven), at den havde en rimelig mørk dragt og ikke bevægede sig på hvidklirens karakteristiske febrilske måde. Da den lidt efter fløj rundt og viste hvidklirens hvide ryg og hale (hvor sortkliren har en “hvid cigar” på ryggen) blev jeg kun yderligere bekræftet i bestemmelsen. Det er altid godt, at have tre sikre kendetegn, når man skal bestemme en fugl, man er i tvivl om.

Hvidklire (venstre) sammen med rødben.

Ud over hvidkliren var der også lidt rødben og en enkelt klyde. Efter en dejlig times tid var jeg tilbage i bilen. Skønt, at det viste sig, at der var godt med fugle i Majbølle.