Uglesats med bonusfugle

Hele februar havde jeg gået og ventet på de rette forhold til at tage til Jylland og lytte efter Stor Hornugle.

Den hårde frost gjorde, at jeg blev ved med at udsætte projektet, så da plusgraderne kom i slutningen af februar, begyndte det virkelig at krible i mig for at komme afsted. Samtidig vidste jeg også, at jeg af forskellige årsager kun havde to mulige datoer at komme afsted på, så jeg håbede, at vejrforholdene ville arte sig.

Det var derfor med stor lettelse, at jeg kunne konstatere, at der var lovet nærmest perfekte forhold med temperaturer op mod 15 grader, sol og vigtigst af alt næsten ingen vind fredag d. 6. marts. Således kunne jeg se frem til en ugletur til Jylland for andet år i træk. Sidste år brugte jeg mest tid på Spurveugle og Perleugle i Gludsted Plantage. I år skulle Stor Hornugle havde det store fokus.

Jeg havde fået lokket min ven Jakob med på turen, så da ungerne var afleveret i børnehave, kørte jeg til Nørre Alslev og samlede ham op.

Vi startede med at køre knap 2 timer, da første stop var Hindsgavl, hvor vi håbede på at se Sortspætte og Grønspætte. Begge ville være ny DK-art for Jakob. På turen gik snakken lystigt om fugle og fugleplaner – det er altid hyggeligt at være afsted med ligesindede.

Vi parkerede ca. kl. 10 og nåede ikke væk fra parkeringspladsen før en Grønspætte kunne høres i det fjerne. Fedt! Vi bevægede os ind i skoven, og gik mod lyden, som viste sig at komme fra den del, der hedder Mathildeplantage. Her havde vi pludselig Grønspætten kaldende virkelig tæt på, men kunne stadig ikke se den.

Der gik lidt tid, før Jakob endelig fandt den, siddende på en lys bøg ved et stort hul. Fedt! Spætten skiftede hurtigt plads og fløj op i et træ tæt på os, hvor vi nåede at få lidt billeder af den, før den igen lettede og fløj op i toppen af et grantræ et stykke væk.

Her sad den lidt tid i den dejlige forårssol, inden den smuttede videre. Super god start på turen og min klart bedste oplevelse med Grønspætte i Danmark nogensinde. Og ny DK-art til Jakob 😎

Vi gik tilbage til Julieplantagen og bevægede os langs med Lillebælt i håbet om at finde en Sortspætte.

På vejen fandt vi et par Hulduer og hørte to forskellige Natugler kalde samt flere Korttåede Træløbere. Efter lidt tid mødte vi en lokal, som gav os nogle gode tips til Sortspætten, så vi gik i det rigtige område en halv times tid mere, men besluttede os til sidst for at tage videre, da der var flere fugle, der skulle have et besøg, og Sortspætten nok skal komme i bogen en dag.

En fugl, der ikke er lige så givet er Kirkeugle, og den ville Jakob forståeligt nok gerne prøve at få set. Vi kørte derfor til Føvling, som er en af de to officielle lokaliteter, hvor arten kan ses. Vi delte os op, og eftersøgte området i en god times tid, men desværre var uglen ikke at se. Vi måtte nøjes med at glæde os over årets første sommerfugle i form af et par Citronsommerfugle og Nældens Takvinge.

Vi kørte videre til Klelund Dyrehave, hvor der samme dag var set et par Sortspætter. Vi parkerede i den østlige del og startede med at gå i en forholdsvis kedelig og fugletom del af skoven. Pludselig kom vi dog ud på et mere åbent stykke, og efter lidt tid kunne jeg høre den karakteristiske lyd af et par Topmejser. Det var fedt, for det var også en art Jakob manglede. Fuglene fløj over stien og satte sig perfekt i et fyrretræ tæt på os.

Det satte smil på læben hos os begge, men det skulle blive endnu bedre, da vi kun få minutter efter, fik øje på en større rovfugl, som kredsede over skoven. Det lignede da en Duehøg, og rigtig nok viste det sig at være en fin ungfugl, som kredsede flot i det smukke lys. Det var endnu en ny DK-art til Jakob, og én han havde bøvlet lidt med at få kontakt til på Lolland og Falster, hvor den er fåtallig. Sådan 💪

Vi gik lidt videre og kom til udsigtstårnet, som vi lige måtte op i.

Vejret var helt fantastisk og vi stod begge bare og nød udsigten, temperaturen og øjeblikket.

Vi havde set på DOFbasen, at der var set Stor Tornskade på lokaliteten de seneste dage. Det er en art, som jeg ikke har set siden 2021, og som jeg rigtig gerne ville have et godt billede af, så vi stod og spejdede over heden fra tårnet, men kunne ikke se nogen lille, lys fugl i toppen af nogle af buskene.

Vi havde egentlig snakket om også at skulle nå forbi Uldum Kær i jagten på Fyrremejse, men vi kunne se, at tiden ikke rigtig var til det, så vi havde ikke travlt og kunne sagtens bruge lidt mere tid i Klelund. Derfor begav vi os ud over heden. Vi nåede kun nogle hundrede meter, før en Stor Tornskade pludselig fløj op fra lyngen og satte sig i en busk. Fedt! Fuglen bevægede sig lidt rundt, men var rimelig samarbejdsvillig, så det lykkedes mig endelig at få nogle gode billeder af den fantastiske fugl.

Vi fandt også en syngende Sortstrubet Bynkefugl, før vi gik tilbage til bilen og kørte mod Vejle, hvor vi skulle gøre vores første forsøg med Stor Hornugle ved Vilstrup Skov.

Vi kørte til Buldalen, hvor vi parkerede tæt på Vejle Å omkring kl. 16.30. Her satte vios på en bænk med en velfortjent øl og nød solens sidste stråler.

Vilstrup Skov ligger på en bakketop nogle hundrede meter væk på den anden side af åen og havde i den sidste uges tid budt på flere registreringer af tudende Stor Hornugle. Efter lidt tid mødte vi den birder, der havde registreret uglen, så vi fik lige en god snak med hende, og hun kunne fortælle, at uglen allerede havde tudet omkring 16.45 den ene af dagene.

Efter vores øl bevægede vi os stille og roligt ned langs åen og nød aftenen og landskabet. En Sangdrossel sang fra skoven og i området omkring Knabberup Sø fandt vi en Sølvhejre og dagens anden Stor Tornskade.

Omkring 17.45 var vi på vej tilbage til parkeringspladsen, da jeg pludselig syntes, jeg hørte noget tude. Jeg tog hænderne op til ørerne for at forstærke lyden, og i løbet af det næste minut hørte jeg tre svage kald fra en Stor Hornugle. Fuglen var et stykke væk, så det var kun den første tone i kaldet, jeg kunne høre. Jeg oplevede den som svag, men samtidig meget ren. Jeg havde diktafonen tændt, men kaldet kan kun lige akkurat anes, og er ikke værd at lægge op her. Jakob hørte den heldigvis også, og dermed kunne vi fejre en ny DK-art til os begge. Det var min DK-art #292.

Vi nåede tilbage til parkeringspladsen, hvor vi fejrede uglen (og dagens andre gode fugle) med en grande lakridspibe og håbede på, at den ville kalde tydeligere.

Det skete desværre ikke, så klokken 18.15 besluttede vi os for at køre til Ravning, hvor der også var hørt Stor Hornugle tidligere på ugen, og hvor der endda skulle være chance for at se den.

Det tog under ti minutter at køre derhen, og vi parkerede ved Ravning Station og bevægede os mod vest ad Bindeballestien. Efter nogle hundrede meter kom vi til en åbning i træerne, og her stod vi en god halv times tid. Vi hørre lidt Natugler og så en enkelt Skovsneppe, men hornuglen var desværre fraværende. Vi gik derfor tilbage til bilen og fandt trangiaen frem.

Vi fandt et bordebænkesæt og varmede pasta med linsesauce, imens vi håbede på, at en ugle pludselig ville kalde. Det skete desværre ikke, og derfor kørte vi omkring 20 minutter mod syd, hvor vi havde det sidste skud i bøssen: En grusgrav, hvor der for to år siden blev hørt Stor Hornugle. Vi stod ved lokaliteten et kvarters tid, men hørte ikke noget, og da vi begge var trætte efter en lang dag, blev vi enige om at køre den lange vej hjemad.

Turen hjem gik fint, og jeg lagde mig under dynen lidt før midnat. Det var en super god dag med masser af forårsstemning og masser af fine fugle. Jeg ville gerne have oplevet uglen bedre, men det kan være, jeg får lov til det næste gang. Missionen lykkedes (med det yderste af neglene, som Jakob sagde) og det er altid fedt at opnå et mål.