Brundroslen

Én fugl har været det helt store tilløbsstykke i starten af 2026: Brundroslen ved Christianshavn.

Fuglen blev fundet af Stig Toft Madsen d. 25. december 2025, og har været i området siden da. Der er tale om det kun tredje eller fjerde fund i Danmark nogensinde. Første fund var i 1800-tallet, andet fund ved Bornholm i 2020, og så er der et muligt fund i efteråret 2025, da en fugl blev videofilmet i en have. Der har altså reelt kun været to muligheder for at se Brundrossel i Danmark.

Med hensyn til Brundroslen ved Christianshavn, så havde jeg egentlig indfundet mig med, at jeg nok ikke ville komme til at få den at se. Jeg kommer kun sjældent i nærheden af København, og jeg havde svært ved at se, at jeg kunne finde tid til en decideret tur efter fuglen. Samtidig opholdte fuglen sig i lang tid på militært område, hvor fotografering var forbudt, og det kunne jeg også mærke talte ned for mig. Hvis jeg skulle se fuglen, ville jeg også gerne have mulighed for at få et billede af den.

Det hele tog dog pludselig en drejning i sidste uge. Først og fremmest kunne jeg godt se, at min planlagte tur efter Stor Hornugle i februar ville blive udskudt til marts (og måske slet ikke bliver til noget, hvis vejret ikke arter sig på de rette datoer). Dernæst havde droslen flyttet sig væk fra det militære område, så den nu sad et sted, hvor man godt måtte fotografere den. Og derudover havde jeg faktisk mulighed for at tage en fridag sidst på ugen. En plan blev lagt og jeg kontaktede min ven Jakob for at høre, om han kunne være frisk på et twitch. Det var han, og udover hyggeligt selskab, var det også belejligt, da jeg ikke var meget for at køre hele vejen til København i en bil, som virkelig skriger på service, men først kan få tid i næste uge.

Det så derfor ud til, at jeg skulle give droslen et forsøg, og da først beslutningen var taget, holdt jeg ekstra øje med meldingerne om fuglen samt vejret. Med et vejrskifte på vej, virkede det som om, det var en god idé at komme afsted, inden weekenden.

Torsdag så det dog pludselig ud til ikke at blive til noget, da Lærke lagde sig syg. Jeg havde indstillet mig på, at jeg skulle blive hjemme fredag, men Charlotte annoncerede kort efter, at hun havde trukket i forskellige tråde på arbejdet og derfor kunne være hjemme med Lærke dagen efter. Sikke en kone!

Jeg mødtes derfor med Jakob ved Nørre Alslev fredag morgen og vi kørte i hans bil til Køge Nord, hvorfra vi tog toget, da Jakobs bil ikke må køre ind i miljøzonen i København. Fra Hovedbanen tog vi metroen, og senere hen bussen, hvor vi kunne stå af ved Refshaleøen omkring kl. 9. Der var endnu ikke indløbet meldinger om droslen.

Vi gik til Krudtløbsvej, hvor droslen havde hængt ud på det seneste. Vi sagde godmorgen til et par fotografer, som kunne fortælle, at fuglen havde været set kortvarigt.

Vi stod og snakkede lidt ved de udlagte æbler, før vi begav os i hver vores retning for at prøve at opstøve fuglen. Der gik en halv times tid, hvor vi gik lidt frem og tilbage, og der langsomt kom lidt flere mennesker til stedet. Pludselig er der én i nærheden af mig, som ser droslen komme flyvende bagfra og lande på jorden i et krat på en skrænt. Herefter er den væk, men det er fedt at vide, at fuglen er der, og at vi nu ved, hvor vi skal lede.

Efter omkring ti minutter får jeg pludselig øje på en mindre drossel øverst på skrænten. Den er skjult bag grene, men jeg synes, at jeg ser det plettede bryst og den fine, hvide øjenbrynstribe (som virkelig er hvid og ikke gullig som hos Vindrossel). Efter at have arbejdet med fuglen lidt tid, viser den sig bedre frem og en lettelse går igennem forsamlingen, og nok især Jakob og mig.

Fuglen er ikke så bevægelig og gemmer sig godt, men pludselig kommer den bedre til syne, imens solen bryder frem. Jeg får skudt nogle hurtige billeder af den flotte drossel. Nogle fugle vil man gerne se fordi de er sjældne, andre fordi de er flotte. Og så er der dem, der både er sjældne og flotte og Brundrossel hører så absolut til sidstnævnte gruppe!

Med fuglen i bogen kan jeg annoncere fugleåret 2026 i gang for alvor og krydse min DK-art 291.

Fuglen fouragerer lidt på jorden, men forsvinder i krattet lidt efter. Den viser sig igen efter noget tid, hvor den bliver mere samarbejdsvillig. Den skal lige til at flyve ned til nogle æbler på jorden, da den bliver skræmt af en cyklist (der er meget trafik på stedet). Og kort efter, da den endelig lander ved æblerne, kommer en sur Sjagger flyvende i hovedet på den, og skræmmer den væk. Jeg når dog lige at få lidt fine billeder af den siddende på en gren, og hører den også kalde en enkelt gang. Sjov oplevelse!

Det var super godt vi rykkede, for dagene efter blev den kun set af enkelte birdere, og fuglen har været eftersøgt men ikke set, siden mandag! I alt 499 forskellige birdere har indtastet fuglen på DOFbasen – sikke en publikumsmagnet!

Vi var godt tilfredse, og med en lakridspibe i munden begav vi os med det offentlige tilbage til Køge Nord.

Herfra kørte vi til Faxe hvor vi stoppede ved Hovby Eng, som er et super lækkert stræk af Faxe Å, hvor der jævnligt ses Bjergvipstjert og Vandstær.

Vi parkerede ved rensningsanlægget og gik ned til åen, hvor en Bjergvipstjert med det samme fløj kaldende væk fra os. Lidt længere nede af åen kunne vi se en Vandstær fouragere ivrigt. Det er altid en dejlig fugl at se!

Vi stod og hyggede os lidt med Vandstæren og betragtede, hvordan den ivrigt dykkede i den stærke strøm og jævnligt kom op med føde. Med snedække på brinkerne var der tale om et virkelig fint syn!

Vi begav os lidt ned ad åen og fandt en Bjergvipstjert mere, som dog sad på nogen afstand. Jeg kunne godt ønske mig sådan en vandløbslokalitet i nærheden!

Lidt længere nede kom vi til et sumpområde, hvor vi kortvarigt så en Vandrikse.

Derefter kørte vi ud til havnen i Faxe Ladeplads, hvor vi kiggede på lidt måger, som jeg virkelig finder svære at blive klog på.

Efter det gik turen mod syd efter et vellykket twitch med bonusfugle. Næste gang er det forhåbentlig den Store Hornugle der er på spil!