Selvom kulden har taget et fast greb i landet, er der stadig fine fugle at finde derude, og jeg har grebet de muligheder jeg kunne, for at komme ud.
Siden jul har der holdt en større flok Silkehaler til i området omkring mit arbejde, så de dage det har været muligt, har jeg haft kameraet med på arbejde og gået en tur i frokostpausen. Især i en boligblok har jeg fundet en del frugtædende fugle, som især lader til at fouragere på en form for paradisæble. Området er fuld af Sjaggere krydret med enkelte Vindrosler, og med tanke på den Brundrossel, der stadig huserer på Amager, har jeg sørget for at tjekke alle de mindre drosler med øjenbrynstribe ud. Silkehalerne har jeg også set og hørt en del til, og en enkelt gang er det lykkedes mig at finde dem i en højde, hvor det var muligt at få nogle fine billeder af dem. Det er bare en lækker fugl, og hold op, hvor er der bare mange i Danmark i år!
Som så ofte før, når tiden er knap til egentlige fugleture, har jeg tyet til patch birding, hvor jeg får tjekket de lokale steder i de korte tidsrum, hvor der lige er mulighed for at svinge en kikkert. Jeg har fået tjekket Tingsted Å nogle gange, men igen i år er den bemærkelsesværdig tom for fugle trods fine forhold. Jeg tror næsten kun, at det kan skyldes en dårlig vandkvalitet og dermed mangel på fødeemner?
Jeg har også løbende fået tjekket åbne render og kanaler igennem i håbet om en rastende Enkeltbekkasin, som jeg endnu aldrig har prøvet at se (dem jeg har set, har alle været trådt op). Det er endnu ikke lykkedes, men en dag må den da være der.
Krattet, hvor jeg bor, er også blevet tjekket jævnligt for Skovsnepper, men det virker desværre ikke til, at der holder nogen til i år. Det var ellers på samme tidspunkt og under de samme forhold, at jeg havde op til fire fugle i 2021. Til gengæld fik jeg et fint billede af min yndlingsdrossel Vindrossel.
Lørdag d. 14. februar, havde vi overnattet hos mine svigerforældre i Maribo. Der var set Rørdrum ved Nørresø tidligere på ugen, så jeg havde aftalt med min mor, at vi tog en lille formiddagstur for at kigge efter den. Fuglen var set ved åens indløb i søens sydlige del, så vi startede selvfølgelig der. Det var koldt, men solen skinnede og der blæste kun en let vind, så det var en fornøjelse at være ude. Ankommet til stedet kunne vi konstatere, at åen sørgede for, at der var isfrit et lille stykke ud i søen, hvor lidt blandede ænder og skalleslugere holdt til. Vi gik i gang med at scanne rørskoven igennem, men kunne i første omgang ikke se andet end et par Fiskehejrer. Efter lidt tid kom en Vandrikse pilende langs modsatte kant af åen. Det lykkedes mig at få lidt billeder af den, som desværre blev ret mørke. Men ikke desto mindre, var der tale om en ny billede-art for mig, og én jeg gerne har ville have i noget tid. Dejlig start 😊
Vi blev ved med at scanne rørskoven igennem, og bevægede os også lidt rundt for at få lidt andre vinkler på rørskoven. Efter en halv times tid snakkede vi om at tage videre til Stigbordet. Jeg besluttede mig for at scanne rørskoven en sidste gang, og da jeg var nået næsten helt til venstre med kikkerten, kunne jeg pludselig konstatere en Rørdrum mellem tagrørene!
Fuglen stod rimelig stille, men bevægede sig en lille smule engang i mellem. Vi stod og nød den i ca. ti minutter, hvorefter den pludselig begyndte at bevæge sig længere væk fra os og efter kort tid var forsvundet igen. Det er kun anden gang jeg har set en stående Rørdrum. Først gang var i 2018, ligeledes ved Nørresø, men dog ved åens udløb omkring Stigbordet.
Netop Stigbordet nåede vi også forbi, men der var ret tomt for fugle, og det blev kun til et par Skægmejser.
Dagen efter havde Charlotte og Lærke været i biografen om formiddagen, og Charlotte havde spurgt, om jeg så til gengæld ikke skulle på en eftermiddagstur. Det takker jeg sjældent nej til, så lidt før kl. 13 var jeg ude af døren.
Solen skinnede, der blæste en frisk vind og temperaturen havde sneget sig op på -1 grader efter en nat med -10 grader! Jeg havde besluttet mig for at køre til Gedser, og se hvad jeg kunne finde. Omkring Bøtø Enge så jeg en stor flok Bramgæs, så bilen blev smidt ind til siden. Gæssene stod bag et levende hegn, som jeg kunne snige mig igennem, og dermed komme rimelig tæt på flokken uden, at de så mig.
Jeg elsker at stå og tjekke en stor gåseflok igennem i godt lys, og da der løbende kom nye gæs til, hyggede jeg mig gevaldigt. Jeg talte omkring 4.000 Bramgæs i flokken, som derudover også havde lidt Blisgæs, Grågæs og Tajgasædgæs. Men desværre kunne jeg ikke finde nogen Rødhalset Gås, som var det store mål med gennemgangen.
Efter godt en halv time med gæssene, kørte jeg til shelter-området i Gedser (kaldet ‘Frisenfelt og kanalerne’ i DOFbasen). Målet var kanalen i området, hvor der før er set Enkeltbekkasin og Isfugl. Jeg gik en tur langs kanalen og fandt en Krikand og en Rørhøne, men intet mere usædvanligt.
Derefter gik turen til Odden, hvor jeg ville gå langs stranden og håbede på nogle vadefugle eller måske en sjov piber.
Ved parkeringspladsen kom en fin hunfarvet Blå Kærhøg høvlende mod mig i det flotte lys. Jeg gik ned på stranden og begav mig mod sydspidsen. Lidt henne ad kysten fandt jeg en flok på ca. 30 Almindelige Ryler. Derudover var der bemærkelsesværdigt mange Sjaggere på stranden. Det virkede til, at de havde fundet et fint sted at fouragere, og så vidt jeg kunne se, spiste de muslinger. På havet fandt jeg lidt Fløjlsænder, Havlitter, Bjergænder og Sortænder. Sidstnævnte blev tjekket igennem i håbet om den første Amerikanske Sortand på Lolland-Falster 😎.
Henne ved rylerne fandt jeg også en Engpiber. Det er sjovt som de forhold vi oplever nu gør, at man sætter pris på fuglene på en helt anden måde. Havde det været en mild vinter, som vi har haft en del af de seneste år, havde synet af en Engpiber ikke gjort det store, men i de kolde omgivelser vi har nu, varmer alle småfugle.
En større vadefugl kom høvlende forbi mig, men jeg nåede at konstatere, at det var en hjejle med sorte armhuler, og dermed en Strandhjejle.
Jeg rundede sydspidsen og gik videre, hvor jeg efter lidt tid fandt en ret stor koncentration af sjaggere.
Lidt længere henne fandt jeg pludselig en større flok blandede vadefugle, som fouragerede ivrigt i vandkanten på tæt hold af tre rav-jægere.
Jeg kunne tælle omkring 30 Almindelige Ryler, 2 Sandløbere og 12 Sortgrå Ryler. Det var en glædelig overraskelse, og jeg stod noget tid og hyggede mig med de tillidsfulde, charmerende vadere.
Lidt efter kom en Strandskade pludselig flyvende forbi mig. Dagens femte vadefugleart.
Lyset var så småt svindende, og jeg skulle være hjemme 16.30, så jeg gik tilbage ad stranden efter en skøn tur med lys, luft og fine fugle. Havde jeg haft mere tid, ville jeg også gerne have været forbi kysten omkring Kroghage og Vesterhave. Det må blive næste gang.
Skriv et svar