Tredje livsart på fire dage!

Lad mig allerede nu advare om, at dette indlæg ikke bliver spækket med billeder af fugle, for de fugle jeg fik “set” i dag, var i høj grad fugle jeg hørte. I dag var det særligt rørskovens stjernesangere, jeg fik hygget mig med – og sørme om ikke det resulterede i endnu en livsart. Det kører sgu da meget godt for tiden! 😎

Jeg startede faktisk med at tage forbi Kalløgrå på vej hjem fra arbejde, men udover den rødhovedede and, som jeg fandt i lørdags, og de to sorthovedede måger var der faktisk ikke særlig meget liv. Jeg kørte derfor videre til Majbølle Nor, hvor jeg fandt en lille præstekrave, men hvor der heller ikke var så meget gang i den.

Jeg tog derfor hjem og spiste lidt aftensmad med min søde kone, inden jeg var videre på farten med aftenkaffen i rygsækken. Jeg startede med at køre til Borremosen. Det er et helt fantastisk stemningsfuldt sted, som bør opleves på denne årstid, hvis man er i nærheden. Det er en gammel tørvemose og blandingen af skov, spejlblank mose, åkander, birketræer og små øer gør, at man på ingen måde ville blive forbavset, hvis der pludselig kom en trold gående.

For ca. 15 år siden brugte jeg mange tidlige morgener og sene aftener ved mosen, da det var et af mine absolutte yndlingssteder til at fiske sudere.

I dag var det dog fuglene det handlede om, og lige så snart jeg ankom til mosen, kunne jeg høre en højlydt fugl på den anden side. Jeg havde straks en anelse om, hvad der var tale om, så det var med raske skridt, jeg begav mig rundt om mosen. Lyden blev tydeligere og tydeligere, og da jeg stod tæt på den rørskov, hvor fuglen tydeligvis sad godt gemt, var der ikke længere tvivl: Drosselrørsanger! Den er blevet meldt ud på DOF-basen den sidste uges tid, så jeg vidste, at den var i området. Det var livsart #222 og selvfølgelig også en ny årsart – #187. Der var slet ingen tvivl om, at der ikke var tale om en rørsanger eller lignende. Sangen var betydeligt kraftigere – oppe på niveau med f.eks. sangdrossel. Jeg vil normalt ikke lægge videoer op på bloggen, men jeg synes faktisk lige, at den skal høres, så her er en lille video af fuglen:

Jeg prøvede ihærdigt at se, om ikke jeg kunne finde fuglen. Jeg mener, hvad er pointen i at sidde og skabe sig så højlydt og så gemme sig langt inde i rørene samtidig med? Men selvom jeg vandrede frem og tilbage rundt om rørene, kunne jeg simpelthen ikke finde det lille krapyl! Men en fed oplevelse var det. Det er altid sjovt at lære endnu en fugl at kende, og jeg skal nok finde den en dag.

Jeg bevægede mig videre, og på vej tilbage mod bilen kunne jeg nyde mursejlerne, som var godt i gang med at jage insekter i luften. Jeg skal hilse og sige, at det ikke er den nemmeste fugl at få et (godt) billede af.

Jeg smuttede videre til Præstemosen i håbet om måske at finde lærkefalke. Det var der ikke, men jeg kunne høre årets første nattergal sidde og synge et stykke væk. Årsart #188. Det er desværre ikke så ofte, jeg hører den smukke sang mere – bestanden har det vist ikke for godt – så det var et dejligt gensyn.

Jeg tog videre til Barup Sø, som er et af Fugleværnsfondens reservater. Jeg har været der en enkelt gang før, og huskede det ikke som et vildt spændende sted, men min ven Simon havde anbefalet mig at tage forbi. Og hold da op, hvor var der lækker stemning. Jeg bevægede mig igennem krattet på trampebroen ud til fugletårnet og kunne blandt andet nyde en nattergal, der gav den fuld gas kun få meter fra mig. Klassisk for nattergale kunne jeg dog ikke se fuglen! Oppe i tårnet var der den fineste solnedgang, og i søkanten stod der tre traner. Så vidt jeg kunne se, var der tale om to voksne og en ungfugl.

Pludselig hørte jeg den karakteristiske pauken fra en rørdrum. Det er ellers ikke meget, jeg har hørt til den fugl på Lolland eller Falster de seneste år, så det var virkelig skønt at finde et sted i nærheden, hvor det kunne lade sig gøre. Den fortsatte jævnt henover aftenen. I rørene kunne jeg høre den knævrende sang fra årets første sivsanger (årsart #189), og over rørskoven kom en rørhøg svævende – magisk! Det var det perfekte sted at stå og nyde aftenkaffen og dagens sidste lys, og bare suge stemningen til sig i fulde drag. Der kommer jeg helt sikkert tilbage til snart!