Den Rødtoppede Fuglekonge i haven blev fulgt op af flere gode Sundby-fugle, og der er virkelig kommet årsarter i banken på det sidste!
Tag: Hamborgskoven
Hold da op der har været gang i den de seneste dage. Hvor skal jeg overhovedet starte? Det er blevet til flere ture med masser af kvalitetsfugle. Der er bare virkelig gang i fuglene lige nu! Jeg vil i dette indlæg give et overordnet indblik i de mange fede oplevelser, jeg har haft på det sidste.
Skrev jeg “kom maj, du våde vilde” i sidste indlæg? Det blev i hvert fald opfattet sådan. Sikke en blæsende og våd uge i sidste uge. Vandet var dog tiltrængt efter en ret tør april.
I lørdags (d. 8. maj) stod jeg op kl. 5.00, da det var tid til årets sommer-punkttælling. Det er fjerde år i træk, jeg laver sådan én, men i år havde jeg lavet en ny rute. Jeg syntes, jeg havde fået lagt punkterne lidt for tæt på hinanden på den gamle rute og at 20 punkter var lidt for mange, så på den nye rute var jeg gået ned til 16. Overordnet set var ruten dog den samme. Jeg startede hjemme i Sundby og bevægede mig så ud i Hamborgskoven.