I år har jeg fået dyrket en del natlyt, og det har budt på mange fine oplevelser og fugle.
Inden jeg går i dybden med det, skal jeg dog lige runde en anden oplevelse først. I mit seneste indlæg var jeg inde på, at jeg syntes, der havde været få sjældne fugle på Lolland og Falster i år. Kort efter fandt Simon Vikstrøm en Ådselgrib ved Bøtø! Det var en ny art for Falster, og det er andet år i træk, at Simon laver sådan én, da han fandt Mellemflagspætte sidste år. Han er virkelig skarp for tiden.
Det var Danmarks 5. fund af Ådselgrib, og jeg var derfor ude af døren så hurtigt som muligt for at få den at se. På vej til Bøtø fik jeg ringet rundt til forskellige birdere, der var på plads, for at finde ud af, hvor der ville være bedst mulighed for at se gribben. Fra Bøtø Nor var gribben fløjet nordpå, men blev kort efter set af Mads Elley ved Marrebæk, hvor den fløj mod SV. Bedste bud var derfor nok at eftersøge gribben omkring den gamle Gedser Landevej. På vej derhen snakkede jeg med Kenneth Vegeberg Rude, som var på cykel og stod lidt nord for Gedser og spejdede efter gribben. Vi aftalte, at jeg kom og samlede ham op, så vi kunne eftersøge gribben sammen. Gribben var fundet omkring kl. 14 og jeg samlede Kenneth op omkring kl. 15. Vi kørte et par timer rundt i området og stoppede ved egnede steder for at scanne rundt. Vi fandt Røde Glenter, Rørhøge, Musvåger og Havørne, men desværre ingen grib. Vi mødte en del andre birdere på gribbejagt, men selvom området var godt dækket ind, blev gribben aldrig set igen, og den nåede således kun at blive set af 3 birdere! Efter ca. 2½ time kørte jeg tilbage til bilen. Det var surt, at vi ikke genfandt gribben, men det var super hyggeligt at køre rundt og lede efter den sammen med Kenneth.
I mit seneste indlæg fik jeg også skrevet, at det var slut med årets fugleovervågning for mit vedkommende. Kort efter blev jeg dog spurgt, om jeg kunne hjælpe med et par lokaliteter mere, og det var jeg selvfølgelig frisk på.
Første lokalitet var Saksfjed, hvor jeg skulle eftersøge Plettet Rørvagtel d. 26. juni. Det er lidt underligt, at arten er på udpegningsgrundlaget for området, for der findes kun én lidt tvivlsom observation af arten i DOFbasen derfra. Jeg tog min egen bil afsted, da jeg så kunne starte aftenen med at køre forbi lidt andre steder. Jeg gik en dejlig aftentur ved Bøndersvig ved Maribo Søndersø sammen med mine forældre i håbet om en Savisanger, som vi før har fundet i området. Det lykkedes ikke denne aften, men det var en super hyggelig tur på en flot aften. Derefter kørte jeg forbi Aage V. Jensens nye område ved Søholt Storskov. Her var der indtastet syngende Vagtel nogle gange den seneste tid, og da jeg stadig mangler arten som Lolland-art tænkte jeg, at det var værd at give det et forsøg. Jeg var der omkring solnedgang og kunne nyde det vilde blomsterhav på den tidligere dyrkede mark. Et flot skue! Vagtel hørte jeg desværre ikke noget til.
Jeg kørte derefter til Saksfjed, hvor jeg lige fik en kop kaffe og en hyggelig snak med lokale Rasmus Romme, inden jeg gik i gang med arbejdet. Der var masser af liv i skumringen, og jeg så bl.a. en Grævling og et par aktive Natugler. Efter at have lyttet ved den sydlige del af Fugleværnsfondens område kørte jeg mod den nordlige del. Mikrofonen var tændt hele vejen, og hør så lige hvad der skete, da jeg stoppede igen:
En Engsnarre sad og sang meget aktivt og meget tæt på vejen! Det var noget af en overraskelse, og så vidt jeg har kunne finde frem til, den første syngende Engsnarre fra Saksfjed-området nogensinde (der er indtastet en enkelt fugl før, som kun blev set). Det var min Lolland-art #216 og ædelart #220. Super fedt! Det lød som om fuglen kun sad 5 meter fra stien, men selvom jeg stod og lyste med pandelampen fra forskellige vinkler kunne jeg simpelthen ikke se den! Det kunne ellers være sjovt. Fuglen fortsatte med at synge uafbrudt i de efterfølgende ca. 40 minutter, jeg var i området. Plettet Rørvagtel hørte jeg – som forventet – ikke noget til. Jeg var spændt på om fuglen ville blive hængende, men da flere var ude og natlytte i området i ugen efter, og den ikke blev hørt, antog jeg at den hurtigt var fløjet videre. Den 9. juli blev der dog registreret endnu en syngende fugl fra området. Det er selvfølgelig svært at sige, om det er en ny fugl eller den samme som jeg havde, men jeg hælder mest til at tro på, at det er en ny fugl, da der som skrevet, har været folk ude og lytte i tidsrummet imellem.
Engsnarre er bestemt ikke hverdagskost på Lolland, selvom den nok er underrepræsenteret i statistikken. Jeg har prøvet at lave et overblik over fund af Engsnarre på Lolland, og så vidt jeg kan se, er der kun 13 eller 14 tidligere fund af arten på Lolland:
Det er dermed en rimelig hård Lolland-art, og en fugl jeg er virkelig glad for. Indtil videre er fuglen/fuglene fra Saksfjed også den eneste syngende fugl, der er registreret for lokalafdelingen i 2025.
Den 30. juni var jeg igen på arbejde. Denne gang var målet både Engsnarre og Plettet Rørvagtel ved Holmegårds Mose. Igen var forventningerne begrænsede, da der ikke var hørt nogle fugle fra området i år. Det var en super fin aften med perfekte forhold, men desværre kunne jeg ikke opstøve nogle af de to eftertragtede arter. Jeg fik til gengæld tilføjet Græshoppesanger til årslisten, da jeg hørte 3 forskellige fugle.
Dagen efter – d. 1. juli – tog jeg endnu en aftentur. Denne gang ville jeg undersøge området omkring Flintinge Å, da jeg måske kunne være heldig at finde endnu en Engsnarre eller måske en Græshoppesanger, som jeg også mangler på Lolland-listen.
Jeg startede omkring solnedgang ved fugletårnet ved Flintinge Å’s udløb. Her hørte jeg hurtigt to fugle kalde, som jeg vurderede til at være ungekald fra et eller andet, jeg ikke lige kendte. Jeg tændte for Merlin for at se, hvad den foreslog, og den var rimelig hurtig om at melde Skovhornugle. Jeg fandt min fugle-app frem og fandt kaldet fra Skovhornuglens unge og det lød rigtig nok! Fedt og endnu en ny Lolland-art til mig; Nummer 217 🥳 Kaldet kan høres her – med god vilje kan begge unger høres:
Efter lidt tid kunne jeg pludselig se en ugle flyvende lavt over engen. Fuglen kom tættere på mig og endte med at flyve lige forbi mig i tårnet, hvor jeg kunne betragte den ene voksne Skovhornugle fra parret. Fantastisk! I de efterfølgende minutter kunne jeg nyde begge voksne fugle flyve over engen, og enkelte gange lige over hovedet på mig, imens de to kaldende unger fløj ud og satte sig i to enkeltstående buske på engen. En helt speciel oplevelse!
Jeg kørte derefter videre i området, men foruden en Sivsanger var der desværre meget stille på engene langs åen.
Den 7. juli havde jeg mulighed for en aftentur mere. Jeg startede ved Majbølle Nor i jagten på vadefugle, men udover 18 stk. Lille Præstekrave var der ikke så meget at berette om. Jeg tog derfor videre til Kalløgrå. Lyset var svært – især i vigen – så selvom der stod mange vadefugle der, var det svært at få set dem ordentligt. Jeg fik dog set 2 fine Rovterner, som nok blev skræmt op fra vigen, da jeg kom gående. Fra fugletårnet kunne jeg se en fin blanding af vadefugle ved søerne og jeg talte bl.a. 123 Klyder!
Derefter valgte jeg at køre til Maribo, da jeg tænkte, at jeg måske kunne finde min første Vagtel eller Græshoppesanger fra Lolland i området mellem Kidnakken og Naturskolen. Jeg parkerede bag virksomheden BEWi Styrolit og gik ad naturstien mod Naturskolen, imens solen gik ned. Efter et kvarters tid, nåede jeg til området med den nye sø, som jeg også skal have tjekket for vadefugle i den kommende tid. Da jeg rundede et hjørne på stien, kunne jeg pludselig høre den karakteristiske, snurrende sang fra en Savisanger! Det kom fra præcis samme sted, hvor jeg fandt en Savisanger tilbage i 2022. Fuglen sang rimelig aktivt, og jeg fik bevæget mig tættere på den, så jeg kunne få en ordentlig optagelse af den:
Det var min tredje selvfundne Savisanger – alle sammen fra Maribo Søndersø. Sammen med Sort Glente må det være det subhit, jeg har ædlet flest gange. Glad fik jeg meldt fuglen ud på Bird Alarm, inden jeg gik op til Naturskolen, men turen gav desværre ikke yderligere.
Den 9. juli havde jeg igen mulighed for en aftentur, og jeg startede med at kigge lidt vadefugle ved Kalløgrå og endte så med at lytte lidt forskellige steder efter solnedgang. Jeg kom bl.a. forbi min lokale skov Hamborgskoven, og her kunne jeg på det første stop se en Skovhornugle komme flyvende mod mig i det sparsomme lys, imens den fouragerede over engen. Den fløj forbi mig på kort afstand og forsvandt ud i mørket. Fed oplevelse og tredje gang jeg ser arten i år. En art jeg før 2025 kun havde set to gange før. Det var første registrering af Skovhornugle for Hamborgskoven.
Generelt har jeg haft en del aften- og nat-lytteture i år og fået en del mere erfaring med disciplinen. Jeg har oplevet en del mere aktivitet end hidtil og er begyndt at spore mig mere ind på, hvad jeg skal forvente, og hvilke områder jeg skal opsøge. Jeg har desuden aldrig oplevet så mange Skovsnepper som tilfældet har været i år. Jeg slutter derfor indlægget af med en både piftende og knurrende Skovsneppe fra Hamborgskoven. Det er altså en fed fugl!
Skriv et svar