Kærløber-bonanza

Søndag d. 13. juli havde jeg sat dagen af til at birde med min ven Jakob og det store fokus var vadefugle.

Jakob samlede mig op kl. 5.30 og vi startede med at køre til Majbølle Nor. Vi startede i tårnet, hvor vi kunne konstatere, at der i øjeblikket er for meget vand i den store sø til rigtig at være interessant for vadefugle. Det er sjovt, som det ændrer sig fra år til år: Ofte har jeg oplevet, at søen næsten har været tørret helt ud på dette tidspunkt af året. Vi fandt dog lidt vadefugle i det bagerste hjørne, og selvom antallet var sparsomt, var diversiteten høj: Almindelig Ryle (1), Svaleklire (1), Temmincksryle (1), Hvidklire (2), Krumnæbbet Ryle (1), Brushane (1), Tinksmed (1) og Stor Præstekrave (1) kunne ses indenfor et lille område. Da vi følte, at vi havde set det, der var, kørte vi lidt tilbage ad grusvejen og stoppede ved en vej, der går ind langs de søer, man ikke kan se fra tårnet. Ved at gå op til diget kunne vi her betragte søerne, som desværre var helt udtørrede. Vi fandt dog en mindre flok af både Stor og Lille Præstekrave og en flok på 5 Skægmejser i rørskoven. Det lod til at være et ynglepar med 3 unger, som virkelig lod sig se. Jeg tror ikke, jeg har set de smukke ungfugle før. De var virkelig fine med en mere mættet gulbrun grundfarve og flotte mørke aftegninger på hale og vinger.

Teleskoperne blev også rettet mod Hjelm Ø, hvor jeg fandt 2 Sildemåger og en Sangsvane. Det er første gang, jeg ser Sangsvane i juli.

Derefter kørte vi til Kalløgrå. Vi kunne se på DMI’s vandstandsprofil, at vandet stod ret højt (+51), så vi besluttede os for at starte i tårnet, da der nok ikke ville være mange fugle at finde i bugten.

I den lavvandede sø til højre for tårnet var der lidt vadefugle. Vi kunne tilføje Klyde (ca. 30), Strandskade (6), Storspove (1), Rødben (5) og Mudderklire (1) til turlisten. Der var også 26 Almindelig Ryle, men desværre ingen Kærløber, som jeg ellers havde håbet på, da der var set hele 3 stk. ved Saksfjed dagen forinden. Det er en fugl, jeg længe har drømt om at ædle, og som ville være ny DK-art for Jakob. Vi gik tilbage til bilen via bugten og kunne som forventet konstatere, at der ikke var så mange fugle at se der.

Derfor gik turen hurtigt videre til Fladet. Her sad en Rød Glente på fladen, og vi kunne notere Sortklire (2) og Sølvhejre (6) til turlisten, men ellers var der ligesom de to foregående lokaliteter, ikke så mange vadefugle som håbet. Klokken var kun omkring 9.30, og derfor var der ikke så meget tvivl om, hvor vi nu skulle hen: Saksfjed. Køreturen tog ca. 40 minutter og imens gik snakken lystigt om især Kærløbere. Jeg annoncerede bl.a. til Jakob, at jeg altså ikke ville anse det som en ny ædelart, hvis vi pludselig havde 4 Kærløbere. Jeg synes, der skal være et element af overraskelse ved en ædelart, og når der blev fundet 3 i går, ville det ikke overraske mig, hvis der var 4 dagen efter. Det ved jeg, at der er andre der ikke er enige om, men ædelarter er godt nok også et vidt begreb, som virkelig savner et fælles detaljeret regelsæt, hvis det virkelig skal fange mig. Som det er nu, synes jeg, der er alt for mange grænsetilfælde, som tolkes forskelligt, alt efter hvem man spørger.

Vi parkerede ved p-pladsen til fugletårnet og begav os op ad grusvejen. Lige så snart vi kunne se vådområdet, satte vi teleskoperne op, og jeg tror ikke der gik meget mere end et minut, før jeg kunne fortælle Jakob, at jeg havde en Kærløber i teleskopet. Super fedt! Ret hurtigt fandt vi 3 og også 4! Det var rimelig vildt, og jeg måtte lige gennemgå mit hoved for, om der mon var en mere almindelig vadefugl, der kunne forveksles med Kærløber, som jeg havde glemt at tage med i beregningen. Men nej, vi kiggede på små fine vadefugle, som var lidt mindre end de Almindelige Ryler. Bugen var hvid, der var en fin, hvid øjebrynsstribe og hvide issestriber og på ryggen kunne der konstateres fine bekkasinstriber. Vi rykkede lidt tættere på, og stod og nød det flotte syn af de små fugle, som lystigt fouragerede på en mudderflade. Pludselig kunne jeg tælle 5. Og kort efter kunne Jakob tælle 6. Vildere blev det, da jeg så pludselig kunne tælle 7! Før denne dag, havde jeg set i alt 4 Kærløbere i mit liv! Det måtte fejres, og jeg fandt derfor hurtigt et par lakridspiber frem til både mig og Jakob 😁

Er der så tale om en ædelart, når man forventer at se 3, måske 4 Kærløbere og ender med at se 7? Det er det jo nok, men det er også en helt anden oplevelse, end hvis man står på en lokalitet, hvor der ikke er meldt Kærløber fra, og man så pludselig har en Kærløber i teleskopet. Den dag glæder jeg mig stadig til, og jeg vil lige gå og overveje de næste dage, om jeg vil notere Kærløber som ædelart. Hvis jeg gør det, vil det være min ædelart #221.

Fuglene gik sammen med omkring 50 Almindelige Ryler, så det var en rimelig vildt ratio mellem de to arter.

Vi mødte en håndfuld andre fuglekiggere og det var på en eller anden måde dejligt at høre, at de også kunne se 7 Kærløbere. Til sidst kom én af fuglene ret tæt på os, og jeg kunne derfor skyde de bedste billeder jeg nogensinde har fået af den fine lille vadefugl. Super fedt!

Efterfølgende har jeg kunne se, at det var den tredjehøjeste registrering af Kærløber i lokalafdelingen nogensinde. Det højeste antal er op til 17 fugle ved Kalløgrå d. 18-19. august 2006, og derefter 11 fugle ved Sækkesand d. 21. august 2011.

Vi rundede også lige tårnet, hvor vi kunne notere Krumnæbbet Ryle (11), Hvidklire (4) og Mudderklire (5).

Vi havde tid endnu, så jeg spurgte Jakob, om vi skulle køre til Lidsø, som også kunne være spændende til vadefugle. Det var han frisk på, og en halv time senere ankom vi til Kramnitsevej 26, hvorfra der går en markvej, hvor vi kunne køre helt ned til diget. Her parkerede vi og bevægede os hen til søen, som vi kunne overskue fra nogle klitter på strandengen. Vi fandt lidt vadefugle her, og kunne også bevæge os længere mod højre, hvor vi kunne overskue en større vadeflade. Her fandt vi bl.a. 3 Småspover, som var turens 17. vadefugleart. Ganske fornuftigt!

Herefter var det tid til at komme hjemad, men vi smuttede dog lige forbi søen nær Kidnakken ved Maribo på vejen tilbage. Vi havde været heldige med lyset hele dagen, da et fint skydække havde givet os optimale lysforhold uden varmeflimmer, men nu var solen brudt igennem, og temperaturen var skudt i vejret. Vi gik et stykke nedad Jernbanestien, hvor søen kan anskues fra, men der er stadig en vis afstand til søen, og sammen med varmeflimmeret, gjorde det obsen svær. Vi kunne se en Svaleklire og 2 Brushaner samt lidt små vadefugle, som vi simpelthen ikke kunne få bestemt. Det er ærgerligt, at der ikke er et godt observationspunkt i passende afstand til søen, for den kan til tider indeholde gode mængder vadefugle. Jeg må gå i tænkeboks for at finde ud af, om der er et bedre sted at kigge på søen fra. Det hjælper heller ikke, at der i år ikke er nogle græssende dyr til at holde vegetationen nede.

Klokken var blevet 15, og vi havde været godt omkring vadefuglestederne på Lolland. Udover en masse fede vadefugle, med 7 Kærløbere som toppen af kransekagen, havde det også været en enormt hyggelig tur. Og efterårssæsonen for vadefuglene er kun lige begyndt!