I går d. 21. december var årets korteste dag, men det var virkelig også en smuk én af slagsen. Faktisk var den så smuk, at jeg simpelthen var nødt til at bruge noget af den flekstid, jeg har på kontoen til at tage tidligere fri, så jeg kunne komme ud og nyde vejret.
Jeg var ved parken ved Fuglsang Gods omkring kl. 13 og gik den lille tur igennem parken ned til skoven. På vejen så jeg en flok vindrosler og en kernebider. Det er ikke så tit, jeg ser kernebider uden for haven, så det var en fin start. I skoven fandt jeg en lille flok halemejser, som fouragerede lystigt og lod mig komme ret tæt på. Det er altid en dejlig fugl at støde på.
Nede ved Skejten blev jeg mødt af det fineste vinterlandskab. Solen lagde et gyldent skær over tagrørene, og vandet på sundet var fuldstændig blikstille. Det store mål med turen var at se, om jeg kunne finde en mosehornugle, men ellers var målet også bare at se en masse arter, så jeg kunne få registreret noget mere fra Skejten på DOF-basen.
Jeg nåede kun lige rundt om hjørnet på stien igennem rørskoven, da jeg fik øje på to skægmejser – en hun og en han – der fouragerede på tagrørenes frø helt ud til stien længere fremme. De var helt rolige og den fuldstændige stilhed, der lå over landskabet, gjorde det til en intens oplevelse at snige sig tættere på dem. I godt fem minutter kunne jeg stå og nyde dem, før de stille og roligt bevægede sig længere ind i rørskoven. Sikke en oplevelse!
Høj på den fede oplevelse bevægede jeg mig langsomt videre igennem rørskoven. Jeg ved ikke om skægmejserne fulgte mig, eller om der var tale om en ny flok, men pludselig var der 5 fugle, som fouragerede i rørene. Pludselig fløj en lidt større fugl op, og jeg skulle lige få tankerne væk fra skægmejserne, før det gik op for mig, at der var tale om en vandrikse. I løbet af et splitsekund var den forsvundet ind i rørene. Det er kun anden registrering af vandrikse fra Skejten på DOF-basen (og den første står jeg også for). Fedt nok!
På den anden side af rørskoven kom jeg ud på den våde eng, og kort efter fik jeg skræmt en dobbeltbekkasin op tæt på mig. I solskinnet lyste dens fjerdragt helt gyldent og de sorte striber på ryggen skabte en vildt flot kontrast. Jeg nåede endda at skyde et fint billede af den. Jeg er ved at blive bedre til de hurtige fugle.
I stedet for at følge vandet som jeg normalt gør, skar jeg til venstre ind i landet for at komme op til de småbuske og -træer, der står der. Her fandt jeg lidt forskellige mejser og fuglekonger (også kun anden registrering i basen) og kunne endnu engang nyde Skejtens smukke troldelandskab.
Ude over sundet fangede mit øje pludselig en sølvhejre komme flyvende. Den stillede sig kortvarigt, inden den fløj videre igen. Så der er åbenbart stadig en fugl i området.
Kort efter kom en havørn flyvende over mig. Henne ved de store egetræer fandt jeg en træløber (også anden registrering i basen), og lidt efter skræmte jeg pludselig tre drosler op, der fløj væk med en karakteristisk lyd, der gjorde, at jeg kunne bestemme dem til misteldrosler. Det er kun anden gang, jeg ser dem i år (og også kun tredje gang de registreres fra Skejten på basen). Desværre var de for hurtige til, at jeg fik nogle billeder af dem. I et af træerne yderst mod vandet kunne jeg høre den fine kurren fra en huldue.
Jeg begyndte at gå tilbage, imens solen langsomt nærmede sig horisonten. På hjørnet af rørskoven genfandt jeg flokken af skægmejser og fik sagt farvel og tak til dem. På det sidste stykke skulle jeg lige scanne de enkeltstående træer, som står i skellet mellem Skejten og den mark, der grænser op til. Først fandt jeg en musvåge. Derefter en tårnfalk. Og til sidst fandt jeg det, jeg i virkeligheden kiggede efter: En stor tornskade, som sad i toppen af et større træ. Så kunne turen vist ikke slutte bedre, og jeg kunne begive mig hjemad med fornyet energi. Det var virkelig godt, at jeg besluttede mig for at flekse ud i dag!
Skriv et svar