Dette indlæg omhandler sjældne og bemærkelsesværdige fugle set i DOF Storstrøm i august 2026.
Kriterierne for, hvilke fugle, der er taget med, fremgår af den lyseblå tekstboks. Data er hentet fra DOFbasen, og udtrækket er lavet d. 2. september.
Datasættet med de anvendte observationer kan hentes her:
En stor tak skal lyde til Flemming Hvarregaard Pedersen, Morten Lisse og Oliver Bøgh Jensen for billeder.

Ænder
En Hvidøjet And blev set i Røgbølle Sø (L) d. 22/8 og 29/8. Arten er årlig i Maribosøerne.
En Rustand, som godt kunne være samme fugl, der gæstede Majbølle Nor fra d. 23/7-29/7 blev fundet ved Barholme (F) i perioden 27/8-29/8.
Rødhovedet And blev set med 2 fugle ved Bøtø Nor (F) d. 14/8. Arten er halvsjælden på Falster.
Ved Maribosøerne var højeste dagsantal ved de enkelte lokaliteter som følger: Hejrede Sø (L) 74 d. 22/8, Maribo Søndersø (L) 40 d. 18/8 og Røgbølle Sø (L) 58 d. 22/8. Jakob Engelhard talte samlet 146 i Maribosøerne d. 22/8.
Af øvrige lokaliteter kan nævnes 3 (hun med to unger) i Nakskov Indrefjord (L) d. 2/8, 1 i Lungholm Sø (L) d. 9/8 og 7 ved ‘Enge vest for Søholt Gods’ (L) d. 29/8.
Lappedykkere
En ret så tidlig Nordisk Lappedykker blev set ved Ålebæk Strand (M) d. 12/8.
En Sorthalset Lappedykker blev set ved Bavelse Sø (S) d. 14/8.
Rovfugle
Måneden bød på 2 Aftenfalke, som teoretisk set godt kunne være samme fugl: Torsø Strand (L) 26/8 og Røgbølle Sø (L) 27/8.
Op til 6 Hedehøge blev set. Ved Saksfjed-Hyllekrog (L) blev der set 1 fugl d. 21/8 og 1 d. 26/8. Gedser Odde (F) havde 1 22/8, 1 30/8 og 1 31/8. Derudover blev en fugl set ved Bøtø Nor (F) d. 25/8.

Det blev til 5 fund af 5 Steppehøge. Første fugl blev set omkring Nykøbing (F) d. 17/8. Saksfjed-Hyllekrog (L) havde i alt 3 fugle hhv. 1 24/8, 1 25/8 og 1 27/8. Derudover blev en fugl set ved Karrebæksminde (S) d. 27/8.
Op til 11 Sorte Glenter blev set i lokalafdelingen i august: Rekkende Skov (S) havde 1 fugl d. 2/8, Saksfjed-Hyllekrog (L) havde 1 15/8, 1 21/8, 1 24/8 og 1 27/8. Ved Torsø Strand (L) blev 2 fugle set 16/8. Gedser Odde (F) havde 1 fugl 24/8 og Bøtø Nor (F) ligeledes 1 fugl 25/8. Derudover blev 1 fugl set ved ‘Marker ved Keldskov’ (L) 27/8 og Vordingborg (S) 30/8.
Vadefugle
Orla Jakobsen fandt en Hvidbrystet Præstekrave ved Tystrup Sø d. 7/8. Siden år 2000 har der kun været 15 fund af 17 individer i lokalafdelingen. De fleste fugle bliver kun set en enkelt dag, så det er om at rykke, hvis man vil se den.


Kærløber blev set ved Kalløgrå (L) med først 1 fugl d. 17/8 og 24/8 og derefter 2 fugle d. 27/8 og 29/8. Derudover blev en fugl set ved Tystrup Sø (S) d. 31/8.
Odinshane blev set med 1 fugl ved Roneklint (S) d. 8/8, 1 ved Ulvshale Nordstrand (M) 12/8-14/8 og 1 ved Bøtø Nor (F) d. 13/8.
Kjover og Måger
Lille Kjove blev set med 5 fund af 7 fugle: Gedser Odde (F) 1 18/8, 3 19/8 og 1 27/8. Roneklint (S) 1 22/8 og 1 27/8.
En Sorthovedet Måge blev set ved Skovbyholme Bugt (F) d. 21/8.
Natravne, Skrigefugle og Spætter
Den Natravn jeg selv fandt ved Frejlev (L) d. 22/8 blev efterårssæsonens første. Derudover blev en fugl set ved Gedser Odde (F) d. 25/8.
En Hærfugl blev set i en privat have nær Kettinge (L). Fuglen blev oprindeligt indtastet i Fuglebingo med billede.
August bød på i alt 7 Vendehalse. Gedser Odde (F) bød på en ringmærket fugl d. 9/8 og 26/8. Ved Saksfjed-Hyllekrog blev en fugl set 11/8-14/8 og måske-måske ikke samme fugl blev set d. 16/8. Ved Klodskov Nor (F) blev en fugl set d. 19/8. Bøtø Enge (F) havde en fugl d. 20/8 og Udby (S) ligeledes en fugl d. 25/8.
Småfugle
For tredje år i træk blev der set Blåhals ved Bøtø Nor (F) i august. Op til 2 fugle blev set på lokaliteten i perioden 6/8-15/8. Derudover blev der set en fugl ved Kalløgrå (L) d. 22/8.
Den Græshoppesanger jeg fandt ved Kalløgrå (L) d. 5/8, blev periodens eneste fugl.
Mørkøjet Junco, som blev fundet ved Rønnebæk (S) i juli fortsatte med at blive set. Efter midten af august, var der dog kun én observation d. 26/8, men fuglen skulle stadig være på plads.

Skriv et svar