Jeg har fået birdet en del i august, og det er sådan set gået meget godt, men den fugl, jeg har forsøgt mig mest efter, har undveget mig.
Jeg har lidt meget at se til på hjemmefronten i øjeblikket, og samtidig er Maja begyndt at sove virkelig sent, så tiden til at skrive på bloggen er ikke så stor for tiden. Derfor bliver dette indlæg også lidt mindre grundigt end det ellers plejer at være.
Lad os starte med det, som ikke lige er lykkedes: Jagten på en lokal Vendehals. Jeg har virkelig fået givet den nogle forsøg, og har efter lidt hurtigt hovedregning nok brugt omkring 24 timer i felten i løbet af august på målrettet at finde den. Jeg har været forbi Resle Skov, Bøtø Enge (2 gange), Saksfjed-Hyllekrog (2 gange), arealet omkring Dragsminde Sluse, Bøtøskoven, Horreby Lyng, Gedser (Kroghage og Birkemose) og endda også Klodskov, hvor jeg kørte på en fugl, der var meldt ud en times tid forinden. Den lykkedes det ikke at finde, og én af turene til Saksfjed var også efter en udmelding om en fugl, som havde været ved vandhullet ved Lyttesholm Naturcenter et par dage. Jeg brugte noget tid på stedet med min ven Jakob, men da vi ikke kunne finde fuglen ved vandhullet begav vi os videre ud i området. Kort inden vi kom tilbage, skrev Frederik Josefsen, at han sad ved vandhullet og lige havde hørt Vendehalsen kalde. Vi sad derefter en time ved vandhullet, men fik hverken set eller hørt fuglen! Jakob har været med på en del af turene, da han mangler Vendehals som DK-art, og der er ingen tvivl om, at vi flere gange har været tæt på. Dagen efter vi havde søgt 5 timer ved Bøtø og Gedser, blev der ringmærket en fugl på Gedser Fuglestation. Den er åbenbart bare svær at have med at gøre, og de fleste jeg snakker med om den, fortæller, at de typisk støder ind i den tilfældigt. Jeg har et eller to forsøg tilbage, før jeg vurderer, at det er blevet for sent at finde en i år.
Det har dog ikke været helt forgæves. Turene til Bøtø er også blevet krydret med lidt obs fra fugletårnet, og her lykkedes det mig endelig at se en længe ventet Falster-art: Krumnæbbet Ryle. En enkelt fugl gik og fouragerede sammen med lidt Almindelige Ryler, og så var Falster-art #236 i hus. Generelt kan Falster godt være en smule svær, når det gælder vadefugle. Den eneste stabile lokalitet er nok Bøtø, og ellers er der til dels Gedser, Vester Kippinge Mader og hvad der ellers opstår af områder med sjapvand rundt omkring. I år er Bøtø Enge ikke god til vadefugle, da der er for tørt og for meget vegetation. Men Bøtø Nor virker til gengæld til at holde godt med fugle, og der kunne godt dukke en god art op den kommende tid. Samme morgen gav også en Blåhals – ligeledes i noret. Arten er blevet set på stedet i august over flere år efterhånden, men det var første gang det lykkedes mig at se den på lokaliteten, og kun min anden Blåhals på Falster. Morgenen blev sluttet af med, at jeg cyklede rundt på engene, og til sidst kunne krydse endnu en længe ventet Falster-art, da en Broget Fluesnapper kortvarigt sad fremme på en gren. Det var Falster-art #237, og jeg fatter ikke rigtig, at det skulle tage mig så lang tid at få den på listen! Det fik jeg da også understreget, da jeg et par uger efter, havde to fugle samtidig ved Kroghage.
Derudover har turene efter Vendehals givet pokkers mange Rødstjert (især ved Saksfjed), men også et par Vandrefalke, en syngende Vagtel ved Bøtø, fint med Hvepsevåger, lidt Fiskeørne, en del Grå Fluesnappere, årets nok sidste Rødryggede Tornskader og ikke mindst en Natravn, som jeg fandt efter målrettet eftersøgning:
Ligesom i 2022, stod jeg tidligt op en morgen, og brugte den første times tid, inden daggry på at køre stille rundt i mørket og lede efter “et lysende øje på vejen”. Jeg har længe gerne ville have Natravn som Lolland-art, så jeg kørte rundt omkring Nagelsti og Frejlev, og da jeg kom til Frejlev Skov, var der en fugl med et lysende øje, som fløj ind til siden. Jeg kørte lidt videre, vendte bilen, og da jeg kom tilbage til området, kunne jeg se, at fuglen var fløjet nogle hundrede meter væk fra stedet og sad midt på vejen, hvor dens øje lyste op på flere hundrede meters afstand. Jeg kørte tættere på den, men desværre fløj den ind i skoven, før jeg kunne se yderligere kendetegn. Jeg kørte forbi stedet, vendte bilen rundt igen og kørte forbi stedet endnu engang uden at se fuglen. Derfor blev bilen vendt rundt igen, og da jeg kom tilbage til stedet, sad fuglen der igen. Denne gang, kom jeg lidt tættere på med bilen, og kunne se, at fuglens størrelse passede fint med Natravn, da den igen fløj ind i skoven. Da jeg passerede stedet, prøvede jeg at lyse ind på træerne, for at se, om jeg kunne finde fuglen siddende i et træ, men det lykkedes ikke. Dagen var så småt ved at gry, og jeg kørte forbi stedet en sidste gang uden at se fuglen, og kørte derefter mod Sydlolland for at lede efter Vendehals. Bagefter tænkte jeg på, hvad jeg mon kunne have gjort anderledes, for ikke at have skræmt fuglen så let. Måske være stået ud af bilen og gået stille og roligt mod fuglen, eller være kørt meget langsomt imod den og holdt bilen stille, når den fløj ind i skoven, for at se om den vendte tilbage igen efter lidt tid? Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg lige skal prøve at gøre et forsøg mere efter arten, i løbet af september. Det var fedt at det endelig lykkedes og en vigtig art at få på listerne, som Lolland-art #226 og ædelart #229.
Udover jagten på Vendehals har der også været behov for lidt adspredelse, og det har været i form af et par ture til Kalløgrå efter vadefugle, som virkelig er noget af det, jeg elsker allermest at kigge efter. Den første tur bød på en overraskelse, da en Græshoppesanger sad og sang. Det var en art, jeg tidligere på året fik krydset som ny Lolland-art og derfor glædeligt at få noteret den for kun anden gang på øen og første gang på lokaliteten.
Anden tur var en aftentur med en ret så kraftig østenvind og lavvande i vigen (+10 cm). Jeg startede med at se en Rødrygget Tornskade, som var endnu en førstegangsart for mig på lokaliteten. Turens store mål var Kærløber, som der var set en enkelt af et par gange i ugerne op til. Det var derfor med et smil om munden, at jeg forholdsvis hurtigt fandt først en og derefter to af de fine, små vadefugle med de lækre bekkasinstriber. Generelt var der rigtig mange vadefugle på stedet. Lyset var ikke det bedste og en del af fuglene stod på lidt lang afstand grundet lavvandet, og da jeg havde tiden imod mig, måtte jeg prøve at koncentrere mig om de fugle, jeg havde tættest på (heriblandt de to Kærløbere). Der var flere hundrede Almindelige Ryler, og derudover lidt krydderi i form af Islandsk Ryle (1), Stenvender (2) og Sandløber (1). Det undrede mig til gengæld, at jeg ikke kunne finde Rovterne, som der ellers er god chance for på lokaliteten på denne tid af året. Den mangler jeg stadig at se i år.
Sidst men ikke mindst, har måneden også givet lidt nye matrikel-arter: En længe ventet Lærkefalk kunne endelig krydses, da en fugl fløj over og kortvarigt fouragerede over matriklen (#92). Og med luften levende af Skovpibere og Gule Vipstjerter var det også kun på sin plads, at jeg fik noteret Gul Vipstjert, som matrikel-art #93. Det har helt sikkert kun været fordi, jeg ikke har brugt tid på det rigtige tidspunkt, at jeg ikke har fået den før. Jeg har også kunne tilføje en sommerfugl til matrikellisten, da en super fin Guldhale pludselig sad på en af vores hjortetrøst. Skønt!
Den kommende tid kommer som nævnt til at blive det sidste forsøg på en lokal Vendehals og derudover nok lidt vadefugle-ture, måske krydret med en tidlig morgen efter Natravn. Skulle muligheden byde sig for lidt træk ved Gedser eller Hyllekrog, vil jeg heller ikke være sen om at slå til.
Skriv et svar