September er gået med en del sygdom til hele familien og travlhed både på jobbet og herhjemme.
Der har derfor hverken været tid eller energi til at komme ud, og jeg må også indrømme, at de mange forgæves ture efter en lokal Vendehals gjorde, at jeg lige trængte til en lille pause fra fuglene.
Falsters første Amerikanske Sortand blev fundet ved Gedser tidligere på ugen (noget jeg faktisk havde spået ville ske i nær fremtid i dette indlæg), men selvom fuglen virkede rimelig samarbejdsvillig og til at være stationær, havde jeg svært ved både at finde tid til eller motivation for at komme afsted.
Lørdag d. 26. september var dagen sat af til at være i Maribo, da jeg skulle hjælpe mine forældre med nogle ting. Jeg havde dog lige et problem med min cykel, som jeg gerne ville have min far til at hjælpe med først, så vi gik ud i deres skur for at kigge på cyklen. Døren til skuret var åben, og vi nåede knap nok i gang, før et kald lød ude fra haven. Hjernen er en fantastisk størrelse, for selvom jeg slet ikke var i fuglemode, reagerede jeg med det samme, og gik ud mod døren, da jeg syntes, det lød utroligt meget som en Hvidbrynet Løvsanger. Jeg tændte for Merlin med det samme, imens jeg bevægede mig ud i haven, og fuglen kaldte heldigvis yderligere et par gange. Det lød godt nok som et bryn, som jeg ellers kun har stiftet bekendtskab med på min tur til Blåvand for nogle år siden. Jeg kiggede på, om Merlin var enig, og det var den sgu! Der sad simpelthen en Hvidbrynet Løvsanger og kaldte i mine forældres have!
Jeg bevægede mig lidt tættere på og så i den forbindelse en mindre fugl flyve op i mine forældres valnøddetræ. Jeg gik straks ind og hentede min mor, og vi gik ud til træet sammen. Fuglen kaldte ikke længere, så efter et par minutter satte jeg mob gang på, imens vi stod med hver vores kikkert. Efter et par minutter, så jeg pludselig en bevægelse i træet. Jeg fandt fuglen med det samme i kikkerten og kunne til min glæde se den fineste Hvidbrynede Løvsanger med kraftig øjenstribe og to fine vingebånd sidde i mine forældres træ! Jeg prøvede at guide min mor til fuglen, men hun nåede desværre ikke at se den, før fuglen fløj over i naboens have. Her begyndte den til gengæld at kalde rimelig vedvarende, så min mor også fik den hørt. Vi prøvede at lokke den frem endnu engang med mob gang, men det lykkedes desværre ikke.
Sikke en overraskelse! Hvidbrynet Løvsanger er en fugl, jeg længe har drømt om at finde selv og se lokalt. Den gjorde godt for den slumrende fuglefeber og var også god for mine højt prioriterede lister, da der både var tale om en ny Storstrøm-art (#264), ædelart (#230) og Lolland-art (#227). En efterfølgende søgning i DOFbasen viste, at der tidligere kun er 10-12 fund af arten på Lolland:
Det var virkelig godt for energien, og derfor fik jeg også pludselig lyst til at give sortanden ved Gedser et forsøg. Vejret så fint ud dagen efter, og jeg kunne faktisk godt snige en kort morgentur ind i programmet. Jeg kørte derefter til Gedser morgenen efter, og kunne hilse godmorgen til Louis på odden ca. en halv time før solopgang. Det var skønt at være tilbage og have et par fine timers birding foran sig.
Med varm kaffe i koppen fik jeg hyggesnakket med Louis, imens vi kunne notere de første flokke af Edderfugle trækkende forbi os. Louis var rimelig positiv omkring anden, og mente nok, at den skulle være på plads, når først lyset blev lidt bedre.
Lidt over 7 syntes jeg, at lyset begyndte at være nogenlunde, så jeg besluttede mig for at få skopet på de ænder, der lå i det område, hvor sortanden havde befundet sig de forgangne dage. Den første and jeg kiggede på var en Amerikansk Sortand! Næbknoppen var rimelig stor og tydelig, og jeg fik lige skudt lidt video, så jeg kunne vise det til Louis og høre, om han var enig. Det var han heldigvis, og så var en Falster-art #238 en realitet 🥳
Det var anden gang jeg ser arten. Første gang var lokalafdelingens første, som blev fundet ved Ålebæk Strand på Møn.
Som det fremgår af billeder og video, lå anden på fornuftig afstand, og den var rimelig aktiv, så næbbet ofte kunne ses fint. Jeg tjekkede ind på den flere gange i løbet af de næste par timer.
Trækket var stille og roligt med lidt Kvækerfinker, Hvide Vipstjerter, Misteldrosler osv. Omkring kl. 8.15 kom der en melding fra fuglestationen om, at de havde fanget en Lille Fluesnapper. Jeg er normalt ikke så meget for at få krydser via ringmærkede fugle, men jeg har virkelig kæmpet med Falster-arterne i år, så jeg tænkte, at det var fint at sige ja tak til lidt hjælp. Jeg gik derfor hen til fuglestationen, hvor en rigtig fin 1K Lille Fluesnapper blev fremvist. Tak for det, og så var min Falster-art #239 hjemme.
Kl. 9 var min tid gået, og jeg kunne tage hjem efter en lækker og virkelig effektiv morgen på odden.
Skriv et svar