Så vendte heldet

Efter mit forgæves sats efter Vendehals onsdag d. 30. august og endnu en forgæves morgen-trampetur efter Tredækker torsdag d. 31. august (den tredje af slagsen inden for halvanden uge – det skal der nok komme et indlæg om senere), sad jeg på arbejdet om torsdagen og følte, at fugle-heldet ikke helt havde været med mig på det sidste.

Indrømmet: Jeg vidste godt, at Tredækker-turene var et gevaldigt sats, som højst sandsynligt vil kræve noget flid, før det giver pote (hvis det giver pote!), men Vendehalsen havde jeg troet, jeg ville finde, og derudover havde jeg også troet, at der ville være dumpet en spændende fugl ned i nærområdet i løbet af sommeren. Men de kolde facts var, at jeg ikke havde fået en ny DK-art siden min tur til Skagen i midten af maj. Jeg syntes snart, det var på tide at tilføje en art mere til listen…

Jeg er for nyligt kommet på en lokal sms-liste for birdere, og kl. 12.41 gav den for første gang lyd fra sig med beskeden om, at “MBG (Michael Borch Grell) ser Slangeørn over Birkemose”. Jeg tænkte “sejt nok”, men var også af den opfattelse, at fuglen nok hurtigt var videre over havet. Det blev dog skudt til jorden kl. 13.16, da den lokale Mads Elley meldte Slangeørnen ud på Bird Alarm med ordene: “Ses fra positionen mod vest. Har været her i min. 20 minutter nu.”

Så skal jeg ellers love for, at pulsen kom i omdrejninger. Normalt tager jeg cyklen på arbejde, men netop denne dag var jeg i bil, da jeg havde været ude og kigge efter Tredækker om morgenen. Og af samme grund var kamera, kikkert og teleskop med i bilen. Et hurtigt kig i kalenderen bekræftede, at jeg ingen møder havde, og så var der ligesom ikke andet at gøre end at sige til mine to kolleger, at jeg altså flexede ud nu, for der var fundet en sjælden Slangeørn ved Gedser. Med et par opmuntrende ord og et held og lykke fra de gode kolleger var jeg derefter ude af døren.

Bilen blev rettet mod Gedser og tankerne i mit hoved begyndte at køre. Mon jeg ville nå det? Hvor længe bliver sådan en fugl hængende? Skulle det virkelig være nu, at heldet vendte? Da jeg nåede omkring Bøtø, begyndte jeg jævnligt at scanne himlen forude. Det var jo ikke til at sige om fuglen pludselig ville vise sig. Tiden gik umådeligt langsomt, imens jeg kørte ad den lange og lige Gedser Landevej. Men dér – lige inden jeg nåede byskiltet til Gedser – fangede mine øjne pludselig en stor og langvinget fugl, der kom flyvende over marken til venstre og direkte mod mig. Det kunne være en glente, men det kunne også være ørnen. Bilen blev smidt ind til siden, og jeg strøg ud med kikkerten og fandt fuglen. Det var sgu da den! Frem med kameraet, og tage nogle billeder. Jeg vidste ikke særlig meget om Slangeørn, og det var derfor bare om at få nogle doku-billeder, så jeg kunne være sikker på bestemmelsen. Fuglen opførte sig heldigvis eksemplarisk, og blev i området, hvor den skiftevis kredsede rundt eller stod og musede. Mit første indtryk af den var en langvinget ørn med meget lys underside, og selvfølgelig det særkendetegn, at den jævnligt musede.

Puha, så kunne jeg begynde at trække vejret roligt igen. Fuglen var fundet og dokumenteret. Nu kunne jeg koncentrere mig om at nyde den og lære dens kendetegn bedre at kende. Men først og fremmest kunne jeg lige knytte næven og glæde mig over min DK-art #268 og årsart #214. Sådan!

Fuglen drev stille og roligt længere mod øst og væk fra mig, og jeg besluttede mig derfor for at køre ind til Gedser og prøve at genfinde den. Her endte jeg ved Strandvej lidt nord for byen, hvor der var en mindre forsamling af andre birdere, som stod og kiggede på fuglen, der nu fløj rundt over marken og musede. Jeg tilsluttede mig og hilste på nogle kendte ansigter, som alle sammen smilede sagligt. Jeg var ikke den eneste, der havde fået ny DK-art i dag 😊

Vi stod og nød fuglen, som hele tiden kredsede rundt i området og jævnligt musede. Himlen og lyset skiftede hele tiden og på et tidspunkt kredsede ørnen op imod en meget mørkegrå himmel. Det så fedt ud med den lyse fugl mod den mørke himmel.

Slangeørnen var dog ikke færdig med at give os store oplevelser, da den pludselig styrtdykkede mod jorden og satte sig på marken foran os. Her sad den og spiste et bytte – én sagde at det var en snog – før den lidt efter fløj op igen. Fed oplevelse, men mine billeder af fuglen på jorden blev desværre ikke særligt skarpe. Jeg tror det var en blanding af adrenalin-ryst, og at kameraet havde svært ved at fokusere på fuglen på stubmarken.

Jeg skulle køre fra stedet omkring 14.30 for at hente Lærke, så jeg nød fuglen de sidste minutter og fik taget lidt flere billeder af den, inden jeg kunne køre tilbage mod Nykøbing som en meget glad mand. Fuglen blev heldigvis i området nogle dage, og tog derefter videre til Saksfjed på Lolland, så mange har haft glæde af den.

Det var hermed historien om, hvordan heldet pludselig kan vende! Jeg havde ikke held med min ellers meget planlagte jagt efter slangefuglen Vendehals. Til gengæld fik jeg set Slangeørn – en fugl jeg aldrig har prøvet at køre efter før. Sådan er det tit at være birder 😎