Fredag d. 10. juni ville Charlotte og Lærke være væk hele dagen, men de skulle ikke bruge bilen, og da jeg samtidig havde fået opsparet en del flex-timer, planlagde jeg straks at tage en fridag, så jeg kunne bruge en hel dag på Møn.
Jeg ville gerne starte med at lytte efter vagtel og engsnarre, så jeg skulle tidligt afsted, og vækkeuret blev derfor sat til kl. 2.30.
Jeg ankom til første lokalitet Råby Sø kl. 3.50 og vandrede ned til engen for at lytte. Det var allerede rimelig lyst, da jeg ankom, og troen på engsnarre var derfor ikke så stor. Det virker til at være en fugl, der er mest aktiv midt på natten. Der var godt gang i fuglekoret, men intet usædvanligt, så jeg var hurtigt videre til Busemarke Mose, hvor der kan være chance for plettet rørvagtel. Det blæste en del ind på kysten, og jeg havde følelsen af, at det ikke var optimale forhold til rørvagtel. En nattergal sad dog og sang flot. Derefter lavede jeg et hurtigt stop ved Klintholm Mose, hvor jeg fik set en fin kærsanger, der sad og gav den gas i rørskoven. Så var det videre til Kraneled, hvor der jævnligt er meldt vagtler ud på det seneste. Jeg stoppede ved den første mark kl. 4.45 og fik hørt en vagtel svagt i den jævne blæst. Lidt længere nede af vejen, kom der et stykke mark, hvor de fleste meldinger om vagtel var lokaliseret, så jeg kørte derhen, hvor der også var bedre læ fra en stor række træer langs en vej, der gik på tværs. Efter noget tid kom der en tydelig sang fra en vagtel, og herefter fortsatte den jævnligt, så jeg virkelig fik lært sangen at kende. Super god start på morgenen!
Derfra kørte jeg videre til Busene Have, hvor jeg gik en fin tur langs en lille sti, der gik parallelt med kysten og igennem et fint krat, hvor der sagtens kunne sidde noget spændende. Der var dog intet usædvanligt. Klokken var nu blevet over 6, og jeg kørte videre til den lokalitet, hvor der over nogle uger var set og hørt høgesanger. Fuglen var dog ikke meldt ud hele ugen, så jeg var i tvivl om, hvorvidt den stadig var der. Den skulle dog have et skud, så jeg kørte hen til stedet, og satte mig ved det krat, den havde holdt til, og nød en omgang kaffe og en bolle. Jeg gav stedet en times tid og fik set rødrygget tornskade og bomlærke, men ingen høgesanger.
Med løftet om at vende tilbage senere på dagen, kørte jeg til Klinteskoven, hvor der var set og hørt lille fluesnapper de seneste uger. Der skulle være tale om to syngende fugle, men de var ligeledes heller ikke blevet meldt ud hele ugen. Jeg brugte lidt tid på at finde ud af, hvor det præcis var, fuglene var blevet set, hvilket ikke blev nemmere af, at der absolut ikke var noget signal på mobilen. Det lykkedes dog til sidst, og jeg brugte en del tid i området og gik også en længere rundtur langs de to skovstier, hvor fuglene var blevet hørt, men det lykkedes mig ikke at høre noget med sikkerhed. Der var dog fint med andre fugle, og jeg fik bl.a. fotograferet en fin havesanger.
Med endnu et løfte om en senere tilbagevenden, vendte jeg snuden mod Høvblege og Mandemarke Bakker, hvor jeg ville få mig noget frokost. Jeg besteg de stejle bakker, hvilket mine gamle fodboldknæ ikke var vildt begejstrede for, men det lykkedes, og udsigten fra toppen var det hele værd. Det skulle være et fint træksted, men der var umiddelbart ikke så meget i luften, og da der blæste en jævn og kold vind fra vest, blev jeg ikke så længe på stedet. På nedstigningen fik jeg set en fin hvepsevåge, der kredsede over skoven. Herefter vendte jeg tilbage til høgesanger-spottet og brugte endnu en time ved krattet. Her sad en nattergal og sang meget tæt på mig, og en hvepsevåge og havørn kom trækkende over mig, men der var intet spor af høgesangeren. Det var dog et dejligt sted at sidde, og det var især hyggeligt at betragte signatur-fuglen – rødrygget tornskade – sidde i toppen af de enkeltstående buske imellem dens fourageringsture.
Jeg vendte tilbage til Klinteskoven, og da jeg kørte ind på parkeringspladsen, stod der to andre mænd, som tydeligvis også var fuglekiggere. Det viste sig, at der var blevet meldt lille fluesnapper ud en halv times tid efter jeg havde været der første gang, og de to mænd stod nu og snakkede i telefon med ham, der havde meldt den ud, for at finde ud af, hvor de skulle gå hen. Jeg fik en snak med dem, og det fremgik hurtigt for mig, at fuglen var blevet hørt præcis der, hvor jeg havde brugt mest tid tidligere, så jeg spurgte om vi skulle følges, da jeg kendte vejen derhen. Det var de med på, og da de begge havde set og hørt lille fluesnapper før, var der bedre chance for, at vi ville kunne finde fuglen. Vi gik ned i området og spredte os lidt ud. Efter noget tid gik jeg hen til den ene fyr, da jeg mente, at det var i dette område fuglen var blevet hørt tidligere. Vi stod og lyttede lidt, og lige pludselig kom sangen, som fik os begge til at udbryde “Der var den!”. Fuglen sang nu rimelig aktivt, og jeg prøvede at finde den, imens den anden gik ned for at hente sin ven. De to kom tilbage, og det viste sig, at vennen også havde fundet en syngende lille fluesnapper. Fuglen sang nu meget aktivt og rimelig tæt på, men den sad højt oppe i bøgetræerne, og selvom vi kunne høre på sangen, at den bevægede sig, så vi aldrig skyggen af den. Der var dog ingen tvivl om, at der var tale om lille fluesnapper, og jeg kunne derfor notere min DK-art #242 og årsart #171. Altid fedt at lære en ny fugl at kende. Det skulle selvfølgelig fejres med en pibe 🥳.
Det var lige hvad energien trængte til, og med et nyt boost kørte jeg nu hen til Jydelejet for lige at bestige Aborrebjerg. Det er ligeledes en god træklokalitet, som jeg gerne ville se, og så kunne det jo være, at jeg var heldig at der kom en sort stork eller lignende forbi. Det gjorde der ikke, men det var et dejligt sted at nyde en iskold sodavand fra køletasken.
Næste stop var Liselund Slotspark. Jeg gik en lille runde, men fandt intet usædvanligt. Derefter kom trætheden fra den tidlige start snigende, og da der var en fin parkeringsplads i skygge ved slotsparken tænkte jeg, at det var et fint sted at få en time på øjet. Jeg lagde derfor sædet i bilen ned, og hev min medbragte hovedpude frem og fik en god lur på en time.
Det gjorde underværker, og med en halv pakke Oreos indenbords var jeg snart klar til at finde nogle flere fugle.
Turen gik nu til Ålebæk Strand, som jeg havde fået anbefalet at kratluske ved af min ven Simon. Det var nu sidst på eftermiddagen, og stranden lå fint i læ og badet i sol. Der var derfor godt varmt, så jeg kunne vandre rundt i t-shirt og shorts. Jeg vandrede ad kyststien mod vest, og nød virkelig hvor sygt lækkert der var på stedet. Vejret var fantastisk og krattet, der gik langs med kyststien lugtede virkelig af noget, der kunne indeholde en god fugl. Efter lidt tid kom fire splitterner pludselig flyvende og fouragerede foran mig. En skøn fugl.
Et stykke nede af kyststien hørte jeg pludselig den umiskendelige sang fra en karmindompap. Lige i det øjeblik må jeg sige, at jeg følte mig lidt stolt. For et år siden havde jeg hverken set eller hørt en karmindompap, og nu kunne jeg selv finde én, på en lokalitet jeg ikke kender. Lige dér følte jeg, at jeg har udviklet mig som fuglekigger 😊. Jeg prøvede ihærdigt at få fuglen at se, men det lykkedes ikke, selvom jeg virkelig prøvede. Jeg hørte endda endnu en karmindompap, men denne ville heller ikke lade sig finde! Krattet bød derudover på en del forskellige fugle: Gærdesanger, havesanger, gulbug og rødrygget tornskade, men intet usædvanligt.
Jeg var nu ved at blive godt sulten, så jeg gik tilbage til bilen og fik bestilt en durum i Stege. Rullen blev hentet, og jeg kørte derefter til Nyord Enge, hvor jeg nød aftensmaden i det nye tårn. Her fik jeg en del nye fugle til dagens artsliste: Sølvhejre, ravn, rødben, storspove og klyde. Herefter slog jeg et hurtigt smut forbi fugleskjulet ved Gåsesøen, og dagens sidste stop blev jordbassinerne ved Stege, hvor der længe har været en drosselrørsanger. Jeg hørte muligvis fuglen kort, lige da jeg ankom, men ikke godt nok til, at jeg ville notere den. Det var dog et dejligt område med et fint fugleliv.
Klokken var nu blevet 20.45, og jeg syntes, jeg havde gjort det godt og kommet rundt omkring på dejlige Møn. Tøserne var også kommet hjem efter deres dag væk, så jeg vendte snuden hjemad med en masse gode oplevelser i bagagen. Selvom jeg ikke decideret var gået efter mange arter, kunne jeg notere i alt 84 arter på turen. Ikke dårligt. Tak til Møn! 😎
Skriv et svar