Søndag d. 12. juni var det egentlig ikke meningen, at jeg skulle på tur. Men da der omkring middag tikkede en Bird Alarm ind om 17 rustænder ved Bøtø Enge, kunne jeg ikke lade være med at spørge Charlotte, om vi skulle tage en familietur om aftenen.
Vi har ofte taget små hyggelige ture til især Bøtø på flotte sommeraftener, og det kunne vi jo også sagtens gøre, selvom Lærke er kommet til verden. Charlotte syntes, det lød som en hyggelig idé, men foreslog, at vi tog afsted midt på dagen i stedet. Så omkring kl. 15.30 parkerede vi ved Bøtø Enge og trillede med barnevogn og teleskop ned til bordebænkesættet på hjørnet. Her fandt vi forholdsvis hurtigt den usædvanligt store flok rustænder stående nede i hjørnet til venstre for skjulet. Sådan! Ny DK-art til os begge og min DK-art #243 og årsart #172. Det måtte fejres, så vi delte en kæmpe-lakridspibe.
Jeg ville gerne lidt tættere på ænderne, så jeg kunne få nogle billeder af dem, så vi begyndte at gå ned mod dem ad stien, som går langs søen. Vi nåede dog ikke langt nedad, før hele flokken lettede, som om de var blevet skræmt af noget. Jeg kunne følge ænderne i kikkerten, imens de fløj langt mod syd, ned mod de andre tårne ved Bøtø. Da de var nået langt ned, vendte de om og begyndte at flyve imod os igen. På dette tidspunkt ankom min fugleven Jens til stedet, og jeg kunne guide ham til, hvor ænderne fløj. Vi kunne alle sammen følge dem, imens de kom tættere og tættere på, og pludselig var de igen over det nærmeste skjul. Her drejede de 90 grader, så de fløj over søen vi stod ved, og lige forbi os.
Da de nåede enden af søen til højre for os, slog de et 180 graders sving og kom direkte over os, imens de udstødte nogle lyde, der mest af alt lød som barnegråd. De kom så tæt over os, at selv Lærke sad og kiggede intenst på dem.
Derefter fortsatte de mod vest og forsvandt. Sikke en oplevelse, og hvor var vi heldige, at vi ikke først kom et kvarter senere. Så havde vi misset dem!
Derefter stod vi og nød området og fuglene lidt. Vi fik bl.a. set havørn, klyde, lille præstekrave og nilgæs med gæslinger. Der var super dejligt at stå, og Lærke nød at få lov til at pille ved alle planterne (og min kikkert).
Efter en skøn times tid smuttede vi hjemad. Dejligt at kunne kombinere familiehygge med nogle gode fugle.
Jens Brandt
Hej Lasse.
Tak for sidst. Det er en fin beretning, du har skrevet om den utroligt heldige oplevelse, som vi havde.
Jeg talte i går med Benny Steinmeyer. Han undrede sig over hvor Rustænderne er blevet af. Han har været inde og kigge i DOF-basen, og ingen har tilsyneladende set dem siden vi så dem.
Mange hilsner
Jens
Lasse Birch Højrup
Hej Jens
Selv tak. Og ja, vi var godt nok heldige! Det virker til, at de forsvandt fuldstændigt, da de fløj væk fra os. Gad vide, hvor de er henne nu?
Vi ses derude.