Masser af vadefugle og en sjælden and

I går (torsdag d. 21. juli) havde jeg det meste af dagen fri til at birde. Jeg havde derfor lagt en plan for dagen om at starte ved Maribo Sø for at kigge efter Hvidøjet And og derefter lede efter vadefugle forskellige steder.

Hvidøjet And var blevet fundet ved Naturskolen i søndags, men da det er en lille and, der ikke skiller sig så meget ud, og det er en stor sø, tænkte jeg, at jeg nok skulle være lidt heldig, hvis det skulle lykkedes at finde den. Den skulle dog have et forsøg!

Jeg startede ved det område, som hedder Kidnakken, hvor der er et lille fugletårn. Jeg parkerede ved Frilandsmuseet lidt i 6, og gik igennem engen ned til tårnet. Det var mange år siden, jeg havde været på stedet, men jeg tænkte, at det muligvis ville være et godt sted at starte med at lede efter anden. Jeg blev dog slemt skuffet, da nogle buske blokerede for det meste af udsynet fra tårnet, og der ikke var nogle fugle at se i den del af søen, jeg kunne se fra tårnet. Jeg var derfor hurtigt på vej tilbage mod bilen igen, og måtte trøste mig med, at det var en smuk morgen på et smukt sted.

Der er etableret en ny sø i forbindelse med et lavbundsprojekt i nærheden af Maribo Sø lidt syd for Maribo. Her blev der bl.a. set Stylteløbere for nogle måneder siden, og jeg ville gerne lige se lokaliteten. Det kunne passe med, at jeg alligevel skulle til Naturskolen for at lede efter den sjældne and. Ved Naturskolen startede jeg med at gå ud på broen, hvor man kan spejde lidt ud over søen. Der var dog ikke så meget at berette om, så jeg gik i stedet nedad grusstien, som ifølge mine forældre skulle lede ned til den nyetablerede sø. Solen var allerede ved at få godt fat, og varmen steg betragteligt, imens jeg vandrede nedad stien. I kofolden til højre for mig kunne jeg nyde en stor flok Stære, da mit øre pludselig opfangede den snurrende lyd af en Savisanger! Det var uventet, men en dejlig bonusfugl at få på en skøn sommermorgen. Jeg stod og kiggede lidt, om fuglen mon skulle være til at se, men det lod ikke til at være tilfældet, så jeg gik videre. Da grusstien slog et 90 graders sving, kunne jeg pludselig se den nye sø på venstre hånd. Jeg kunne dog ikke se så meget af søen, men ved at gå over et hegn og bevæge mig langs et levende hegn mod søen, kunne jeg komme højere op i terrænet og tættere på søen. Her kunne jeg betragte søen i helt perfekt lys og konstatere, at der var masser af liv i form af både vade- og andefugle. Skønt!

Jeg gik i gang med at scanne, og besluttede mig for at prøve at lave en optælling af vadefuglene. Jeg registrerede 2 Små Præstekraver, 6 Svaleklirer, 10 Almindelige Ryler, 20 Brushaner, 14 Tinksmede, 5 Hvidklirer, 10 Dobbeltbekkasiner, 2 Mudderklirer og 2 Krumnæbbede Ryler. Sidstnævnte var årsart #178. Jeg elsker at stå og kigge vadefugle – især når fuglene er på fornuftig afstand og lyset er godt – så jeg hyggede mig gevaldigt og stod en del tid på stedet. Fuglene virkede ikke til at notere min tilstedeværelse, og jeg havde både Dobbeltbekkasin og Tinksmed helt tæt på. Det gav mig mulighed for at teste mit seneste lille grejkøb, som består af en adapter, der gør, at jeg kan afmontere teleskopet fra stativet og i stedet sætte kameraet på, så jeg har noget mere stabilitet. Der virkede super godt.

Efter en forrygende hyggelig times tid, følte jeg, at jeg havde fået kigget fuglene igennem en del gange, og at det var på tide at komme videre. Savisangeren sad stadig og sang, og jeg gik lige forbi broen ved Naturskolen på vej tilbage for at se, om der skulle være dukket noget spændende op siden sidst. Det var dog ikke tilfældet. Temperaturen havde nu rundet 25 grader, så jeg fik mig lige noget at drikke, fik smidt noget tøj og fik noget solcreme på.

Så var det ellers videre, og jeg kørte ad Søholtvej, hvor man kan kigge ned på to forskellige vige i Maribo Sø. Ved det første stop var der ikke så meget at se, men jeg havde også mest fidus til det næste stop, som er i den østlige del af Søholtvej. Her kan man kigge ned på søen fra syd, og der plejer at ligge en del ænder. Det var også tilfældet denne dag, så jeg gik i gang med at kigge efter en mørk and med hvid gump. Jeg fandt en Hvidklire og en Sølvhejre i en busk, inden jeg pludselig fandt en lille mørk and, som da vist så ud til at have en hvidlig undergump. Anden lå og hvilede sig, men det var den eneste fugl, jeg indtil videre havde fundet, der havde potentiale, så jeg holdt teleskopet på den i håb om at kunne se nogle flere kendetegn. Jeg troede ikke rigtig på, at det var en Hvidøjet And, og var især usikker på, om der var nok hvidt på undergumpen. Jeg fik kigget lidt i fuglebogen for at se, hvad jeg ellers skulle kigge efter, hvis nu anden begyndte at bevæge mere på sig.

Efter lidt tid svømmede en Taffeland i nærheden af den, hvilket fik den til at flytte på sig. Her kunne jeg pludselig se, at det hvide felt var meget tydeligere end det først fremstod, og da anden vendte enden mod mig, kunne jeg se et stort hvidt kvadrat. Det virkede rigtig spændende! Jeg prøvede at få taget nogle dokumentationsbilleder med telefonen igennem teleskopet og fik meldt fuglen ud på Bird Alarm som mulig, men med usikker bestemmelse, og lagde et af billederne ved. Der gik ikke længe, før der kom en kommentar fra Rasmus Strack, som har styr på sine ænder, om at den så god nok ud. Sådan!

Jeg havde en aftale med min mor om, at vi måske skulle mødes et sted i løbet af dagen, så jeg fik ringet til hende og fortalt, at der var Hvidøjet And, hvis hun var interesseret. Det var hun, så hun ville pakke med det samme. Imens holdt jeg øjnene stift rettet på anden, imens arten blev fejret med en lakridspibe. Anden hvilede meget og lod sig langsomt drive mod højre. Jeg nåede faktisk at blive lidt nervøs for, at den ville nå at drive ud af syne, men min mor var der heldigvis hurtigt, og fik lov til at overtage mit teleskop. Imens stillede jeg hendes op, og kort efter begyndte anden at blive betydeligt mere aktiv og søge føde, hvilket gjorde, at vi kunne betragte den meget bedre. Her kunne vi konstatere, at anden var mindre end både Trold- og Taffeland, havde rødbrunt hoved med lysende øje, et næb, der fremstod langt og et stort hvidt kvadrat på undergumpen. Den var vist god nok og en ny art var derfor i hus til os begge. DK-art #246 og årsart #179. Det var sgu ret sejt, at det lykkedes! Hvidøjet And er på SU-listen og fuglen skal derfor godkendes af Sjældenhedsudvalget i DOF. Jeg har derfor indsendt en beskrivelse af fundet til SU, og så må vi se, hvad de siger. Jeg regner dog med, at den bliver godkendt.

Vi stod og nød anden i noget tid, før vi besluttede os for at køre videre til Hejrede Sø. Her var der ikke så meget liv, men vi fandt dog 3 Rødhovedede Ænder i eclipsedragt.

Herefter tog mor hjem, og jeg kørte videre til Hyllekrog. Her er der lavet en erstatnings-sø i forbindelse med Femern-projektet, som jeg gerne lige ville se. Det viste sig dog, at søen ikke rigtig var til at komme i nærheden af. Jeg fandt dog en del Rødryggede Tornskader på min vandretur langs diget ud mod søen. Altid en dejlig art at finde. Derudover fandt jeg også en Havterne, som faktisk var årets første (årsart # 180). Jeg er endnu ikke så skarp til at se forskel på Hav- og Fjordterne i luften, så jeg skal helst have dem siddende.

Jeg kørte derefter videre til Kalløgrå, hvor jeg startede ude ved vigen. Der var fundet 2 Kærløbere de seneste dage, så dem håbede jeg på at finde. Der var masser af vadefugle i vigen, og især nogle store flokke af Almindelig Ryle, men fuglene stod lidt langt ude, og det var derfor hårdt arbejde for øjnene at scanne de mange fugle igennem for at finde en sjældenhed. Jeg fandt en enkelt Dværgryle (årsart #181) og lidt Krumnæbbede Ryler, men ingen Kærløbere. Derefter gik turen videre til Fladet, hvor jeg fandt lidt Sortklirer, 6 Traner og 3 Sølvhejrer.

Sidste stop var Majbølle Nor, og her var der også masser af vadefugle i den sparsomme del af søen, der var tilbage. Jeg fandt bl.a. 5 Store Kobbersnepper, 3 Sortklirer og 2 Temmincksryler (årsart #182), men alt i alt var der bare masser af fine vadefugle, og jeg fik scannet dem igennem en masse gange for at se, om der skulle være noget usædvanligt.

Jeg var ved at være mæt på fugle og træt i øjnene, og da klokken var blevet 16.30 var det også på tide at komme hjemad efter en skøn dag, som bød på en super sjælden and, en overraskende Savisanger og masser af fine vadefugle. Skønt!