Hvad får en mand i begyndelsen af 30’erne til at forlade en hyggelig grillfest i al hast? For mit vedkommende var det meldingen om en rastende Sort Stork ved Bøtø Nor.
Vores naboer havde inviteret de 6 huse på vejen til grillhygge i fredags (d. 22. juli), og jeg havde været der en halv times tid, da der pludselig kom besked fra Bird Alarm. Det viste sig at være min ven Simon, som havde set en Sort Stork komme flyvende ved Bøtø Enge, som så ud til at gå ned ved Bøtø Nor. Han var efterfølgende kørt derhen og kunne melde ud, at fuglen nu rastede ved nordtårnet i Bøtø Nor. Det var et fredagstilbud, der ville noget! Sort Stork er en af de fugle, der står allerhøjest på min ønskeliste, så pulsen steg betragteligt med tanken om en rastende fugl så tæt på. Jeg fik hurtigt clearet med Charlotte, at det var ok, at jeg forlod festen for en times tid (jeg har verdens bedste kone), og så var det ellers hurtigt hjem og pakke grejet. Jeg sad i bilen 10 minutter efter udmeldingen. Så hurtigt har jeg aldrig rykket på en Bird Alarm før.
På vejen dertil havde jeg en god følelse af, at fuglen ville blive, og jeg fik lagt en slagplan for, hvordan jeg hurtigst muligt fik pakket grejet ud, så jeg ikke risikerede at misse fuglen lige efter den var fløjet. Lidt over 17.30 parkerede jeg ved nordtårnet, og skyndte mig at finde teleskop, kamera og kikkert frem og så ellers gå op mod tårnet. På vej hen til tårnet kom en fyr med teleskop gående og sagde “den er der endnu”. Fedt!
I tårnet stod der fire andre fuglekiggere – heriblandt Gert, som jeg møder fra tid til anden. De kunne hurtigt udpege, hvor jeg skulle kigge hen, og kort efter havde jeg den fineste Sorte Stork i teleskopet. Fantastisk! DK-art #247 (ny DK-art to dage i træk) og årsart #183. Som det fremgik af min opsummering for det første halvår havde jeg en lille tro på, at det kunne lykkes mig at se Sort Stork i år, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at min første Sorte Stork ville blive en rastende fugl, jeg bare kunne stå og nyde. Jeg havde husket, at få smidt en lakridspibe i lommen, inden jeg skyndte mig ud af døren, og den blev nu nydt på bedste manér, imens der langsomt strømmede flere twitchere til tårnet.
Da jeg havde fået lidt billeder af fuglen valgte jeg at fortrække fra tårnet for at give plads til de nye folk. I stedet stillede jeg mig til venstre for tårnet, hvor jeg kunne have fint udsyn til fuglen. Efter lidt tid kom en Havørn flyvende, hvilket fik storken på vingerne, så jeg også kunne beundre den store fugl i flugten.
Efter lidt tid landede den igen, hvor den fouragerede lidt sammen med en Fiskehejre. Derefter fløj den pludselig sydpå, hvor den stod på fladen omkring sydtårnet et minuts tid, inden den igen lettede og fløj længere sydpå. På dette tidspunkt havde jeg været på stedet en lille halv time, og jeg var derfor glad for, at jeg var rykket så hurtigt. Jeg var tilbage til grillfesten en time og et kvarter efter, jeg var taget afsted, og folk var spændte på at høre om missionen var lykkedes, og jublede da de fik at vide, at jeg havde set den. Jeg har nogle søde naboer 😊
Dagen efter blev den set fra nordtårnet igen, og i går blev den set kortvarigt ved Bøtø Enge, før den fløj mod vest, så det bliver spændende at se, om fuglen nu er væk fra området eller om den bliver set igen i løbet af ugen. Uanset hvad var det en fantastisk oplevelse, at få set en af de fugle, der stod allerhøjest på ønskelisten. Jeg nærmer mig de 250!
Skriv et svar