Jeg har arbejdet en del de seneste uger, så der var kommet en del tid på flex-kontoen, og noget af den skulle bruges på en fridag i dag (fredag d. 19. marts). Jeg havde aftalt med min storebror, at vi skulle mødes ved Tryggevælde Å – også kaldet Tryggen – lidt efter frokost. Det ville blive et glædeligt gensyn på flere måder: Jeg har ikke set min bror i år på grund af COVID-restriktionerne, og jeg har ikke set Tryggen siden 2016.

Åen har en helt særlig plads i mit hjerte, da det var her jeg lavede mit specialeprojekt om åens geddebestand. Her undersøgte jeg geddebestanden over 1,5 år, hvilket betød, at jeg har brugt utallige timer i båd på åen: Kolde vinternætter, friske forårsmorgener, varme sommerdage og stormende efterårsdage, hvor åen gik over sine bredder – jeg har oplevet den under alle tænkelige forhold. Kunne du tænke dig at læse mere om mit projekt, udgav vi denne nyhed som opsummerede resultaterne.

Nårh, men jeg skulle have noget ud af dagen, så jeg kørte hjemmefra omkring 7.30 og startede med at køre til Majbølle Nor. Her var det dog koldt og blæsende, og da der ikke var så meget at kigge på fuglemæssigt, var jeg hurtigt tilbage i bilen og på vej nordpå. Jeg har i et stykke tid godt kunne tænke mig at se Ølsemagle Revle, så GPS’en blev sat hertil, og jeg trillede ind på parkeringspladsen omkring en time senere efter at være kørt igennem sne og blæst. I området omkring parkeringspladsen fandt jeg hurtigt en blå kærhøg, som svævede rundt over rørskoven.

Blå Kærhøg over rørskoven – gode kendetegn er den V-formede vingestilling og den hvide overgump.

I én af de små søer lå der desuden lidt ænder – heriblandt en spidsand-han, som nok er én af mine yndlingsænder. Jeg synes virkelig den er fin.

Spidsand – meget yndefuld.

Jeg gik derefter ud til kysten, men det var vist ikke den bedste dag at være ved Ølsemagle Revle på. En kraftig og kold blæst stod ind på kysten og gjorde det til en mindre fornøjelig oplevelse. Jeg fandt dog en mindre flok store præstekraver og lidt strandskader, som fouragerede i strandskyllet. I selve lagunen stod der derudover en stor flok klyder og frøs. Jeg brugte et par timer i området, inden jeg kørte videre til mit første gensyn med Tryggen i 5 år.

Barske forhold på kysten i dag.
Fint initiativ til at få fjernet affald fra området.

Der var stadig lidt tid til jeg skulle mødes med min bror, så jeg startede med at køre til åens udløb. Da jeg lavede mit projekt, var jeg ikke så fugleinteresseret, som jeg er i dag, så det var sjovt at gense stedet med “fugleøjne”. Området omkring åens udløb var faktisk rigtig spændende. I strandskyllet var der en del forskellige måger, som også havde selskab af en mindre flok rødben. Derudover fandt jeg en hvid vipstjert og kort efter også en bjergvipstjert – ligeledes en fugl, som altid er et glædeligt gensyn. Det er sjovt med de to vipstjert-arter. Hvid vipstjert er til at komme tæt på, imens bjergvipstjerten hele tiden holder sig på god afstand. Den tror jeg ikke jeg får et godt billede af, før jeg har investeret i et større objektiv.

Hvid Vipstjert ved Tryggens udløb.

Udover de to fine vipstjerter hørte jeg også årets første gransanger – årsart #131. Det var et hyggeligt genhør med dens konstante “chiff chaff chiff chaff”.

Jeg kørte derefter nogle kilometer opstrøms, hvor jeg mødtes med min bror til en ordentlig gensyns-krammer. Vi brugte nogle hyggelige timer ved åen, hvor der var dejligt læ og forårssolen bagte ned på os. En god kop kaffe og en kanelsnegl sørgede for at hyggen var i top, og det var dejligt igen at lade sig suge ind i atmosfæren omkring åen.